Læsetid: 3 min.

Fans af Paul Auster vil elske ’4 3 2 1’

Paul Auster har skrevet en meget lang og ambitiøs dannelsesroman, der underholder og nok skal begejstre fans, men trods alt ikke byder på meget nyt
27. maj 2017

Det er en stor roman, Paul Auster har skrevet. Næsten halvandet kilo og hele 976 sider, der uden at skamme sig byder på intet mindre end fire historier.

Et hurtigt blik på forfatterfatterskabet indikerer, at Auster var allerbedst, dengang han skrev meget tynde bøger, så det var naturligvis med en vis bæven og flere spørgsmål på tungen, jeg kastede mig over 4 3 2 1. Efter snart to gennemlæsninger – jeg nåede ikke helt gennem den amerikanske – er jeg beroliget, men har dog ikke fundet svar på, hvorfor romanen skal være så lang.

4 3 2 1 handler om Archie Ferguson, der bliver født den 3. marts 1947 og vokser op i New Ark, Jersey i en jødisk »stræbsom middelklasse«. Afsættet for den omfangsrige historie kunne minde om en familiekrønikes: På første side får vi at vide, at Archies bedstefar udmattet svarer Ikh hoh fargessen ved ankomsten til Ellis Island fra Minsk i 1900. Således starter Ichabod Ferguson sin nye tilværelse.

Mange af de tidlige Auster-karakterer havde ar på sjælen og levede ofte i livets randområder. I hans nye roman lever de et mere helt – eller sundere – liv.
Læs også

Den slags veloplagte anekdoter leverer Auster flere steder, men ganske hurtigt går det op for os, at 4 3 2 1 trods sin lune og dickenske tone hverken er nogen traditionel familiekrønike eller for den sags skyld helt let læsning.

Archie Ferguson liv tager nemlig ret hurtigt fire drejninger. »Bare fordi tingene skete på én måde, betød det ikke, at de ikke kunne ske på en anden måde. Alting kunne være anderledes,« konstaterer hovedpersonen selv ret tidligt i romanen, hvis kapitler er inddelt i fire nummererede sektioner, der følger hver deres Archie Ferguson.

Tilfældigheder og illusioner

Udover fødselsdato og hjemby – samt drømmen om Manhattan – har de fire drenge og senere unge mænd flere andre ting tilfælles, deriblandt en fascination af pigen ved navn Amy, en traumatisk oplevelse på en sommerlejr og forældrene, Rose og Stanley. Alle tre ting spiller afgørende roller i Archie’ernes liv, og afsnittene om faren er blandt romanens bedste og skarpeste.

I én version brænder Stanleys møbelforretning ned uden økonomiske konsekvenser for familien. I en anden version går Stanley selv med til at lade forretningen brænde ned, hvilket han selvfølgelig aldrig skulle have gjort, og andetsteds i romanen sender han sine uduelige brødre til Californien og ender som en rig og holden mand.

Nogenlunde samme skæbnesvangre mønster tegner der sig i afsnittene omhandlende sommerlejren, som faste læsere vil nikke genkendende til. Som fjortenårig blev en af Paul Austers venner slået ihjel, da drengene kravlede under et hegn, der blev ramt af lynet.

Læs også

Auster selv kravlede lige bag ham, da det skete. Her er det et træ, der rammer den 13-årige Archie, og det går ikke godt i modsætning til, da en lidt ældre Archie andetsteds i romanen kører galt i selskab med Amy. De fingre, Archie mister ved biluheldet, er senere årsag til, at han ikke bliver indkaldt til militærsession og måske sendt til Vietnam.

Tilfældigheder spiller således atter en afgørende rolle i Paul Austers fiktive univers, hvor pointen endnu en gang synes at være, at de historier, der former os som mennesker, måske blot er illusioner.

Fans vil elske 4 3 2 1, er jeg sikker på, og det er heller ingen kedelig roman, Auster vist har været syv år om at skrive. Blot lidt for lang i forhold til, hvad den har at byde på, men heldigvis båret af et medrivende anslag og en spændstig sprogtone, der fanges fornemt af Rasmus Hastrup.

Paul Auster: ’4 3 2 1’. Lindhardt og Ringhof. Oversat af Rasmus Hastrup. 976 sider. 399 kroner.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer