Læsetid: 3 min.

Moralsk tolerant roman

Bent Haller maler med den brede pensel og de brogede kulører i folkelig roman om sin oldemor
13. maj 2017

»Bangsbo-kredsen« (som ikke er navnet på en valgkreds) kalder man sædvanligvis det slæng af forfattere, malere, skuespillerinder, skønånder og lokale forretningsfolk, som i årtierne omkring 1900 samledes hos den gæstfrie godsejer Johan Knudsen (1865-1942) på den lave, trelængede herregård ved Frederikshavn.

Det gik som regel lystigt til. Man drak absint i dagligstuen, fik sig en korpulent middag og drak til den lyse morgen. For: »Her på Bangsbo er alt tilladt, bare det bliver gjort med stil.«

Sådan udtrykker Knudsen sig i Bent Hallers nye, farverige, folkeligt velfortalte roman, hvor herregårdens farverige verden affotograferes, sådan som den betragtes af stuepigen Abelone, gjort efter forfatterens oldemor.

Bent Haller: Abelone på Bangsbo

Hun kommer fra et fattigt husmandssted, hvor faren går med skæv ryg efter et fald i loen; men ved et lykketræf – eller er det mon et vaskeægte spøgelses indgriben? – får hun plads på Bangsbo og kan allerede efter kort tid sole sig i oldfruens respekt. For Abelone har hænderne skruet rigtig fornuftigt på og ved både hvordan og hvornår.

Poetisk længsel

Til hendes praktiske sans føjer sig dog en dunkel længsel efter »noget mere«, mest skønhed og poesi, som hun finder i en hemmelig og for hende selv kun delvis forståelig fascination af en excentrisk gæst, en sart, sensibel forfatter, som har sit faste tilholdssted i hjørnet mellem sydfløjen og østfløjen, og som bruger sort undertøj og lyserøde handsker.

Det er naturligvis Herman Bang, hvis roman Tine stuepigen skriver af for på den måde at få personlig adgang til hans dragende univers.

Andre gæster kan hun nemmere kigge ud. Carl Ewald, han er bare liderlig og plump, og Gustav Wied, han brovter og brækker sig for øvrigt i sengen. Fra kredsen portrætteres tillige maleren L.A. Ring og arkitekten Bindesbøll, ham som har lavet to tigre i sandsten, som Abelone mener, må være løver.

Hvad Betty Nansen og Agnes Henningsen angår, besøger de hovedsagelig gården med henblik på diverse erotiske eskapader – en form for idræt, som ligger den bly tjenerinde fjernt.

Upstairs - Downstairs

Vi har at gøre med en Frederikshavnerudgave af Herskab og Tjenestefolk tilsat personalhistorisk gossip og minsandten også en omgang spøgeri! Allerede inden Abelone kommer op at tjene på herregården, træffer hun Ingeborg Skeel, der residerede på stedet i slutningen af 1500-tallet og myrdede sin elsker med en saks, som hun nu går rundt med i bæltet. »Hun begravede ham nede ved åen. Da hans lig blev fundet, manglede hovedet. Man fandt det aldrig. Derfor kan han ikke få ro i sin grav, og så længe han ikke kan det, så kan hun heller ikke«.

Det har utvivlsomt moret Bent Haller at flette det gamle sagn ind i romanen, og man kan næsten høre ham grine, da man når til det sted, hvor Abelone stjæler det kranium, der står på godsejer Knudsens skrivebord.

Ham gik det i øvrigt ilde. Efter en omtumlet politisk karriere for Højre, senere Det Konservative Folkeparti, endte han med at fatte betydelig godhed for Hitler og lod sig begrave med hagekorsfane på kisten.

Hvad Abelone angår, styrer hun ved romanens slutning ind i ægteskabets havn og undslipper derved oldfruens favn, skønt denne ellers så smukt forsikrer, at »kærlighed er kærlighed, uanset hvem man elsker«. Forkert kærlighed findes ikke.

Således knytter bogen bånd mellem, hvad der af gartneren stemples som »svineri« og hvad der i dag anses for en del af menneskelivet i dets brogede mangfoldighed. Moralsk tolerance går hånd i hånd med accept af den brede litterære smag.

Bent Haller: Abelone på Bangsbo. Roman. 367 s. Kr. 299,95. Lindhardt og Ringhof.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu