Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

En plet på lagenet

Graham Swift har skrevet en sexet og sanselig lille roman om smuldrende britiske traditioner og en fortid, der ikke vil give slip
Kultur
13. maj 2017

En enkelt dag er nok til at forme et liv, ifølge Graham Swift. Et møde, nogle usagte ord, et svigt, en løgn, et glimt af lykke, et enkelt valg, et dødsfald. Mere skal der sjældent til i den britiske forfatters bøger, der næsten alle har kredset omkring, hvordan en ordinær begivenhed i fortiden nægter at fortone sig.

I både hovedværket Waterland (1983) og Booker-pris-vinderen Sidste omgang (1996) udfordres nationens stolte myter i takt med, at handlingen arbejder sig bagud i tid og afdækker en eller flere dystre og fortrængte episoder i karakterenes ungdom. Som i den tematisk beslægtede jævnaldrende landsmand Ian McEwans forfatterskab er temaerne hos Swift de klassiske britiske: krig, klasseskel og kærlighed.

For så vidt er forfatteren på hjemmebane med Helligdag. Fortællingen udspiller sig 30. marts 1924. En såkaldt Midfaste-søndag, hvor den 22-årige Jane Fairchild som andre tjenestepiger landet over får fri til at besøge sin mor.

Hendes herskab har mistet et par sønner i krigen, der »havde mærket alle«, og også det gamle britiske klassesamfund er ved at smuldre, fornemmer man. »Der var skåret ned på familien som på så mange andre familier, ligesom der var skåret ned på husholdningsbudgettet og tjenestefolkene,« som det udtrykkes om Beechwood, hvor Jane er ansat.

Pirrende afklædning

Familien holder ikke desto mindre stædigt fast på traditionerne, deriblandt en fælles picnic med naboerne »for på den måde at overvinde de midlertidige problemer ved ikke at have tjenestefolk«.

Naboens søn og den forældreløse tjenestepige, der i sagens natur ikke har nogen mor, ser sit snit til at mødes, og det er i dette møde mellem to køn og to sociale klasser, at kernen i Helligdag befinder sig. Hvad der sker på denne skæbnesvangre søndag, der former Janes senere karriere som forfatter, skal naturligvis ikke røbes her.

Dramaet folder sig gradvist ud på samme elegante, afmålte og pirrende måde, hvorpå han klæder hende af, nærmest som en litterær striptease, som en britisk anmelder har kaldt romancen, der løfter sig yderligere, da Jane bagefter – da han er kørt af sted for at møde sin forlovede – går nøgen rundt i det store hus og bemærker enhver detalje og spekulerer over, om hun skal skifte det plettede lagen, de har ligget på.  

Helligdag er en spinkel bog med enorm litterær pondus. Blot 148 sider, men hver og en båret af en sanselig og lyrisk sprogtone og flere atmosfærefyldte melankolske momenter, der ikke vil slippe læseren og på det nærmeste får tiden til at gå i stå. Som da Jane ligger i sengen, og et »vindue bliver slået op, og han gik upåklædt gennem det sollyse værelse, sorgløs som et nøgent dyr. Det var jo også hans værelse. Han kunne gøre i det, hvad han ville. Det var klart nok. Og hun havde aldrig været der før, og kom der aldrig siden …«

Graham Swift (født 1949) skal have tak for endnu en stor læseoplevelse, og Claus Bech for en fortræffelig oversættelse.

Graham Swift: Helligdag. Oversat af Claus Bech. 148 sider. 200 kr.. Gyldendal.     

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her