Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Dansk erhvervslivs store spøgelse bliver beskrevet i ny bog

Martin Iversens bog om Aktieselskabet Det Østasiatiske Kompagni er en tour de force gennem historien bag en af Danmarks vigtigste virksomheder nogensinde
Kultur
20. juni 2017

På en plakat for Aktieselskabet Det Østasiatiske Kompagni – ØK – fra de tidlige efterkrigsår sender kompagniet sine skibe af sted mod alle verdenshjørner med en kompasnål som drivfjeder.

Intet beboet kontinent var for fjernt for Østasiatisk Kompagni, en af de meget få, reelt globale virksomheder, Danmark har haft. Martin Iversen har haft ubegrænset adgang til kompagniets bestyrelsesprotokoller og regnskaber og kan derfor invitere os helt ind i firmaets beslutningsprocesser.

Stiftet 1897, ekspanderede H.N. Andersens ØK med lynets hast, ridende på en globaliseringsbølge, som brød sammen med 1. Verdenskrig, og som verden ikke oplevede igen før 1970erne. ØK var oprindelig resultatet af den meget driftige direktørs etablering af import af ædle træsorter fra Siam, det nuværende Thailand, i 1890’erne, og med det nye kompagni og Landmandsbanken i ryggen kunne man sprede investeringerne over en lang række områder, som også omfattede handelen på Østersøen, deriblandt russiske havne, emigranttrafik til USA og yderligere ekspansion i Sydøstasien, Kina og Japan.

Men kerneaktiviteten var i mange år bygget op omkring tømmerkoncessioner og savværker i Siams skove, forarbejdning og transport til Europa, hvor træet blev solgt. Og mens regnskaberne begyndte at se gode ud i det nye hovedkvarter i Holmens Kanal, tømte ØK savværker lystigt de thailandske skove for teaktræ: alene i 1901-1909 ryddede man et område på størrelse med Fyn. 83.000 stammer gav det. Flere og flere landområder i Sydøstasien blev opkøbt og ryddet, og da man ikke så godt kunne vente på, at nye ædle træer voksede sig plukmodne, fandt man snart ud af at plante jorden til med hurtigvoksende afgrøder, som kunne presses for olie til bl.a. margarineindustrien samt f.eks. soja, der kunne udnyttes som kvægfoder: I København etablerede man i 1909 Sojakagefabrikken, hvor sojabønner fra Manchuriet blev presset til foderkager til landbruget.

Ekspansionstrang

ØK’s flåde voksede eksplosivt, og under 1. verdenskrig udskiftede man dampskibene med de mere rentable og nyopfundne dieseldrevne fragtskibe, som på deres felt sikrede landets største skibsværft, B&W, fulde ordrebøger i mange år; faktisk kunne B&W slet ikke følge med, hvad der blev anledning til, at ØK etablerede sit eget skibsværft i Nakskov, H.N. Andersens fødeby.

Bag succes’en finder man bl.a. H.N. Andersens ivrige, næsten ubeherskede ekspansionstrang, hans eminente evne til at udnytte personlige netværk og kontakter i den danske og den thailandske kongefamilie, samt en ad hoc-alliance mellem de to store konkurrerende banker, Privatbanken og Landmandsbanken, der begge investerede i ØK.

Midt i det 20. århundrede var ØK Danmarks i særklasse største virksomhed med sin linjefart og en omfattende, global handel med tømmer, soyabønner, kopra, cement, kaffe og meget andet, og med succes’en fulgte en hastigt voksende selvbevidsthed. I 1960’erne slog man ind på en strategi, der på få år skulle lade virksomheden ekspandere hovedløst ind i en lang række industriforetagender; det var i 1972 blevet til ikke færre end 197 virksomheder inden for fødevare-, maskin-, medicinal-, olie-, plantage-, skov- og tekstilindustri. Og det var hovedløst, fordi man ikke lod organisationsstrukturen følge med.

Overblikket gik tabt, man var ikke i stand til at reagere hurtigt nok på tab, og med en organisationskultur, som ikke så mildt på kritiske røster, blev man i 70’ernes og 80’ernes lange recession snart fanget i konsekvenserne af dårlige beslutninger, vigende markeder og høje renter. Særlig ondt må det have gjort, da man i 1993 måtte sælge linjetrafikken til hovedkonkurrenten A.P. Møller. Lidet hjalp det. Et forsøg på at redde stumperne ved at koncentrere sig om det gamle ØK-kerneområde i Østasien smuldrede, da regionens vækstboble brast sidst i 1990’erne, og i 2015 var det forbi.

Men ØK var på mange måder alligevel en succes. I mere end 100 år gjorde vrksomheden, hvad den skulle: tjene et overskud hjem til aktionærerne. Hvorfor det gik galt i et misforhold mellem kapital og kontrol samt en ledelse, der lukkede sig mere og mere om sig selv, gør Martin Iversen overbevisende rede for i sine 10 sider lange, veloplagte ’Eftertanker’.

Hverken gode eller onde

Endnu mere diskret placeret henimod bogens slutning dvæler forfatteren et øjeblik ved sin personlige tilgang til projektet: Virksomheder er hverken gode eller onde, men nogle af dem er magtfulde og vigtige, nogle kan være ødelæggende, andre har bidraget til den globale økonomiske udvikling. »Bogen er bevidst skrevet uden hensyn men med respekt«. Er den også skrevet med kritisk distance? I høj grad. Men ikke alle sten er vendt.

F.eks. hørte det med til kompagniets take-off, at det mellem 1901 og 1906 var ramt af flere kriser og store tab, som man håndterede ved at dække over dem i regnskaberne. Ifølge Martin Iversen er dette ukontroversielt, men hans fremstilling er dermed et opgør med dette dagblads mangeårige medarbejder, Ole Lange, som i sin disputats om H.N. Andersen fra 1980 gjorde et hovedtema ud af direktørens kreative omgang med regnskaberne og antydede bedrageri. Det er et spørgsmål, Martin Iversen har forvist til noterne, men som måske nok havde været en diskussion værd – ikke mindst, da den tvivlsomme regnskabspraksis lader til at have gentaget sig i firmaets sidste overlevelseskamp i 1980’erne.

Forfatteren framer historien om ØK på bogens allerførste sider ved at gribe tilbage til nederlaget 1864 og den nationale krise, der fulgte. Nu havde Danmark brug for ’udsyn’ – jvf bogens titel. At det var noget, ØK kunne levere, er måske rigtigt nok, men der er ganske langt – faktisk en hel generation – fra tabet af Sønderjylland til ØK’s stiftelse i 1897, som fandt sted under en helt anderledes, stabil økonomisk højkonjunktur, fremskridtstro og optimisme – en industriel Gründerzeit, som faktisk er glimrende beskrevet i kapitel 2. Sammenhængen med 1864 virker derfor konstrueret. Der er andre, måske mere relevante historisk-kontekstuelle referencepunkter her: Kolonitidens kulmination og handelsnationen Danmark, som endnu engang udnyttede de konkurrencemæssige fordele ved at være lille, ubetydelig og neutral.

Med til konteksten hører selvsagt også den konstante konkurrence fra selskaber som Tietgens DFDS, stiftet 1866, og A.P. Møllers rederier fra 1904 og 1912, men kampen om markederne får ikke megen opmærksomhed. Dette er først og fremmest en bog om firmaet selv, hvad der nok også må forventes, når nu bogen er skabt på en bevilling fra ØK’s Almennyttige Fond.

Ikke bare H.N. Andersen men også rivalen A.P. Møller søgte politisk indflydelse. Mens de to rederigiganterikke kunne holde hinanden ud, fandt Andersens afløser, Prins Axel, sammen med Møller i Højgaardkredsen i 1940 i et forsøg på at afsætte den parlamentariske Stauning-regering; en ganske problematisk historie om erhvervslivets greb efter den politiske magt i en politisk krisetid, der i bogen desværre nedtones. At Prins Axel var angelsaksisk og stærkt nationalt indstillet er rigtigt nok; det nationale var bare ikke altid demokratisk.

Trods disse forbehold er det ikke for meget at konstatere, at Martin Iversen med sin bog om ØK har føjet endnu et vigtigt værk til rækken af udgivelser fra det internationalt toneangivende Center for Virksomhedshistorie under CBS/Handelshøjskolen i København. Bogen om ØK både helstøbt, smuk, informationsmættet og en læseoplevelse af de særlige. Billedredaktør Birgit Lyngbye Pedersen har gjort et fantastisk arbejde – også selvom fotoet s. 123 næppe er fra Manchuriet. Siderne flyder over af kolonistemning, oceangående tonnage og lækre reproduktioner af ØK-plakater fra dengang reklamer var en kunstart. Virksomhedshistorie kan sagtens være spektakulært.

Martin Iversen: ØK, Danmark og verden. Lindhardt & Ringhof, 664 sider

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det er på tide at komme væk fra det fejlagtige synspunkt, at det er virksomheders eneste opgave at tjene penge. Vi lever i tider, hvor det kun giver mening, at virksomheders opgave er at løfte nødvendige opgave i samfundet.

Michael Kongstad Nielsen

H. N. Andersen var kongens fortrolige rådgiver og deltog aktivt i Påskekrisen 1920, et vaskeægte statskup. Socialdemokratiet svare med varsel om generalstrejke. H. N. Andersen fik kolde fødder, kongen opgav den udemokratiske råden, og revolutionen løb ud i sandet.

MKN_Myten om statskup holder næppe - og slet ikke din 'vaskeægte' historieløshed -
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/myten-om-statskuppet-ved-p%C3%...

Michael Kongstad Nielsen

Jeg siger jo også, at det ikke blev til noget.
Men det var 'Socialdemokraten', der skrev på forsiden: "Kongen begår statskup".
Jeg har stor respekt for Tim Knudsen, men artiklen går ikke meget ind i tidens alvorlige klassemodsætninger, DKP var lige stiftet, der var syndikalister, S var i fremgang, og R´s organ Politiken støttede S i varslet om generalstrejke. Situationen på gaden var 'revolutionær'

Michael Kongstad Nielsen

ØK deltog også aktivt i Højgaardkredsens udemokratiske forsøg på at afsætte den parlamentariske Stauning-regering i 1940. Som ovenstående artikel skriver; " ... en ganske problematisk historie om erhvervslivets greb efter den politiske magt i en politisk krisetid, der i bogen desværre nedtones".

Ja, det skulle ikke undre mig. Den slags ønsker moderne CBS-folk nedtonet.
Det var ikke engang 'problematisk', det var landsskadeligt. Retsopgøret efter krigen havde Højgaardkredsen i kikkerten, men de anklagede var for store til at de kunne fældes.

Visse vasse, MKN, nu har du igen været inde og snøfle i Wiki uden den nødvendige kildekritik ... ;-)

Michael Kongstad Nielsen

Kære Jan Weis, - så fortæl mig da, hvad den rigtige historie er.

MKN_har tidligere fået et link til inspiration ...

Michael Kongstad Nielsen

MKN - det er mig.
Hvorfor er du så personligt nedgørende overfor mig Jan? Har jeg gjort dig noget?

Nej, da - hvor kan du komme på det, Michael? - du plejer da ikke at være så sart ...

Hvis du føler dig trådt på, så modtag min uforbeholdne undskyldning ...

Joachim Lund

Kære Michael Kongstad Nielsen,
Ovenfor citerer du fra min anmeldelse: " ... en ganske problematisk historie om erhvervslivets greb efter den politiske magt i en politisk krisetid, der i bogen desværre nedtones". Du bemærker hertil: "Ja, det skulle ikke undre mig. Den slags ønsker moderne CBS-folk nedtonet."
Jeg vil lige gøre opmærksom på, at anmelderen selv er CBS'er.
Mvh