Der bliver nok spist mindre kød i Cannes i aften

Netflix og Bong Joon-ho indtager først med buhråb siden med begejstring filmfestivalen i Cannes med et kulørt og underholdende frontalangreb på profithungrende og skruppelløse fødevarevirksomheder
Mija (Seo-Hyun Ahn) sammen med sin gigantiske kælegris, Okja, i Bong Joon-hos underholdende Cannes-film, ’Okja’. Foto: Netflix

Mija (Seo-Hyun Ahn) sammen med sin gigantiske kælegris, Okja, i Bong Joon-hos underholdende Cannes-film, ’Okja’. Foto: Netflix

20. maj 2017

CANNES – Den sydkoreanske filminstruktør Bong Joon-ho gør sjældent noget halvt. Heller ikke i sin seneste film, den Netflix-producerede Okja, der i går gatecrashede filmfestivalen i Cannes.

Hans meget politiske film, der også tæller The Host (2006) og Snowpiercer (2013), blander på skamløs og original vis genrer og udtryk, og Okja – udtales ’Otja’ – er således både en film om en pige og hendes gigantiske kælegris, en actionfilm, et familiedrama og et frontalangreb på de af verdens store virksomheder, der udelukkende med profit for øje bestemmer, hvad det er, vi spiser af genmodificerede madvarer.

Da Netflix-logoet dukkede op, blev der buhet lidt i krogene – streaminggiganten, festivalen og de franske biografer og filmdistributører har været i totterne på hinanden i de seneste uger – men utilfredsheden blev hurtigt til begejstring. Og hvordan kan den næsten andet, når man har at gøre med så kulørt, underholdende og aparte en film som Okja?

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Morten Balling
Morten Balling

Jeg glæder mig til at se Okja!

Gwoemul (The Host) er sammen med Oldboy blandt de film, der har fået mig til at tabe hagen længst ned under gulvbrædderne. Gwoemul er proppet med ting som man BARE IKKE GØR i Hollywood, og monstret var meget mere skræmmende end monstret fra den samtidige Cloverfield. Samtidig havde Cloverfield ingen humor, og endelig var kameraarbejdet i Gwoemul meget mere opfindsomt, end det håndholdte forsøg i Cloverfield.