Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Hvem bliver først stillet for en rigsret – Trump eller Underwood?

Efter at Trump er blevet præsident, har kunst og virkelighed indledt et absurd kapløb. Dramapedalen trykkes således i bund i femte sæson af ’House of Cards’, hvor Frank og Claire Underwood slås for Det Hvide Hus
Femte sæson af ’House of Cards’ kan nu ses på Netflix. Som seer ender man med at føle sig næsten lige så skyldig som det korrupte præsidentpar – the Underwoods

Femte sæson af ’House of Cards’ kan nu ses på Netflix. Som seer ender man med at føle sig næsten lige så skyldig som det korrupte præsidentpar – the Underwoods

Netflix

Kultur
31. maj 2017

Hvad gør man, hvis sandheden om ens ugerninger er ved at blive afsløret? Man finder på noget til at aflede offentlighedens opmærksomhed, og det skal helst været noget stort og voldsomt. I hvert fald hvis man er den amerikanske præsident og hans kone og kommende vicepræsident.

Fjerde sæson af den politiske dramaserie ’House of Cards’, der handler om Frank og Claire Underwoods storhed og – måske, vi ved det ikke endnu – fald, sluttede med, at de begge kiggede direkte i kameraet og lovede seerne og det amerikanske folk ikke bare kaos, men frygt og krig:

»Vi ligger ikke under for terror. Vi skaber terror.«

En mere end ihærdig journalist, Tom Hammerschmidt (Boris McGiver), er på sporet af alle de trusler og manipulationer, al den korruption og de mord og andre grimme sager, som har bragt Frank fra rollen som Demokraternes indpisker og frem til præsidentembedet.

I begyndelsen af femte sæson står et valg for døren, og Frank (Kevin Spacey), der har valgt Claire (Robin Wright) som sin vicepræsidentkandidat, er oppe imod den unge, charmerende og dynamiske republikanske guvernør, Will Conway (Joel Kinnaman). Conway, der har tre børn og en ung, smuk, begavet og britisk hustru, Hannah (Dominique McElligott), synes at være favorit til at blive ny præsident – hvorfor Frank kun vil have fået to år på posten – og noget må gøres. Både ved anklagerne mod Frank og Claire og ved Conway.

Krigen mod terror

Og hvis der er noget, som Frank altid har været god til – gerne med Claire som idémager og inspirator – er det at finde en udvej, når tingene ser allerværst ud. Måske fordi manden ikke for alvor er i besiddelse af en samvittighed.

»Det vil ødelægge alt, hvad vi har arbejdet for,« er en sætning, som Frank og Claire ikke sjældent siger til hinanden, og så går de i gang med at ødelægge både de fjender, de har mange af, og de venner, de egentlig ikke har nogen af.

Præsidentparret begynder at iscenesætte den frygt og den krig, de har brug for (måske inspireret af Barry Levinsons Wag the Dog). ICO, en terrororganisation med mellemøstlige rødder og amerikanskfødte medlemmer, tog i fjerde sæson en familie på tre som gidsler, og da de endte med at løslade mor og datter og henrette faren, brugte Frank det som anledning til at erklære krig mod terror – en vaskeægte krig med soldater på jorden og kampfly i luften.

Det er dog noget, han her i femte sæson skal overbevise kongressen om, er en god idé, og hvordan gør han så det?

Netflix

Deres hvide hus

Jo, præsidenten skruer op for retorikken, især den uforsonlige, unuancerede, hadefulde af slagsen, udnytter enhver chance for at puste til ilden og udsteder på bedste Donald Trump-maner executive orders, sikrer de amerikanske grænser og laver indrejseforbud til USA.

Han undlader at fortælle befolkningen, at man har den overlevende af de to gidseltagere i sin varetægt, mens han orkestrerer et omfattende kommunikationsammenbrud og hævder, at det er terroristerne. Han tvinger samtidig guvernørerne i forskellige stater til at acceptere, at der udkommanderes tropper til at passe på valgstederne på selve valgdagen – og det drejer sig selvfølgelig om de stater, hvor der er størst usikkerhed omkring udfaldet.

Og på den måde får Frank, Claire og deres folk skabt en stemning af usikkerhed og frygt, som spreder sig blandt landets indbyggere, selv om der reelt ikke er noget at være bange for. Det er mestermanipulatorerne og de politiske rænkesmede i fuld gang, og det er som sædvanlig både underholdende og foruroligende at være vidne til.

Skyldige seere

Beau Willimon, der har skabt ’House of Cards’, har fra og med den nye sæson af serien overladt rollen som showrunner til Frank Pugliese og Melissa James Gibson, der begge har skrevet med på den i flere sæsoner. Og selv om jeg ikke vil påstå, at jeg efter at have set fire afsnit synes, at det hele er anderledes, er det alligevel, som om Pugliese og Gibson træder en smule mere på intrige- og melodrama-pedalen i denne omgang.

Nu er de jo også blevet overhalet inden om af en virkelighed – Donald Trump – der er endnu mere tosset end den i forvejen temmelig vanvittige og kulørte fiktion, vi nu gennem så mange sæsoner har været vidne til. Det er kunst og virkelighed i et absurd kapløb, og man kan ikke lade være med at tænke over, hvem der mon bliver rejst rigsretssag mod først: Underwood eller Trump.

Frank henvender sig lidt mere til kameraet i den nye sæson, end han har gjort i et stykke tid, og det er da også nødvendigt at bruge alle tænkelige tricks for at holde fast i publikums sympati i forhold til ham og Claire. På et tidspunkt, hvor man er lige ved at falde for Conway og hans kone – og næsten hellere ser dem vinde valget end Underwood – sørger Pugliese og Gibson for at vise Conway som den egocentrerede populist, han er. Og så er man tilbage i Frank og Claires hjørne, hvilket egentlig er lidt uhyggeligt.

Men vi seere er jo efterhånden lige så skyldige som dem.

Femte sæson af ’House of Cards’ er nu tilgængelig på Netflix, hvor de foregående fire sæsoner også kan ses

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Jongberg

Hvem kommer foerst: Trump eller Stoejberg ?