Der er hele tiden nogen, der skal bankes

Metaforerne filtrer sig sammen og snubler over hinanden for at udtrykke fortællerens desperation og townshiplivets brutalitet i zimbabwianske Dambudzo Marecheras ’Sultens hus’
20. maj 2017

Den zimbabwianske forfatter Dambudzo Marecheras (1952-1987) novella Sultens hus fra 1978 er gennemsyret af raseri. Fra jegfortælleren i første sætning fortæller, at han tog sine ting og gik, er der en uforsonlighed over for alt og alle, han møder i den fattige township i det, der indtil Zimbabwe blev anerkendt som selvstændig nation i 1980, hed Rhodesia.

Teksten er højspændt og fuld af metaforer, der støder sammen med hinanden i et kludret og svulstigt billedsprog, der bidrager til tekstens maniske stemning.

Hovedpersonen bevæger sig rundt i en township, har et uforløst forhold til sin brors gravide elskerinde, som broren har banket og forladt. Han møder gamle bekendte og har lange tilbageblik til de, ofte ret voldelige, sammenstød, der udgør knudepunkterne i hans hukommelse.

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu