Læsetid 3 min.

Poetisk karrusel

I den ene isme er døden et problem, i den anden det levende. Vestlig tænkning og religion deler alt op i to, det er både tragisk og komisk – og grunden til den globale økologiske krise. Cia Rinne leverer en poetisk kritik af verdens tilstand, der ikke er rar, men heller ikke skal være det
20. maj 2017

Katastrofen er lige her, isen smelter, og det er faktisk for sent med en global klimaindsats. Så hvad skal vi gøre? Blinde os selv – ligesom Ødipus – og slippe for at se sandheden i øjnene?

Eller er situationen måske snarere den, at vi allerede har været blinde længe, mens vi har styret direkte mod katastrofen? Og at vi – igen ligesom i den græske tragedie – befinder os der, hvor vi ingen muligheder har for at fortryde eller rette op på vores handlinger?

Cia Rinnes Skal vi blinde os selv og forlade Theben svarer ja! Præcis så tragisk er den lille, sorte bog, der udkommer på Forlaget Virkelig i serien Bestiarium med forlægger og oversætter Andreas Vermehren Holms sædvanlige fine næse for, hvad der foregår af interessante ting lige uden for DK.

Kender man ikke Cia Rinne, er den korte præsentation, at hun er en vildt original og global digter født i Sverige i 1973 af finsktalende forældre, opvokset i Tyskland, og hun skriver og fremfører sin poesi på i hvert fald tysk, engelsk og fransk.

Hun taler i øvrigt cirka ti sprog, og man er altså ikke helt den samme, efter man har hørt hende fremføre sine værker med største akkuratesse og musikalitet på alle sine mange sprog – samt kaudervælsk, som i hendes mund giver den allerbedste mening.

I Skal vi blinde os selv og forlade Theben er Cia Rinne poetisk filosof med en løftet pegefinger og en analyse. Klodens tilstand er præcis så katastrofal, fordi vi i den vestlige verden, hvilket vil sige i vestlig filosofi og i den jødisk-kristne religion, meget længe har haft en tendens til at tænke over og formulere os om verden ved at opdele den i to.

Især har vi jo sat mennesket over naturen. Det er den tysk-jødiske filosof Hans Jonas (1903-1993), som Cia Rinne står på skuldrene af her, hvilket også fremgår af udgivelsen. Hans Jonas formulerede i sin tid en ny etik og en kritik af vestlig dualismetænkning.

En ny (po)etik

Egentlig er det helt på sin plads, at ordet ’etik’ bor i ordet ’poetik’, nu hvor den stærkt bekymrede digter forklarer og vender vrangen ud på dualismerne. Det sidste her gør, at der midt i al tragikken faktisk opstår noget komisk. Det er ikke en komik, der får den økologiske krise til at forsvinde i latter. Den er mere et spejl, hvori man ser, hvor komisk det vestlige menneske fremstår som tænker og religøst væsen.

Hvor paradoksalt vi i Vesten taler om det at findes i verden. F.eks. forklarer komikeren, tragikeren, filosoffen og digteren Cia Rinne ’Panvitalisme’ sådan her: »Livet er alle vegne. Verden og naturen er besjælede, og tingene er skabt ud fra begribelige idéer. Menneske og natur er en del af kosmos; sjælen er en kilde til bevægelse og fornuft. Problem: døden. Løsning: fornægtelse af døden.«

De 64 sider er inddelt i tre afdelinger, og citatet her er fra den tredje, der indeholder ni korte scener, kaldet ’Dualoger’ (dualisme+dialog). Hver scene behandler en isme og giver stemmer til Naturen, Gud, Filosofien, Mennesket, Jorden osv. I scenen om den jødisk-kristne religion siger Naturen til Gud, der i øvrigt står med løftet pegefinger: »Må jeg lige have lov at være her.« Det er da komisk.

Selve dualismerne introduceres i den første afdelings korte, listeformede digte. Sådan står der bl.a. om ’Materialisme’: »naturen er liv- og sjælløs materie/der kan beherskes med teknologi/naturen kan kun opfattes som livløs masse/problem: det levende«. Midterste afdeling er »Manifest hominis fabri«, der især citerer fra Max Frisch’ Homo Faber, bl.a. linjen: »Jeg er ingeniør og vant til at se tingene, som de er.«

Det lille værk her lever af sine paradokser. Det hele snurrer, og jeg har det, som om jeg er på en karrusel, jeg gerne ville, men ikke rigtig tør springe af. Det er ikke nogen rar tilstand, men jo altså samtidig også det, der er værkets helt store kvalitet.

Cia Rinne: 'Skal vi blinde os selv og forlade Theben'. Oversat fra engelsk af Andreas Vermehren Holm. 64 sider, 149 kr. Forlaget Virkelig

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu