Deadpan weltschmerz

Tao Lins jegfortæller lægger en irriterende blanding af modløshed og selvbevidsthed for dagen
20. maj 2017

På første side af amerikanske Tao Lins At stjæle fra American Apparel, som udkom på engelsk i 2009, ligger hovedpersonen og jegfortælleren, den unge digter Sam, på sin seng med en smoothie og sin computer.

Han ser på noget poesi, han har skrevet, tjekker sin mail og deler sin lade tristesse med en ven på g-mail-chat. De konstaterer, at de selv og de situationer, de befinder sig i, er fucked. Så går tiden med det.

Resten af romanen går med punktnedslag i Sams liv i Pennsylvania, New York og Florida. Han går rundt med en iskaffe i hånden i et miljø af blaserte, distancerede og selvbevidste unge mennesker.

De fester, tjekker hinanden ud og taler om at begå selvmord, når de keder sig. Romanens karakterer udfolder gennemgående en deadpan og lidt naiv form for weltschmerz i deres samtaler. »Ser du nogensinde op fra computeren og kigger rundt i værelset og ved at du er alene, jeg mener virkelig ved det, og føler dig bange så,’ sagde Luis.«

Jeg længes efter flere komiske sprækker i den blanding af modløshed og henvendelsestrang, hovedpersonen lægger for dagen. Måske er min tolerancetærskel lav, hvad den blanding angår.

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu