Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

McEwan beretter genialt fra livmoderen

Ian McEwan har skrevet en roman om verden og et giftmord opfattet gennem livmoderens tynde hinde. Han må have haft det sjovt, da han skrev den. Det har man også, når man læser den
Kultur
13. maj 2017

Fortælleren i Ian McEwans roman er et foster i graviditetens sene fase. Det lysfattige skjul under moders hjerte er blevet trangt, han (for sådan en er det, hans ene finger har strejfet en udvækst af form som en reje) har allerede anbragt sig med hovedet nedad klar til det livsbegyndende fald.

Det er ikke adspredelse, han savner derinde. Moren lytter flittigt til Radio 4’s kulturprogrammer og til strømme af podcastforedrag om alt fra seksuelle skikke hos yanomami-indianerne til maddike-farming i Utah.

Der bliver imidlertid også sendt på en anden frekvens, forræderiets og forbrydelsens, og fra den allernærmeste virkelighed. Herfra er der livstruende nyt, endnu før livet for alvor er begyndt: Moren og hendes elsker er i fuld gang med at planlægge giftmordet på hendes mand, næsten-barnets far.

Ian McEwans nye roman er en Hamlet-historie, barok morsom, misantropisk på en næsten hjertelig måde. Opfindsom, original, fuld af filosofiske digressioner og kritiske varsler for verdens tilstand igangsat af radioforedragene og af den tilspidsede krisestemning i moderbugens snævre rum. Den er også velskrevet, vekslende mellem nøgternt afrapporteret aflytning af de sammensvorne og maliciøse udfald mod den småtbegavede elsker (farens lillebror, for at det ikke skal være løgn), vekslende også mellem dramaets fast forward og refleksionens langsomme skandering.

Meget kan siges alene ved at variere sætningers længde, opdager man, når man læser McEwan. Meget kan også siges (ud over hvad der faktisk siges) med udtryk som »hendes slangebugtede peristaltik« eller med ironisk overgjorte billeder (shakespeare-simili) som ’at pakke bevidsthedens gave ud af det gyldne stof’ eller ’at drive af sted i denne gennemsigtige pose, drømmende i en boble af tanker gennem mit private hav i dvælende langsomme kolbøtter’ (om fosterlivets luftagtige svømmetag). Det hele levende formidlet i Claus Bechs oversættelse.

Ian McEwan har tydeligvis haft det sjovt, da han skrev den. Det havde jeg også, da jeg læste den.

Kampen mod onkels penis

Fosterfortælleren, isoleret fra resten af verden og samtidig opmærksomt registrerende alt i den, kan minde om rejseromanens fortæller. For eksempel Gulliver i Lilleputternes land eller Holbergs Niels Klim. Han kan i høj grad også minde om en anden berømt undermåler-fortæller i europæisk litteratur; Oskar Matzerath fra Günter Grass’ Bliktrommen.

Den engelske forfatter Ian McEwan har brugt Hamlet-motivet i sin nye bog, hvor moderen planlægger snigmordet på den far, fosteret endnu ikke har mødt.

Carsten Bundgaard

Det er alle sammen udenforstående fortællere med et laserblik på moralsk forfald og menneskelig dårskab. Det er også fortællere drevet af en vis egoisme (et umætteligt kærlighedsbehov), der indimellem slår over i forhærdet selvoptagethed. For både McEwans og Grass’ undermåleres vedkommende er det desuden sønner med solide ødipale konflikter.

Den konflikt er til forhandling gennem hele romanen. Hvordan skal den ufødte søn stille sig? Tilskynde til faderens aflivning for at få mor for sig selv (mor hedder Trudy, hos Shakespeare Gertrude)?  Eller hævne faderen ved, nu eller senere, at rydde onkel Claude af vejen (hos Shakespeare Claudius)?

Foreløbig er den plagede søn trængt i defensiven, et afmægtigt foster i et rum så snævert, at hans eneste bare lidt bevægelige våben er hans kun lige akkurat udvoksede fingre. Ikke noget lige styrkeforhold, når man betænker den stupide onkels enorme potens. Eller med et lidt længere citat og i fortællerens karakteristiske ordrige, omsvøbsfulde og ironiske stil:

»Det er ikke alle, der ved, hvordan det føles at have sin fars rivaliserende penis få centimeter fra ansigtet. Så sent i svangerskabet burde man af hensyn til mig udvise afholdenhed. Det byder almindelig høflighed, når den kliniske dømmekraft nu ikke er der. Jeg lukker øjnene, bider gummerne sammen, stemmer hænderne mod livmodervæggen. Turbulens af denne styrke kan ryste vingerne af en Boeing.«

Verdens græsselige dumhed

Navlestrengen tjener som et andet komisk højdepunkt, der også siger os noget om før-eksistensens tilspidsede drama. Første gang, den omtales, er det som en klokkestreng af den slags, et herskab trækker i, når den vil betjenes. Altså mens alt endnu er godt. Anden gang tjener navlestrengen fortælleren som bedekrans. Nu spidser det til. Tredje gang – åh, ulykke! åh, fortvivlelse! – er den løkken, han lægger om sin hals.

Det igen rejser det klassiske Hamlet-spørgsmål: at være eller ikke at være. Og her: at kaste sig ud i livet med viljen som lanse og skjold eller at retirere, at indlede tilbagetoget, inden man overhovedet er kommet af sted. Den sag afhænger naturligvis også af modet til at påtage sig et ansvar og leve med en medskyld.

Jeg ved ikke rigtig, hvor langt romanen (eller McEwan) inviterer til, at vi fortolker ad det spor. Det samme gælder de kulturkritiske beskrivelser af en verden ved selvopløsningens yderste pol (klimaforandringerne, flygtningestrømmene, terroren, hungersnøden, epidemierne osv.). Udfordret også af en selvforgabt ungdom lidenskabeligt optaget af sit eget skrøbelige jeg, en ny tids helligdom og ifølge fortælleren »den vestlige verdens undergang i ny forklædning«.

Er det alt det, undermåler-fortælleren skræmmes af og tøver over for? Og er det den ulykke og græsselige dumhed, han ser fordoblet (eller koncentreret) i sin mors og onkel Claudes svig og i, hvad der et sted beskrives som den dødsensfarlige cocktail af »selvmedlidenhed og aggression«? Romanens egentlige giftmord, mordet på kloden?

Måske, måske. Og hvis det er, lægger det bare oveni, hvad der i forvejen er en lille genistreg af en roman og så god en bog som de bedste, Ian McEwan har skrevet (Cementhaven, Amsterdam og Soning).

Ian McEwan: Nøddeskal. Oversat af Claus Bech. 208 sider, 249,95 kr. Gyldendal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her