Læsetid: 3 min.

Velfærdsstaten i ny belysning

Nanna Mik-Meyers bog, om hvordan vi får en bedre debat om velfærden, er lykkeligt befriet for løs snak og halve vinde
23. maj 2017

»Hvordan får vi en bedre debat om velfærd?«

Spørgsmålet er titlen på Nanna Mik-Meyers bog, der dermed tager fat i væsentlig udfordring i vores tid. Er debatten om velfærd tilstrækkelig nuanceret, eller havner den for let i sort-hvide forestillinger og grøftegravning fremfor at tage mere nuanceret afsæt i viden? Og hvad skal der til for at løfte debatten?

De fleste ønsker velfærd, men hvor nogen mener, at effektivitetsorienterede reformer redder velfærden, mener andre, at samme tiltag udhuler dens menneskelighed.

På den ene side konkurrencestatens opportunistiske privatmenneske, hvor borgeren »kun får værdi gennem sin deltagelse på arbejdsmarkedet«. På den anden side det klassiske syn på velfærdsstaten, hvor borgeren »er en person, der har værdi i sig selv«. Enten-eller.

I det hele taget skildrer Mik-Meyer en velfærdsstat under kritik. Politikere kritiserer de ansatte i den offentlige sektor for at være ineffektive.

Offentlige ansatte kritiserer politikere for at skabe unødige forhindringer i deres arbejde. Borgere kritiserer standardisering og regeltyranni, mens borgerne selv kritiseres for at være dovne og uærlige.

Men hvis al den kritik skal give mere mening, må den basere sig på viden om velfærdsarbejdets faktiske vilkår. Hvilke rationaler er tilstede i velfærdsarbejdet? For at finde svaret skal der empirisk undersøgelse og organisatorisk analyse til, skriver Mik-Meyer i sin kritik af kritikken.

Tre rationaler

Mik-Meyer fokuserer på tre fremanalyserede rationaler: »De tre rationaler udspringer fra bureaukratiet, markedet og psykologien og er integreret i alt velfærdsarbejde.«

Den væsentlige pointe er her, at de tre rationaler hver især har afgørende betydning for velfærdsstaten, omend de modsiger hinanden indbyrdes. Det udskældte bureaukrati sikrer den enkelte borgers retssikerhed gennem »lighed for loven« og upartisk sagsbehandling.

Vi har brug for en bedre debat om velfærd. Det mener Nanna Mik-Meyer, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. Den nuværende debat er ofte for unuanceret og forholder sig ikke til helt centrale rationaler i velfærdsarbejdet
Læs også

Markedslogikken medvirker til effektivisering og service. Mens psykologiens rationale bidrager til prioritering af omsorg og myndiggørelse af hver enkel person.

Mik-Meyer peger på, at velfærdsarbejdet hviler på paradokser og dilemmaer, der ikke kan løses eller fjernes. Eksempelvis: »… sameksistensen af ideal om ensartet behandling, og en praksis, der nødvendigvis må involvere skønsbaseret sag-til-sag-behandling«. Velfærdstaten er ikke entydigt givet, hvorfor en debat med ensidigt udgangspunkt i ét rationale bliver »dum«.

Sagt på anden vis: Når modsatte krav skal honoreres, begår man en fejl, hver gang man gør noget rigtigt. Der er altid et sted, man ikke leverer. Altid noget at kritisere. Hun påpeger, at nogle diskussioner, vi bruger tid på, er spild af tid.

Analysen har kortsluttet flere af de modsætningslogikker, som ofte dominerer i debat og vinkling af debat. Mik-Meyers svar er derfor både-og fremfor enten-eller.

Mere empiri

Det havde  været rart med flere konkrete eksempler til anskueliggørelse. Pudsigt nok skriver Mik-Meyer i forordet: »Vi trænger til mindre, empirisk forpligtende fortællinger …« Alligevel glimrer sådanne ved deres fravær, og ved bogens sidste side er læseren stadig berøvet den mulige guldgrube.

Hvorfor har de helt små fortællinger ikke fundet mere plads blandt redegørelserne?

Bogens raison d'être er, at indblik i rationalerne vil kunne give større forståelse for andres syn på sagen, så hver enkelt debattør, journalist eller borger ikke bliver fanget i eget perspektiv uden tilstrækkelig viden om og sans for betydningen af andre tilgange.

Enhver må indse egen begrænsede indsigt og forholde sig nysgerrigt til andres begrundelser. I sig selv et enkelt og klassisk, men vigtigt budskab.

Men Mik-Meyers empiriske bundethed er både en styrke og begrænsning. Bogen hviler på solid grund, og der er grund til at læse den, for den virker lykkeligt befriet for løs snak og halve vinde. Omend sproget ikke just får erkendelserne til at lette i Mik-Meyers konstruktive projekt.

En ting er dog at analysere rationaler frem, som er bundet til selve organiseringen af velfærd. En anden er at knytte debatten om velfærd an til, hvad det vil sige at være menneske og leve gode liv. At stille spørgsmålet: Hvad vil det sige at færdes vel?

Det spørgsmål går bag om de nævnte rationaler og empirien, hvilket er nødvendigt for en debat, der også kan udvikle velfærden. Midt i bogens oplysthed står det spørgsmål i skyggen.

Hun løfter debatten, men løfter hun den højt nok?

Nanna Mik-Meyer: Hvordan får vi bedre debat om velfærd?, Informations Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Hun går galt i byen. Folk er forblændet af 'penge' og 'omkostninger' - det er, især i den offentlige sektor, alene et middel til allokering af ressourcer, noget, som vi ikke har nogen mangel på, men blot skal finde ud af at omfordele retfærdigt.