Læsetid: 4 min.

Det kan sagtens gøre ondt, selv om det ikke giver mening

Den animerede kultserie ’Rick and Morty’ er både kynisk og rørende i sin skildring af menneskets forsvindende lille rolle i et flerdimensionelt univers
29. maj 2017

Selv de mindste handlinger kan få uoverskuelige konsekvenser. Det er en væsentlig drivkraft for Rick and Morty’s vilde sci-fi-eventyr og udfoldes især i en bestemt scene i første sæson af Dan Harmon og Justin Roilands serie.

Efter et mislykket videnskabeligt forsøg, der bare skulle hjælpe hans teenagebarnebarn Morty med at få succes hos det modsatte køn, men som endte med at forvandle jordens befolkning til store larvelignende monstre, er den geniale, men også alkoholiserede og utilregnelige videnskabsmand Rick nødt til at finde en parallel virkelighed, hvor alting endnu ikke er gået galt.

Men for at genetablere ordnen må den Rick og den Morty, der allerede findes i den parallelle virkelighed, nødvendigvis dø. Og derfor må Rick og Morty i sidste ende begrave de lemlæstede lig af dem selv.

Det er et syret, men også voldsomt traume for teenageren Morty. Til tonerne af gruppen Mazzy Stars »Look On Down From The Bridge«, der kredser om selvmord, viser Mortys tomme blik, hvor voldsomt han oplever tabet af mening, da han efter at have begravet sit eget lig i haven, går ind i stuen til familien, som er hans familie men samtidig ikke er hans familie.

Og det er her, det hele bliver bemærkelsesværdigt uncanny eller unheimlich i betragtning af, at der er tale om en på overfladen noget fjollet animeret amerikansk serie, der måske ved første øjekast kan minde om The Simpsons eller Family Guy.

Det er nemlig ikke kun inden for de enkelte afsnits fortællinger, at handlingerne har uoverskuelige konsekvenser. Med udskiftningen af individerne Rick og Morty kommer resten af serien til at stå i et mærkeligt lys. For hvem er så overhovedet den rigtige Rick og den rigtige Morty, hvis alle tænkelige scenarier findes i parallelle universer, og alt kan skiftes ud?

Hvad vil Rick?

Ingen ved helt, hvad Ricks projekt er, da han i seriens begyndelse efter flere års fravær indfinder sig hos sin datter, hestekirurgen Beths familie og igen og igen inviterer barnebarnet Morty med på mere eller mindre tvivlsomme missioner i parallelle dimensioner, hvor mistænkeligt mange af de flot tegnede væsener ofte har ansigtsdele formet som genitalier. Men midt i det fjollede og perverse er et alvorligt ledemotiv alligevel Ricks dårlige samvittighed over for Beth og hans foragt over for den bedrevidende og arbejdsløse svigersøn Jerry.

Selv om alting altid kunne være på en anden måde i serien, er de negative følelser et fast holdepunkt i fortællingen om Rick og Morty. Midt i kaos er sorg, skyld og skam ganske virkelig for den, der oplever det. Og mindst lige så væsentligt er den type følelser en vigtig bestanddel af den menneskelige tilværelse og ikke mindst af dens relationer.

Som når familien infiltreres af en ondsindet parasit, der vil ødelægge verden, hvis den slipper ud af huset, og som gestalter sig i personer og væsener, som man tilsyneladende kun har gode minder om.

Det er først, da Morty erfarer, at man kan genkende virkelige personer og relationer på alle de dårlige minder, man har om dem, at det lykkes familien at skelne og derefter skyde alle de besynderlige væsener, der efterhånden havde infiltreret deres hjem og erindringer.

Men selvfølgelig ender det alligevel galt, da Beth ikke har nogen dårlige minder om det lille gule væsen Mr. Poopybutthole og derfor kommer til at skyde ham, og det overraskende nok viser sig, at han var ægte og tilmed en nær ven af familien, selv om man som seer aldrig havde mødt ham før.

Som seer ved man i lighed med seriens karakterer sjældent, hvad der er virkeligt eller uvirkeligt, rigtigt eller forkert. Ofte fornemmer man, at Rick ved det, men at han samtidig ofte har skumle bagtanker.

Hypen om Harmon

De seneste år har der været megen hype omkring den ene af Rick and Morty’s to skabere, Dan Harmon. Efter at være blevet fyret fra NBC-serien Community, som han ellers selv havde udviklet og skrevet, gik han i gang med Rick and Morty sammen med Justin Roiland, der også lægger stemme til begge hovedpersoner.

I Rick and Morty fornemmer man klart Harmons humor, hurtige hjerne og plotmæssige overskud. Men også selvdestruktionen og det dårlige selvværd, som skildres i dokumentarfilmen Harmontown kan især mærkes i det vilde alterego Rick.

Og det er nok denne kombination, der resulterer i, at jeg aldrig før har set en serie om multiversets uendelige muligheder, som formår at sige så meget om fortrydelse, andre menneskers stupiditet, det forfærdelige ved at ældes og tilværelsens meningsløshed på en så rørende facon.

Rick and Morty sæson 1 og 2 er tilgængelige på Netflix. Et enligt første afsnit af tredje sæson er også ude, mens resten af tredje sæson højst sandsynligt får premiere til sommer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu