Læsetid: 3 min.

’Jamen, så siger jeg tak’

DR3’s reportageserie fra en sexologisk klinik i Aalborg, ’Sex på recept’, gør en dyd ud af at være ufarlig og afdramatiserende
DR3 har fået adgang til at filme på en sexologisk afdeling, hvor personalet gør, hvad de kan, for at afdramatisere deres behandlinger.

DR3 har fået adgang til at filme på en sexologisk afdeling, hvor personalet gør, hvad de kan, for at afdramatisere deres behandlinger.

Metronome Productions A/S

19. maj 2017

En mand med rejsningsproblemer har lige modtaget instruktion i, hvordan han giver sig selv en indsprøjtning i penis, der kan hjælpe på problemet. Prøvesprøjten var med en lille dosis – bare for at se, om midlet har en effekt. Det har det.

Sygeplejersken på Sexologisk Klinik i Aalborg spørger, om han har en lang jakke med, der ligesom kan gå ned over. Det har han ikke, men det går nok. »Jamen, så siger jeg tak,« bliver der sagt, og det var så den konsultation.

En af mange meget udramatiske, men ikke desto mindre interessante møder mellem patienter og behandlere på en klinik for penible problemer som rejsningsbesvær, manglende sexlyst, smerter ved samleje, pornoafhængighed og for tidlig eller udeblivende udløsning.

Sygeplejerskerne, lægerne og psykologerne har til opgave at afdramatisere situationen, så ingen bliver skræmt væk fra den hjælp, der er at få. Og tv-holdet bag DR3’s reportageserie i seks afsnit, Sex på recept, holder sig også fra at tilføre situationerne ekstra drama.

Det er noget skideværk

Det er stærkt nok at se folk forklare deres problemer og blive præsenteret for løsninger. Reportageserien slår sig op på, at det er første gang, et kamerahold får adgang til en sexologisk klinik i Danmark, og det er for det første dejligt og rimeligt, at de holder det så sobert.

For det andet er det fedt, at det blev klinikken i Aalborg, hvor man på flot nordjysk konstaterer, at »det er noget skideværk«, når en patient har lidt ondt i benet. Når noget bliver værre for en patient, dikterer overlægen til sin diktafon, at der er tale om »en træls og uheldig udvikling«.

Titlen Sex på recept får det til at lyde som noget i stil med TV 2’s Sexskolen (2009), der i store træk gik ud på, at sexologen Joan Ørting agerede dukkefører for nogle usikre mennesker med henblik på at gøre dem mere sikre. Men der er meget lidt ’3, 2, 1: knald så og få løst alle dine problemer’ over Sex på recept. Det er snarere en reklame for en afdeling af sundhedsvæsnet, der tager sig af tabuiserede problemer, som ofte både er psykiske og somatiske.

Personalet på den sexologiske klinik i Sex på recept gør, hvad de kan, for at afdramatisere deres behandlinger, og programmernes neutrale fluen på væggen-stil understøtter den indsats.

Fra DR
Ingen får at vide, hvad de skal, alle får at vide, hvad de kan gøre. Mellem scenerne med patientkonsultationer og møder i personalegruppen ser man vinduer blive vasket i store hvide lokaler og kittelklædt personale gå ind og ud af institutionsdøre i omgivelser, der er så sterile, som de kan være.

Det er ikke alle medvirkende, der viser deres ansigt, men det er imponerende, så uanfægtede de, der gør, er af kameraet. Nogle af de medvirkende er anonymiseret, så man bare ser deres nervøse håndbevægelser og hører deres stemmer. Nogle klip viser bare en lukket dør, mens en collage af stemmer beskriver forskellige problemer.

Hvad kan man gøre

Det mest omdiskuterede aspekt af arbejdet på de sexologiske klinikker i Danmark er behandlingen af transkønnede.

I de første tre afsnit, jeg har set, er der kun en enkelt transmand forbi klinikken for at tale om, hvordan det går med hormonbehandlingen. Det går fint. Selv om der selvfølgelig er tale frustrerende og smertefulde situationer for de medvirkende, er det ikke de mest kontroversielle problemer, reportageserien kredser om.

Man har endnu ikke hørt samtaler med pædofile, og for den transkønnedes vedkommende var der kun tale om et tjek af hormonbehandlingen, ikke om adgangen til den. Den problematik blev også belyst ret så udmærket i sidste års DR1-serie Når to køn ikke er nok.

Der er ikke noget at sige til, at man er mere villig til at optræde i et tv-program, hvis en rygoperation har givet rejsningsbesvær, end hvis man har forgrebet sig på et lille barn eller drømt om at gøre det. Det skal ikke ligge Sex på recept (en titel, jeg ikke kan skrive uden at blive irriteret over det sensationalistiske og misvisende ved den) til last, at programmerne er afhængige af, hvem der er villige til at stå frem med deres problemer, og at det derfor bliver de muligvis tabuiserede, men også socialt acceptable.

Personalet på den sexologiske klinik gør, hvad de kan, for at afdramatisere deres behandlinger, og programmernes neutrale fluen på væggen-stil understøtter den indsats. Det er dog de medvirkende, der gider lade sig selv filme helt eller delvis, mens de fortæller om intime problemer, der giver det største bidrag til afdramatiseringen.

’Sex på recept’ kan ses på DR3 og dr.dk/tv

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu