Læsetid 3 min.

Der bliver nok spist mindre kød i Cannes i aften

Netflix og Bong Joon-ho indtager først med buhråb siden med begejstring filmfestivalen i Cannes med et kulørt og underholdende frontalangreb på profithungrende og skruppelløse fødevarevirksomheder
Mija (Seo-Hyun Ahn) sammen med sin gigantiske kælegris, Okja, i Bong Joon-hos underholdende Cannes-film, ’Okja’. Foto: Netflix

Mija (Seo-Hyun Ahn) sammen med sin gigantiske kælegris, Okja, i Bong Joon-hos underholdende Cannes-film, ’Okja’. Foto: Netflix

20. maj 2017

CANNES – Den sydkoreanske filminstruktør Bong Joon-ho gør sjældent noget halvt. Heller ikke i sin seneste film, den Netflix-producerede Okja, der i går gatecrashede filmfestivalen i Cannes.

Hans meget politiske film, der også tæller The Host (2006) og Snowpiercer (2013), blander på skamløs og original vis genrer og udtryk, og Okja – udtales ’Otja’ – er således både en film om en pige og hendes gigantiske kælegris, en actionfilm, et familiedrama og et frontalangreb på de af verdens store virksomheder, der udelukkende med profit for øje bestemmer, hvad det er, vi spiser af genmodificerede madvarer.

Da Netflix-logoet dukkede op, blev der buhet lidt i krogene – streaminggiganten, festivalen og de franske biografer og filmdistributører har været i totterne på hinanden i de seneste uger – men utilfredsheden blev hurtigt til begejstring. Og hvordan kan den næsten andet, når man har at gøre med så kulørt, underholdende og aparte en film som Okja?

Tilda Swinton spiller Lucy Mirando – og sin egen tvilling, Nancy – der i 2007 iværksætter en ambitiøs plan for at ordne den madmangel, som en overbefolket klode snart vil komme til at lide under. Planen tager form af en konkurrence, hvor de, der er dygtigst til at opfostre de supergrise, som Mirando giver dem, vinder hæder og ære, hvorefter Mirando vil sætte grisen i produktion.

Ti år senere er 14-årige Mija (Seo-Hyun Ahn) blevet venner med sin og sin bedstefars supergris, Okja, der mest af alt ligner en meget legesyg og kælen flodhest i dobbeltstørrelse.

Pludselig dukker Mirando og hendes håndlangere, ikke mindst den overgearede zoolog og tv-stjerne Johnny Wilcox (Jake Gyllenhaal), op og vil have Okja udleveret, og det viser sig selvfølgelig, at hendes økologiske, GMO-frie plan i virkeligheden dækker over noget meget mere skummelt.

Militante kødaktivister

Men så er det jo heldigt, at ALF, Dyrenes Befrielsesfront, der er en ikkevoldelig organisation med Jay (Paul Dano) i spidsen, kommer Mija og stakkels Okja til undsætning – eller de prøver i hvert fald.

For ingenting går for alvor som ventet i Bong Joon-hos film, der er fuld af overraskelser og scener, man på ingen måde havde forestillet sig, at man skulle se: Okja, der kun kan lave pølser – og nærmest skyder dem ud af numsen – når hun bliver kløet på den ene balle, hvilket er ganske praktisk, når man bliver forfulgt.

En hæsblæsende supergrisbefrielsesaktion, der foregår i metroen i Seoul, og hvor folk må springe for livet – hvis de da ikke lige har tid til at tage en selfie af sig selv med Okja i hælene.

En helt igennem overgearet og meget morsom Jake Gyllenhaal, der som en anden parodi på krokodillejægeren Steve Irwin klynker og skaber sig, når han ikke er på tv, men forvandler sig til en ren showmand med dyb stemme og roterende underliv, når han er.

Okja foregår både i Sydkorea og i New York, og den vil utvivlsomt glæde antikødaktivist og forfatter Jonathan Safran Foer med sine grumme billeder fra amerikanske kæmpeslagterier. For selv om Okja – ligesom Bong Joon-Hos øvrige film – bevæger sig igennem mange genrer undervejs, er den i bund og grund et antikapitalistisk kampråb, en bidsk kritik af tankeløs madkultur og mennesker, der er ligeglade med, hvor deres kød kommer fra, så længe det smager godt og ikke koster for meget.

Som en kær kollega sagde til mig efter visningen af Okja: Der bliver nok spist meget mindre kød i Cannes i aften. Gjorde der det, har den skæve, politiske filminstruktør velsagtens nået sit mål.

Bong Joon-Ho har i hvert fald fat i den lange ende, når selv inkarnerede kødspisere som mig bliver påvirket af den i øvrigt meget morsomme og på alle måder tossede film, der har hjertet på alle de rigtige steder.

’Okja’ kan ses på Netflix fra den 28. juni

Mere fra filmfestivalen i Cannes i avisen, på information.dk og Twitter: @monggaard

www.festival-cannes.fr

Cannes 2017

Filmfestivalen i Cannes fylder 70, og årets officielle program byder på alt fra Roman Polanski, Lynne Ramsay og Fatih Akin til Bong Joon-ho, Sofia Coppola og Michael Haneke.

I år har der dog også sneget sig en slange med ind i det filmkunstneriske paradis: Streamingtjenesten Netflix, der har produceret to af filmene i hovedkonkurrencen. Det har medført protester fra den franske filmbranche og har fået festivalen til at ændre sine regler.

Informations filmredaktør rapporterer fra det sydfranske, hvor den traditionelle filmkultur og biografoplevelse kæmper for overlevelse.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Morten Balling
Morten Balling

Jeg glæder mig til at se Okja!

Gwoemul (The Host) er sammen med Oldboy blandt de film, der har fået mig til at tabe hagen længst ned under gulvbrædderne. Gwoemul er proppet med ting som man BARE IKKE GØR i Hollywood, og monstret var meget mere skræmmende end monstret fra den samtidige Cloverfield. Samtidig havde Cloverfield ingen humor, og endelig var kameraarbejdet i Gwoemul meget mere opfindsomt, end det håndholdte forsøg i Cloverfield.