Langsomt. Ganske langsomt, som gennem tykt mudder, løfter den ene danser sin fod. Vristen er strakt. Foden forlænger det slanke, muskuløse ben.
Bevægelsen er i slowmotion og synes på samme tid umulig og legende let. De to på scenen lige her er Daniela Neugebauer og Fukiko Takase. Begge fra Company Wayne McGregor, som de fleste af danserne i Tree of Codes.
Omkring dem ses Olafur Eliassons visuelle design. Som i værket Your Rainbow Panorama på toppen af Aros benytter Eliasson lys, glas og farver. Her tilsat spejle, der skaber effekter ikke bare på scenen, men i hele den store sal i Musikhuset.
Lyskegler panorerer hen over salen og inddrager publikum som motiv på scenens bagvæg i et kæmpestort spejl.
Lys, farver og kropslighed
De 14 dansere – hvoraf de fem er lånt fra et af de mest prestigefyldte balletkompagnier i verden, Ballet de l’Opéra de Paris – begynder første scene i mørke. Iført små, lysende prikker, der markerer deres graciøse bevægelser og drejninger over den kulsorte scene. Efterfølgende næsten helt ens.
I en dansende masse kun iført undertøj, der matcher deres respektive hudfarver, fremhæves kropsligheden og bevægelserne kommer i fokus. Mod slut træder individerne igen frem iklædt farvestrålende T-shirts, dragter og hotpants, der spejler scenografiens mange farver, og de dansende kroppes forskellighed.
For en ikkeballetkyndig er Tree of Codes en sansemættet oplevelse. Imponerende, smuk og smækfyldt med energi fra start til slut. Et mix mellem de klassiske ballettrin og ekspressiv, moderne dans.
Tradition eller fornyelse?
Tree of Codes er inspireret af Jonathan Safran Foers roman af samme navn. En interessant og nytænkende stemme i moderne, amerikansk litteratur. Men Foers unikke idé kommer ikke med videre i fortolkningen på scenen. Det er veludført, men ikke unikt eller nytænkende.
Den unge, britiske DJ og producer Jamie XX har komponeret musikken, der skifter mellem elverblide sangstemmer over fingerleg på klaver til pulserende beats, og på fineste vis akkompagnerer de stemninger, som danserne i Wayne McGregors udtryksfulde koreografi personificerer på scenen.
Tree of Codes er annonceret som et af højdepunkterne i Aarhus 2017-programmet, selvom forestillingen hverken er ny eller en decideret 2017-produktion. Det kan undre, at man ikke har satset på en egenproduktion i stedet. Noget helt nyt. Tree of Codes er bestemt seværdig! Men det kunne have været en forestilling i hvilken som helst by. Hvor som helst. Når som helst.
Under sloganet ’Let’s Rethink’ brander Aarhus 2017 sig på det nye, det uvante, det gentænkte. Det ville have været spændende at se en forestilling skabt til formålet. Til gentænkningen af scenekunsten.
Tree of Codes. Instruktion og koreografi: Wayne McGregor. Visuelt design: Olafur Eliasson. Musik: Jamie XX. Dansere fra Company Wayne McGregor og Ballet de l’Opéra de Paris. Spiller i Musikhuset Aarhus frem til 1. maj
