Læsetid 2 min.

Der er hele tiden nogen, der skal bankes

Metaforerne filtrer sig sammen og snubler over hinanden for at udtrykke fortællerens desperation og townshiplivets brutalitet i zimbabwianske Dambudzo Marecheras ’Sultens hus’
20. maj 2017

Den zimbabwianske forfatter Dambudzo Marecheras (1952-1987) novella Sultens hus fra 1978 er gennemsyret af raseri. Fra jegfortælleren i første sætning fortæller, at han tog sine ting og gik, er der en uforsonlighed over for alt og alle, han møder i den fattige township i det, der indtil Zimbabwe blev anerkendt som selvstændig nation i 1980, hed Rhodesia.

Teksten er højspændt og fuld af metaforer, der støder sammen med hinanden i et kludret og svulstigt billedsprog, der bidrager til tekstens maniske stemning.

Hovedpersonen bevæger sig rundt i en township, har et uforløst forhold til sin brors gravide elskerinde, som broren har banket og forladt. Han møder gamle bekendte og har lange tilbageblik til de, ofte ret voldelige, sammenstød, der udgør knudepunkterne i hans hukommelse.

Amerikanske Tao Lin er med sine formeksperimenterende bøger en af de forfattere. der udforsker det lidt kortere novella-format, der ligger et sted mellem en roman og en novelle.
Læs også

Sultens hus er en opkørt beskrivelse af en vrede, der går i mange retninger, og af den ambivalens og splittelse, der ligger til grund for den. Der er hele tiden nogen, der skal bankes, fordi de har banket nogle andres søster. Volden er et hjul, der bare kører og ind i mellem kaster jegfortælleren sig ud i hårdhændede møder med gamle venner og elskerinder og tilbageblik på brutale episoder i townshiplivet og barndommen.

Omdrejningspunkterne er ølhaller, kontorer og private hjem, og de mennesker, han møder, har typisk nogle sandheder, de vil fortælle ham.

Kaotisk tidsbillede

Rimelig nøgternt nævner jegfortælleren, hvordan han mister sin tiltro til kvinder efter sin første skamfulde kønssygdom. En del af vreden er rettet mod de hvide, der med den i bogen ofte nævnte premierminister Ian Smith i spidsen regerede landet indtil 1979.

En kvinde beskylder hovedpersonen for at hade at være sort, hvad han hader at få at vide. Hvad han hader, siger han, er hele tiden at skulle proklamere, at det er smukt at være sort. Sultens hus er et kaotisk portræt af en vred ung mand og den overgangstid, han befinder sig i.

Fortællingen er titelnovellaen i Marecheras første novellesamling, der blev en stor succes i Rhodesia og Storbritannien. Bogen er skrevet i en periode, hvor Marechera flakkede rundt i England efter at være blevet smidt ud af først Rhodesias Universitet og så Oxford for henholdsvis studenteroptøjer og forsøg på ildspåsættelse.

Bogen udkom som en del af den toneangivende Heinemann African Writers Series, som jegfortælleren paradoksalt nok vrænger ad i novellaen, jf. beskrivelsen af en fyr, som er en ivrig læser af serien »og troede fuldt og fast på at der fandtes noget særligt afrikansk i alt hvad afrikanere skrev, og sagde at europæiske kriterier for litteraturkritik derfor ikke måtte bruges i analyser af ’afrikansk litteratur’«.

Historien kan tåle at blive læst på alle mulige måder. Det er ikke en smuk tekst, men et interessant billede af en betændt historisk situation.

Dambudzo Marecheras: Sultens hus. 132 sider, 150 kr. Korridor

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu