Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

De holder kærlighedsgesjæften kørende

Love Shop demonstrerer atter stil og overskud på bandets 11. lp, som er en poetisk perle. Også både Tårn og Fribytterdrømme viser potentiale på deres nyeste udspil
Love Shops ’last man standing’, Jens Unmack.

Love Shops ’last man standing’, Jens Unmack.

Jacob Ehrbahn

Kultur
5. maj 2017

Popmusik kan være vederkvægende, når det fungerer. Men der er sket et skred i forhold til brugen af modersmålet i dansk popmusik, hvor hensigten i høj grad overskygger midlerne, og et sprogligt forfald er sat ind.

Denne mangel på respekt over for såvel sprogets rytme som dets betydninger og syntaks kræver en lytter fuld af tilgivelse og forståelse for tidernes barske skiften, mens musikken spiller, og så ryger lidt af fornøjelsen, selv når det gælder popmusik. Det er derfor en lise i det følgende at kunne pege på tre ensembler, der alle tager det sproglige lige så alvorligt som det musikalske.  

Som for eksempel det ny album fra Love Shop, for kun ganske få danske sangskrivere mestrer kunsten at omsætte tanker og følelser til et så poetisk mættet og billedrigt dansk som denne gruppes forsanger, Jens Unmack.

Med sproget som indsats og livet i hænderne har han holdt kærlighedsgesjæften kørende i over 25 år, dog med en pause i årene 2004-2009, hvor han udsendte et par soloplader. Unmack er på alle måder last man standing, eftersom guitarist og producer Hilmer Hassig omkom ved en bilulykke i 2008, og kræften tog den gudbenådede mundharpevirtuos Henrik Hall i 2011.

Afdæmpet Love Shop

Med gruppens faste keyboardspiller Mikkel Damgaard i producerrollen er det heldigvis lykkes Unmack at reetablere Love Shop, som siden comebacket har udsendt fire fornemme skiver. Og bandets 11te lp, den fine og dybe Risiko, føjer sig fornemt til en udgivelsesrække, der har holdt et betagende niveau siden debuten med 1990 (1990).

Med Nis Tyrrestrup på bas og Thomas Duus på hhv. bas og trommer er det rytmisk intet at komme efter, og guitaristen Mika Vandborg er en åbenbaring i kraft af sin evne til musikalsk meddigtning og sans for den sigende detalje, mens Damgaard bevarer overblikket og sørger for en nobelt billedskabende produktion.

Det er den afdæmpede side af Love Shop, der primært udfoldes på Risiko. Skal der peges på en skumfødt klassiker, er det ikke til at komme udenom den bedårende »Skøjteløb på Bagsværd Sø«, hvor såvel tekst som melodi er uangribeligt gode. Det skulle efter sigende være en hyldest til 1970er-bandet Gasolin og det kan de fire aldrende gentlemen vist både være glade for og stolte over, for sjældent har en cadeau lydt så dybfølt og fremstået så formfuldendt som tilfældet er her.

Risiko besidder ikke skyggen af en svag sang, melodier såvel som tekster spiller maksimalt og det samme gør musikerne, så det bliver simpelthen ikke bedre, hvis man holder af intelligent, dansksproget rockmusik.

Lystbetonet hård rock

Der er mere knald på sekstetten Fribytterdrømme, som på sin anden lp, Superego, spiller lystbetonet, hård rock uden fine fornemmelser, men stadig med en vis subtilitet, et strejf af shoegaze og ikke mindst et godt drive, der giver skiven et smittende præg. Desværre er der blevet tonet kraftigt ned for den psykedeliske tone, der prægede debuten Labyrintens farver (2015) og gjorde den så elskelig.

I stedet leverer bandet en mere naturalistisk klingende rockmusik med masser af fræs på guitarerne og forsanger Lau Ingemann Vinther Pedersens umiskendeligt C.V. Jørgensen-inspirerede vokal helt fremme i lydbilledet, og var man en dansesmølf, kunne man givetvis sagtens svinge lemmerne f.eks. det råswingende »Søg det højeste«, pladens bedste sang.

Pedersen står endvidere for teksterne, som hæver sig pænt over gennemsnittet, hvilket desværre ikke altid kan siges om melodimaterialet, der ikke kan kaldes mindeværdigt. Superego er lyden af et band i et vadested, og det skal blive spændende at høre, hvilken retning det fremover vil forfølge.

Behageligt klangunivers

Også Odense-trioen Tårn er ude med langspiller nr. to, men har siden debuten Ud ad mit vindue måttet sige farvel til den ene af gruppens frontfigurer, Asger Nordtorp, der er fortsat som solist under kunstnernavnet Guldimund.

Fokus ligger derfor på sanger og guitarist Erik Apollo, som besidder en behagelig og smidig stemme, og ikke mindst flair for velskrevne og præcise tekster fra parforholdets fortættede zone. Så med Velkommen indenfor springer gruppen tematisk fra det ungdommeligt sprudlende, der prægede dens første lp, til et mere voksent og ansvarsfuldt felt, hvilket naturligvis øger mængden af konfliktstof.

Musikken skrives i samklang af trioens tre medlemmer, hvorved den lyriske guitarist Daniel Scheffmann og den fornemt beherskede trommeslager Hans Henrik Thomsen er med til at sætte præg på et godt nok afdæmpet, men også vindende repertoire, som uden de store fagter stadig formår at gøre et vist indtryk.

Uden ligefrem at sætte ild til sin lytter gør Velkommen indenfor på sin egen underspillede og lavmælte facon indtryk på den lyttende, og man vender gerne tilbage til Tårns blide og behagelige klangunivers.

Love Shop: Risiko (A:larm/Universal).

Fribytterdrømme: Superego (Tabu Records/Universal).

Tårn: Velkommen indenfor (Nordic Music Society).

Alle tre plader er udsendt på vinyl

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her