Læsetid 2 min.

Deadpan weltschmerz

Tao Lins jegfortæller lægger en irriterende blanding af modløshed og selvbevidsthed for dagen
20. maj 2017

På første side af amerikanske Tao Lins At stjæle fra American Apparel, som udkom på engelsk i 2009, ligger hovedpersonen og jegfortælleren, den unge digter Sam, på sin seng med en smoothie og sin computer.

Han ser på noget poesi, han har skrevet, tjekker sin mail og deler sin lade tristesse med en ven på g-mail-chat. De konstaterer, at de selv og de situationer, de befinder sig i, er fucked. Så går tiden med det.

Resten af romanen går med punktnedslag i Sams liv i Pennsylvania, New York og Florida. Han går rundt med en iskaffe i hånden i et miljø af blaserte, distancerede og selvbevidste unge mennesker.

De fester, tjekker hinanden ud og taler om at begå selvmord, når de keder sig. Romanens karakterer udfolder gennemgående en deadpan og lidt naiv form for weltschmerz i deres samtaler. »Ser du nogensinde op fra computeren og kigger rundt i værelset og ved at du er alene, jeg mener virkelig ved det, og føler dig bange så,’ sagde Luis.«

Jeg længes efter flere komiske sprækker i den blanding af modløshed og henvendelsestrang, hovedpersonen lægger for dagen. Måske er min tolerancetærskel lav, hvad den blanding angår.

Okay eller noget

Sam og hans ven Luis distancerer sig fra de såkaldt proaktive, der står op hver dag og får ting udrettet. De taler om, hvordan deres liv indgår i deres poesi, og hvordan deres poesi indskriver sig i litteraturhistorien: »Tror du at de nationale medier vil lave et åndssvagt begreb som ’blogniks’ om fem år for at beskrive os.« siger den ene til den anden.

Bemærk, at teksten ikke engang gider svinge sig op til et spørgsmålstegn.

Amerikanske Tao Lin er med sine formeksperimenterende bøger en af de forfattere. der udforsker det lidt kortere novella-format, der ligger et sted mellem en roman og en novelle.
Læs også

Tonen er på en gang ironisk, fordi det er så tydeligt for alle og enhver og ikke mindst hovedpersonerne, at de stener, og inderlig, fordi de svælger sådan i deres steneri.

Sam beskriver med samme skuldertrækkende nøgternhed, hvordan han vikler sig ind og ud af forskellige relationer. De to venner vil gerne give udtryk for deres følelser og behov, som de dog sjældent er sikre på. Påstande om at være lykkelig eller sulten følges derfor af et »tror jeg« eller et »eller noget«.

I romanens allermest typiske passage, et veritabelt rundhyl af selvbevidsthed, bemærker Sam, at noget føles godt, »mens han stirrede på sine sko og forsøgte at tænke over noget. Han tænkte ikke rigtig på noget, tænkte han.«

At stjæle fra American Apparel er oversat af Caspar Eric, hvis debutbog, digtsamlingen 7/11 er tydeligt beslægtet, men mindre lad i sin grundstemning. Måske skal den læses mindre fnysende af irritation over jegfortællerens apati, end jeg i første omgang har gjort, og mere fnisende.

Jeg fnes selv et enkelt fnis her, hvor Sam er blevet taget i et butikstyveri: »Sam tænkte på at flygte. Hans iskaffe ville spilde en hel del.« Ugideligheden er demonstrativ, og det er en pointe i sig selv at vise et udsnit af et liv som en masse små selvbevidste hop på stedet.

Tao Lin: At stjæle fra American Apparel. Oversat af Caspar Eric. 94 sider, 120 kr. Forlaget Korridor

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu