Når et kunstværk gør sin virkning gældende, når kunsten virker, så står man ofte tilbage med ønsket om at bo i billedet, at være inden i det. Kunstværket har dette potentiale for at opsluge en og efterlade en med begæret efter at blive fortæret af billedet eller selv at fortære det.
Det er nærliggende, at netop denne opslugende evne – og dette begær efter at gå i ét med billedet – afføder ideen om en kunst, der bogstavelig talt omslutter beskueren.
En kunst, der ikke blot appellerer til indlevelse gennem fantasien, men tilbyder en fysisk bevægelse ind i værket. Det 20. århundrede har budt på mange varianter af ideen om at invitere beskueren indenfor i et billedrum, der folder sig ud i tre dimensioner, frem for at invitere beskueren ind i et imaginært, todimensionalt rum.
Malene Landgreen (f. 1962) har siden sin afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1994 arbejdet med maleri i et udvidet felt, der stræber efter at gøre billedet til et rum, man kan bevæge sig ind i.
Hun laver malerier i den forstand, at hun bruger fladen og farven som sine hovedingredienser, men hun gør fladen installatorisk og rumlig ved at udspænde den over meget større arealer, end det oftest er tilfældet for todimensionalt maleri. Hun nøjes heller ikke med at anvende væggen som baggrund for sine værker, men lader dem ofte brede sig ud over loft og gulv.
Trods denne bestræbelse på at etablere en rumlig dimension i sit maleri, er Malene Landgreens værker stadig forbløffende fladeorienterede. Det er meget sjældent, at hendes værker antager en skulpturel karakter – der er snarere tale om et arkitektonisk maleri.
Forvirret ornament
På en stor udstilling på Kunstforeningen Gl. Strand kan man for tiden danne sig et indtryk af, hvordan Malene Landgreen arbejder. Udstillingen rummer mere traditionelle malerier på lærred eller papir såvel som eksperimenter ud i det mere rumlige maleri. Det er nye værker, som er skabt med denne udstilling for øje. En del af bidragene er decideret stedsspecifikke arbejder, som er fuldt integreret i de eksisterende lokaler eller ligefrem opbygger et helt miljø.
Foto fra udstillingen.
De store formater og fornemmelsen for de eksisterende rums kvaliteter og potentialer er således spidskompetencer hos Malene Landgreen. Men på Gl. Strands udstilling er det ikke de stedsspecifikke storskalaværker, der fungerer bedst. De fremstår tværtimod som diskrete farvesætninger, der temmelig rutinepræget indføjer geometriske mønstre af tre- eller firkanter i forskellige farver, typisk svage og pastelagtigt lyse, uden at tilføje rummene andet end et forvirret ornament af afdæmpet kulør.
I titelværket, »Artistic Reality«, har Malene Landgreen opbygget et rum i rummet, så både gulv og vægflader udgøres af farvede kvadrater, som gennemkrydses af lyse bånd. Det store format og den omsluttende karakter til trods gør værket ikke nogen voldsom virkning gældende, men er snarere lidt kedeligt.
Tillige er rummet forladt af de radikale ideer om en ny kunstnerisk virkelighed, som kom til udtryk hos hollandske De Stijl såvel som hos de russiske konstruktivister for hundrede år siden. Hos Malene Landgreen er denne arv forvandlet til en formalistisk citatkollage, tømt for den konkrete kunsts ideologiske bagage.
En anden totalinstallation hedder »Scenario« og består i en trappevæg, der også kan fungere som siddemøbel. Trappens vertikale flader er farvelagt i et ornament af trekanter, mens de horisontale flader er hvide. Trappevæggens stejle udformning og skrækindjagende høje trin gør den dog mere til en konstruktion for øjet end for kroppen. Eller, som titlen indikerer, en scene eller et udkast af en art, hvor der leges med perspektivisk forvrængning i tre dimensioner, således at »Scenario« bliver en rekvisit til et drama, man selv må forestille sig. Her, som i visse af udstillingens øvrige arbejder, tenderer Malene Landgreen surrealismens sensibilitet, men fastholder samtidig den konkrete kunsts formsprog.
Som rumlig installation bliver det en tom gestus, der hverken rigtig er møbel, scene eller skulptur, og dermed ikke aktiverer én kropsligt, men snarere lader forestillingen udspille sig i ens hoved. Paradoksalt nok er der meget mere krop i en række mindre papirarbejder i gouache, Colour Body, hvor Landgreen fraviger den dominerende geometriske konkretisme og kaster sig ud i mere organiske formdannelser, som fuldbyrder hendes fabulerende og fandenivoldske kvaliteter på overbevisende vis.
Konform og kontrolleret
Et gennemgående element i hele udstillingen er farvet gaze, som anvendes både som et medie i sin egen ret og som indklæbede collageelementer i akrylmalerier på lærred. I flere af rummene har Malene Landgreen anbragt hængende gazetæpper, der løber fra loft til gulv i en blød markering af overgangen mellem vertikale og horisontale planer i rummene.
Samtidig er tæpperne ophængt foran rummenes vinduespartier, så de sammensyede flader af uensartede kvadrater gentager de sprossede vinduers mønstre. Det gennemskinnelige stof, der halvt er gardin, halvt er rumdeler, bliver både en flade af farver og et filter, der indfarver resten af rummet, når dagslyset strømmer gennem det.
Foto fra udstillingen.
Til trods for den åbenlyse intention om at anvende de hængende gazeværker som et rumligt kollageelement, er de paradoksalt nok så sarte, at det kraftige lysindfald fra ikke mindst de sydvendte vinduer sammen med forstyrrelser fra naboejendommenes farver underminerer deres muligheder for at komme til deres ret.
Artistic Reality er en udstilling, der viser flere sider af Malene Landgreens praksis, men i hovedsagen holder sig trygt til at levere bud på den type arkitektonisk udsmykningskunst, som hun har så stor erfaring med at udføre. Denne del er ikke fornyende eller udfordrende – tværtimod virker den både konform og uden den fornødne føling med de rum og omgivelser, der bliver indgået en dialog med.
Mere spændende og løssluppen er Malene Landgreen i en række akrylmalerier og papirarbejder på udstillingens anden etage, hvor de strenge geometriske mønstre overlejres af mere flydende organiske former. De intime formater giver tydeligt rum for udfoldelser af en helt anden dynamisk, dristig og legende natur end de større formater, og det klæder Malene Landgreen at slå sig løs.
De store chancer tager hun i de små værker, der heller ikke postulerer at omkalfatre noget andet rum end billedets eget, mens de store arbejder i vid udstrækning forlader sig på det allerede afprøvede og dermed også bliver så meget mindre interessante.
Malene Landgreen. ’Artistic Reality’. Kunstforeningen Gl. Strand. Gl. Strand 48. København. Indtil den 28. maj
