Læsetid: 7 min.

Den, som blinker i teatret, går glip af noget

Teaterfestivalen Cph Stage byder på alt fra druknede flygtninge til desperationsshow og kærlighedsteater. Åh, hvem der kunne se to forestillinger på én gang!
Jesper Hyldegaards fisker i ’Lampedusa’ på Husets Teater fortæller så stille og fortroligt om at bjærge druknede flygtningebørn, at det gør ondt. 

Jesper Hyldegaards fisker i ’Lampedusa’ på Husets Teater fortæller så stille og fortroligt om at bjærge druknede flygtningebørn, at det gør ondt. 

Henrik Ohsten Rasmussen

9. juni 2017

Teater er så forfærdeligt live. Man kan ikke blinke et øjeblik, uden man er i fare for at miste et afgørende blik mellem to skuespillere på scenen. Og det er netop det, der er det skønne. Men når man er til en teaterfestival som Cph Stage, kan man godt blive overvældet over alle de øjekast, der venter.

Da jeg sad oppe på Husets lille scene og oplevede flygtningeforestillingen Lampedusa med teatret AKUT 360, turde jeg knap trække vejret. For her spillede Jesper Hyldegaard og Charlotte Munck så åbenhjertigt, at det føltes, som om det ville krænke forestillingen, hvis jeg så meget som kiggede ned i gulvet et eneste øjeblik.

Lampedusa er en dansk opsætning af et stykke fra 2015 af den engelske dramatiker Anders Lustgarten. En dobbelthistorie om den fattige, italienske fisker i Lampedusa, der ikke længere fisker fisk, men kun ligene af druknede flygtninge – og om den fattige pige i England, der har taget sig et råt job som inkassomedarbejder, så hun kan betale for sine studier. Historierne fletter sig, så man næsten ikke mærker, hvor raffineret ens eget sind åbnes undervejs. For her er det medfølelsen med de andre, der er på spil – og troskyldigheden i et ærligt smil.

Døde barnekroppe

Andreas Dawe har iscenesat Lampedusa så spartansk, som den kan blive: Publikum sidder i en stor rundkreds. På to af stolene sidder de to skuespillere. Det er det. Og så lyden af mågeskrig. Billederne opstår inden i vores egne tanker, når vi hører de forfærdelige beskrivelser af de druknede flygtninge som ’små, sorte prikker på overfladen’.

Jesper Hyldegaards fisker er en mand i striktrøje og hue – og gamle støvler. Hans skægstubbe får lov til at gro, som de vil. Hans øjne sejler i en sø af opgivenhed. Han taler helt uden filter, sådan som han står i sin båd og snakker med sig selv om verdens uretfærdighed. Jesper Hyldegaard kan vise alt i én enkelt bevægelse med sin store hånd. Og han holder dit blik fast, indtil det gør ondt.

»Døde børn vejer ingenting,« siger han stille, når han fortæller om sine mareridt om ansigterne på alle de døde kroppe, han har løftet ombord på sin båd. Og så sker det utrolige alligevel, at han beslutter sig for at kæmpe sin egen kamp. På tværs af stormvarsel og sund fornuft. Fordi han har set et smil på en mobiltelefon…

Charlotte Muncks inkassopige er hårdkogt og vred. Hun speedsnakker og sparker løs med sine rasende ord, mens hænderne kører gennem håret, og de høje hæle flyver af og på, alt efter om hun er på arbejde eller ej. Hun er helt alene i verden. En fremmed i England - uelsket og uønsket med sine skæve øjne. Lige indtil det øjeblik, hvor et andet menneske byder hende på en kop te. Hvortil hun straks hvæser: »Hvorfor fanden er folk så venlige?«

Det er i dette univers af udsigtsløshed, at Lampedusa pludselig sejler direkte ind i stormen og glæden, så at sige, og bliver til en af de vigtigste teaterforestillinger herhjemme i flere år. Godt, den kommer på turné!

’Lampedusa’. Tekst: Anders Lustgarten. Iscenesættelse: Andreas Dawe. AKUT 360 og Husets Teater. Turné til efteråret 2017.

Et æg er et æg

På sin vis kan man fortolke Livingstones Kabinet og Teater Momentums forestilling Random i Dansehallerne som et svar på samme modløshed. I denne vilde musikperformance skiftes de fem frygtløse performere i hvert fald til at slås om ansvaret for forestillingen, samtidig med at alle lægger ansvaret fra sig.

Forestillingen bliver dermed en gennemgribende parodi på vores nuværende politiske situation, hvor ministre tilsyneladende kan begå de værste overtrædelser – og alligevel ikke blive fjernet fra deres poster.

Nina Kareis har iscenesat dette skingre desperationsshow, og Pete Livingstone tæsker i keyboardet med sin vanlige finurlighed, mens de fem performere synger små, omhyggelige meningsløshedsomkvæd.

Pete Livingstone bærer kunstnerens urimeligheder i sin dybt musikalske krop i Livingstones Kabinets træfsikre desperationsperformance ’Random’. 

Daniel Buchwald
»Someone says this …,« er begyndelsesordene i deres groteske opremsninger af ligegyldige udtalelser om verden, mens molekyler fistrer rundt på en videoskærm i Julie Forchhammers opløste scenografi af udrangerede telefonbokse og spillemaskiner. I hvert fald indtil alle udtalelser går i symbolsk båndsalat, der samles i ekstremparykker for kroppe, der ikke tør møde en løgnedetektor.

Forestillingen søger desperat tilbage mod noget, der ikke er løgn og fiktion. Et æg, for eksempel. Godt nok et foto af et æg, men alligevel et æg, der klaskes ud og bliver til et smadret æg … Og så danser performerne ellers rundt i Adeleide Bentzons muntre koreografi, hvor en opskubbet skulder er lige så absurd som æggekage. For her tager kunstneren sit ansvar på sig som den, der skal råbe samfundet op: Kaotisk, skørt og subtilt.

’Random’. Iscenesættelse: Nina Kareis. Musik: Pete Livingstone. Scenografi: Julie Forchhammer. Koreografi: Adelaide Bentzon. Livingstones Kabinet og Teater Momentum i Dansehallerne. Turné.

Knuste sjæle

Så er der anderledes skønhed over Pantomimeteatrets nye ballet Butterfly Lovers, der danses parallelt med Cph Stage. Det er den engelske danser Paul James Rooney, der har skabt denne koreografi over en gammel kinesisk legende om to unge, der forelsker sig, men som ikke må få hinanden, fordi pigen skal giftes væk til en anden.

Denne gammeldags historie virker overraskende indlysende på Tivolis gamle, kinesiskinspirerede teater, og He Zhanhao og Chen Gangs fine violinkoncert fra 1959 har en spinkelhed og renfærdighed, som klæder Pantomimeteatrets dansere.

Sommerfuglevingerne blafrer af poesi i Paul James Rooneys fine kærlighedsballet ’Butterfly Lovers’ på Pantomimeteatret. 

Annett Ahrends
Koreografien er ren klassisk – med et twist mod det neoklassiske. Fenella Cooks livsglade heltinde drejer i hvert fald kække piruetter med flexet fod nede ved anklen, og hun springer frækt i splitspring hen over Anthony Maloneys letfodede helt, når hun forklædt som dreng drister sig ulovligt i skole; også selv om Allan Nielsens besindige far forståeligt nok er noget betænkelig ved idéen.

Butterfly Lovers er en melodramatisk ballet om de helt store følelser. Men koreografien har fundet en enkelhed, der smukt rammer de forelskedes sårbarhed. Kostumedesigneren Charlotte Østergaard har desuden skabt nogle klædelige kinesiske dragter og nogle forunderlige forvandlingskostumer, så de to knuste sjæle til sidst kan genopstå som elskende sommerfugle – i blid leg i sommervinden.

’Butterfly Lovers’. Koreografi: Paul James Rooney. Kostumer: Charlotte Østergaard. Pantomimeteatret. Danses til 14. juli 2017, bl.a. i aften fredag og i morgen lørdag 20.30.

Sort-hvid kærlighed

Kærlighedshistorien i Mellem os på Teatret ved Sorte Hest ender dog med skilsmisse, fordi den ene part elsker mere end den anden.

»Du ser på mig, som om du ikke kender mig,« siger den ene.

»Gør jeg det,« siger den anden. Og ved, at det er rigtigt.

Abelone Koppels tekst har stærke replikker, der når langt ud i det eksistentielle – krydret af nogle syrede drømmereplikker, der har tråde til hendes tidligere sorgstykke Tørst.

Kærligheden bliver hurtigt slidt i ’Mellem os’, hvor Mette K. Madsens forelskede kvinde elsker mere end Lykke Scheuers nølende kvinde. 

Abelone Koppel

Mellem os er skrevet om to kvinder, men stykkets pointe er, at kærlighedsfølelserne er ens, uanset seksuel orientering. Lesbisk eller hetero: Det handler om at elske – og føle sig elsket. Og de sort-hvide kostumer er symbolsk nok komplementære, så alt det hvide tøj, som den ene har på, er sort hos den anden.

Desværre har Maria Kjærgaard-Sunesens iscenesættelse ikke godt nok fat om stykket, så fortællingen får ikke den kraft på scenen, som den fortjener. Måske har der ikke været prøvetid nok. Men Mette K. Madsen er skøn og morsom som kvinden, der elsker så meget, at det går galt. Og Lykke Scheuer viser fint, hvordan hendes følelser damper af, så hun sørgmodigt bliver nødt til at trække sig.

’Mellem os’. Tekst: Abelone Koppel. Iscenesættelse: Maria Kjærgaard-Sunesen. Gæstespil på Sorte Hest. Turné i 2017/18.

Bock uden penge

Det er Cph Stages femte år. Ved åbningstalerne for teaterfestivalen i Skuespilhuset sidste onsdag roste kulturminister Mette Bock (LA) festivalens iver. »Femårsalderen er der, hvor man finder sin egen selvstændighed,« sagde kulturministeren. Og så gentog hun sit visionsløse mantra: »Jeg kan ikke komme med flere penge.«

Cph Stage 2017 byder på 120 forskellige forestillinger fra hele landet rundt om på 50 spillesteder i København på bare 12 dage. Det er imponerende. Cph Stage har dog stadig en forkærlighed for at spille omkring kl. 20, hvilket betyder, at det er svært at se mere end én forestilling pr. aften for den tilskuer, der kommer fra provinsen eller udlandet – og for teaterfolkene selv. Forestillingerne må kunne spredes mere ud.

Festivalen kulminerer med uddelingen af Årets Reumert priser i Skuespilhuset lørdag aften. Festen er kun for inviterede, men der er gratis livestreaming på facebook. Selve teaterforestillingerne skal man selvfølgelig se – i teatret. Men hvad er det for en replik, jeg vil huske fra Cph Stage 2017? Måske denne her:

»Jeg stoler ellers ikke på nogen, men jeg stoler på dig. Jeg ved ikke hvorfor.«

Det er en replik i Lampedusa. Den handler om kærlighed.

Her gælder det om ikke at blinke.

Forslag til Cph Stage’s slutdage

Fredag 9. juni:

Kl. 12.oo. ’Bertolt Brechts Svendborgdigte’, BaggaardTeatret på Teater V

Kl. 14.oo. ’Udsigter fra min bedstemors køkken’, Wunderverk, Vesterbro

Kl. 20.oo. ’3 x Beckett’, Østre Gasværk Teater

Kl. 22.oo. ’Mand, kvinde, hund’, Husets Teater

Lørdag 10. juni:

Kl. 14.oo. ’Ida Bruns attituder’, Thorvaldsens Museum

Kl. 16.oo. ’Tvang’, Katapult på Teater V

Kl. 18.30. ’Richard d 3’, Shakes i H.C. Ørstedsparken

Kl. 19.30. ’Årets Reumert’, live streaming på facebook

Kl. 23.30. ’Ashes to Ashes’, Sydhavn Teater, Vester Kirkegaard

Søndag 11. juni:

Kl. 13.oo. ’Kiosken’, Riddersalen

Kl. 15.oo. ’Når byen sover’, Marionetteatret i Kgs. Have

Kl. 16.oo. ’The Balance’, Cikaros på Ofelia Plads

Kl. 18.45 ’Skjult nummer’, Cantabile 2, Duevejens Skole

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu