Læsetid: 4 min.

’Da kålrabi desværre er forkert, bliver jeg naturligvis ærgerlig og bitter’

'Hjem til gården' forener de bedste elementer fra henholdsvis livsstils- og reality-tv og viser et fællesskab opstå under pres
TV 2’s ’Hjem til gården’ er et Frankensteins monster af et tv-koncept. Man har taget det bedste fra ’Bonderøven’ og kombineret det med det bedste fra ’Paradise Hotel’ og ’Robinson Ekspeditionen’.

TV 2’s ’Hjem til gården’ er et Frankensteins monster af et tv-koncept. Man har taget det bedste fra ’Bonderøven’ og kombineret det med det bedste fra ’Paradise Hotel’ og ’Robinson Ekspeditionen’.

Still fra programmet

13. maj 2017

Hjem til gården er et Frankensteins monster af et tv-koncept. Man har taget det bedste fra Bonderøven og kombineret det med det bedste fra Paradise Hotel og Robinson Ekspeditionen. Det vil sige: landidyl, virkelyst og gør det selv-instruktioner plus en gruppedynamik præget af samhørighed, isolation fra omverdenen, irritation og indbyrdes konkurrence.

Man har fået altid solidariske Lene Beier fra Landmand søger kærlighed til at dukke op engang imellem i gummistøvler, skovmandsskjorter og striktrøjer for at høre, hvordan det går, og eksekvere en såkaldt tvekamp. Man skulle ikke tro, det ville blive til en levedygtig konstruktion, men Hjem til gården formår at samle mange af de største kvaliteter ved livsstils- og reality-tv.

Frilandsreality

Programmet går ud på at placere fjorten mennesker på en gammeldags bondegård uden strøm og rindende vand. Den skal de samarbejde om at drive uden moderne redskaber og bekvemmeligheder.

Hver uge skal der vælges en leder (det lyder dog for moderne, så de kalder det for storbonde), som er ansvarlig for den daglige drift og for udførelsen af ugens opgaver, som en bonde ved navn Philip kommer forbi og præsenterer og vurderer udførelsen af.

Philip er lige trådt ud af et Morten Korch-inspireret parallelunivers og kan på en både myndig og sindig måde fortælle ugens storbonde, hvordan en høhæk, et hejseværk eller et slagtebord skal se ud. Hvis opgaven løses tilfredsstillende, bliver gårdens beboere belønnet med redskaber, husdyr eller fødevarer.

I denne uge har realityprogrammet ’Hjem til gården’ premiere på TV 2. Her skal 14 deltagere drive en gård, der hverken har elektricitet eller rindende vand. Her på Moderne Tider synes vi, det er et elendigt koncept. Det er jo overhovedet ikke hårdt. Alle drømmer om et mere enkelt liv uden mobiltelefoner, men med frisk luft og hjemmeslagtede høns. Hvis man virkeligt vil teste folk, burde man i stedet vride dem igennem et af disse nyopfundne, socialrealistiske tv-koncepter
Læs også

Storbonden vælger også den såkaldte førstekæmper, som inden ugens udgang skal vælge en såkaldt andenkæmper, der så skal vælge, hvilken disciplin de skal dyste i til den tvekamp om fortsat tilstedeværelse på gården, der afslutter hver uge. Den sidste, der bliver tilbage, vinder en halv million.

Lene Beier siger i indledningen til programmet, at naturen sætter dagsordenen. Det lyder godt, og det er helt forkert. Naturen bestemmer, hvor meget tøj tilskuerne skal have på for at holde varmen, men ellers er de fuldstændig underlagt omstændigheder, som tilrettelæggerne har fundet på.

Hvert afsnit falder i to dele: først ugens kapitel, udstyret med så dramatiske titler som »Liv og død«, »Krig og kærlighed« og »Vinteren kommer«. Så ugens tvekamp, hvor man ser to deltagere dyste i teknik, viden eller styrke. Det er noget med om kap at save den stolpe over, modparten sidder på, eller placere de rigtige navne på en oversigt over grisens udskæringer.

Som en arbejdsdag med opgangen

Det er både et forpligtende fællesskab og et udskilningsforløb, de fjorten mennesker mødes i. Castingen er rimelig meget lige i øjet: forskellige, letaflæselige typer i alderen 19-56 med sider at holde af og sider at blive frustreret over.

Ulla er en frisk midaldrende kvinde, der i begyndelsen får at vide, at hun skal »passe på ikke at fylde for meget«. Det gør hun blandt andet, når hun fortæller 19-årige Navid, som er en ung ærekær sportsmand, at det er bedst ikke at hive purløg op med rødderne. Og når hun på førstedagen løber rundt efter de andre og minder om, hvad de er blevet enige om.

Særligt de tidlige afsnit kan minde om de gruppedynamikker, der kan udfolde sig under arbejdsdage i mindre harmoniske andelsboligforeninger. Nogle laver for lidt, andre siger for meget, og en del prøver at finde et sted i solen, hvor de kan bakse med noget, de ved, hvordan man gør.

Mon den 32-årige voksenspejder Christian fra Herning er mest robust og ender med at klare sig længst tid alene i vildmarken?
Læs også

Efterhånden som sæsonen skrider frem, bliver det klart, at Ulla bare er engageret, lidt ældre end de andre og dygtig i et køkken.  

Ledelseskonsulent og tidligere søofficer Jakob på 48 er der i selvudviklingsøjemed. I bæltet hænger en dolk, og hver morgen og aften forestår han flaghejsningen. Her står han, 110 procent i stand til at tage sig selv alvorligt, og råber »ResPEKT for flagET«, følger en præcis koreografi for sammenfoldning og aflevering til sin flaghejsningsassistent, gør skarpt honnør, drejer om på hælen og går i march mod bondehuset.  

En stor del af programmets konflikter ligger i karakterernes forskellige temperamenter, værdier og reaktionsmønstre. Jakob vil styre med militær disciplin, mens Søren – en friskolelærerstuderende med islandsk sweater og fuldskæg – vil have frihed til at gå til og fra en masse projekter.

Den slags konflikter opstår af sig selv. Og så er der de konflikter, der udspringer af de forskellige opfattelser, deltagerne har af, hvad det overhovedet er for et program, de medvirker i. Et par stykker har paraderne oppe og er hårde i filten.

Et par stykker springer fra, fordi de troede, det skulle være rarere. En enkelt deltager ved navn Freja »spiller spillet«, som man siger i Paradise Hotel, som hun tidligere har medvirket i. På Paradise-manér bliver hun også hurtigt den ene halvdel af et par.

Programmet lægger som så mange andre i realitygenren op til uskønne følelser, som f.eks. den skadefryd man må føle, når den let forsmåede og endnu lettere fornærmede Søren ryger ud i en dyst om paratviden om rodfrugter.

»Da kålrabi desværre er forkert, bliver jeg naturligvis ærgerlig og bitter,« udtaler han med en cykelrytter på en andenplads’ selvhøjtidelighed.

Men der er også gevinst i afdelingen for lidt ædlere følelser, som f.eks. fryden over at se, hvordan de usikre vokser med opgaverne, og hvordan irritationen viger til fordel for en fællesskabsfølelse, det ikke kun er tilrettelæggerne og casterne, der kan tage æren for.

De sidste afsnit af ’Hjem til gården’ vises mandage på TV 2. De foregående kan ses på TV 2 Play

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu