Læsetid: 2 min.

Fæl nedsmeltning i den græske sommerhede

En omvandrende livskrise af en mand vover sig ud i solen i hælene på en kvinde halvt så gammel som ham selv i den græske dramakomedie ’Suntan’
9. juni 2017

Der er al mulig grund til at vogte sig for sommersolen over den ferieø, hvor lægen Kostis (Efthymis Papadimitriou) har fået job. Kostis hud er følsom og skal skærmes med tykke lag solcreme, hvis han skal vove sig ud af skyggen, og så slæber han rundt på en gevaldig masse hæmninger og et tungsind, der enten er udtryk for en midtvejskrise eller en livsvarig skuffelse over tilværelsen.

Solen bringer turister til, og et uheld på en scooter bringer den 21-årige Anna (Elli Triggou) og hendes (umanerligt irriterende) partypatrulje af en venneflok fra campingpladsen forbi Kostis’ konsultation.

Anna vil more sig, og det morer hende at flirte med Kostis, der i dagene efter bliver mere og mere kulret af den solbrændte, forlystelsessyge og nøgenbadende kvindes måde at boltre sig i solen på. Han vil også være med til de frigjortes fest – koste hvad det vil af værdighed.

Ud af skyggen med sig

Den liderlige, kærlighedshungrende knudemands deroute er omdrejningspunktet i Argyris Papadimitropoulos’ komedie Suntan. Filmen lægger ud med at skildre Kostis ankomst til øen i en sekvens af perfekt trøstesløse billeder, der sammen med Efthymis Papadimitrious’ indifferente fjæs giver mindelser om Aki Kaurismäkis deadpan-stil. Øens borgmester lover Kostis, at det stille øliv vil give fred i sindet. En lokal fyldebøtte lover ham, at turistsæsonen vil byde på et væld af villige damer. Man kan godt gætte, at det nok ikke kommer til at gå helt sådan.

Kostis bestræbelser på at imponere Anna og hendes venner skildres igen og igen. Filmens første halvdel veksler fint mellem livlige festscener og stenede strandscener, men viser også bare den samme situation: Han er kikset og velvillig, mens de unge er coole og kyniske.

Anna behandler Kostis som en nuttet maskot, der kan finde ud af at hente øl og betale for entré og shots på byens diskoteker. Verden åbner sig for Kostis: Solen skinner på hans krop, han danser med de andre (og med sig selv, når de keder sig og skrider) og Anna registrerer, at han findes. Han får travlt med at komme væk fra lægehuset og hen på stranden, hvor han næsten føler sig tilpas blandt de nøgne og halvnøgne skamfrie solturister.

En dyster drejning

Det er ikke nogen særlig komplekse karakterer, de mange iscenesættelser af Kostis’ forfjamskede og naive tilpasningsforsøg bygger op. Kostis er en trist klovn, der i korte øjeblikke bliver til en glad klovn, og begge udgaver er blottet for handlekraft og kritisk sans. Anna fremstår gennem Kostis øjne som et ganske endimensionelt bekendtskab, han frit kan læse sine drømme og længsler ind i.

Suntan er ikke en sjov komedie. Den er heller ikke plat, den er bare virkelig dyster. Først fordi den samme mand hele tiden løber panden mod den samme mur uden at fortrække en mine. Og så, da filmen er lidt over halvvejs, fordi han langt om længe opdager, at han er ude af sync med sine omgivelser og begynder at reagere på det.

Som den kvindelige hovedperson i Ulrich Seidls Paradis: Liebe baner forsmåelsen vej for en afstumpethed. Det sker ikke lige så subtilt og nuanceret i Suntan som hos Seidl, men effektivt nok til at sikre en ualmindelig dårlig stemning.

’Suntan’. Manuskript: Argyris Papadimitropoulos og Syllas Tzoumerkas. Instruktion: Argyris Papadimitropoulos. Græsk. Vises i Cinemateket

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu