Pablo Llambias intime romangyser er voldsom, rystende og ubehagelig

... Og er det på flere niveauer
Simon Fals
6. maj 2017

Mange romaner, der vil sætte problemer til debat, som det hedder, drives frem af en fortælling, og lader så den fortælling have en pointe. Sådan er det egentlig ikke i Pablo Llambias nye roman Natteskær, halvt intim gyser, halvt partsindlæg i spørgsmål om partnervold.

I stedet gentager bogens midaldrende jegfortæller, der i uafklaret grad overlapper med forfatteren, og hans nye, meget unge kæreste, igen og igen det samme sæt af begivenheder.

Så svømmer de hen i hinandens øjne. Så erklærer de deres utrolige, sjælesvømmende kærlighed, så gentager de hinandens korte replikker om, hvor meget de er et »team«, så skal de giftes og have børn med det samme.

Så lukker de sig om sig selv, lige indtil hun lukker ham ude, bliver stiv i kroppen, som der står. Hun slår op pludseligt og heftigt og ud af det blå, anklager ham via sms for hvad som helst, slår ham, smadrer hans computer og telefon, skærer i sig selv, terroriserer hans liv.

Så finder de sammen igen. Så ryger sikringen igen. Så finder de sammen igen. Så besynger de, nærmest rituelt, deres kærligheds utrolige styrke, og hvirvler sig ind i en syg og lykkelig tosomhed:

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu