Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Father John Misty er tjekket som bare fuck, men tjekket er ikke altid nok

Den amerikanske musiker Father John Misty har, siden han gæstede Roskilde som trommeslager for folk-bandet Fleet Foxes for flere år siden, udviklet sig til at være indie-rockens store komiker. Ham, der tog den menneskelige, og ikke mindst den mandlige, komedie til nye højder. Men på Orange scene fredag aften manglede magien, selvom det var tjekket og smukt og veludført
father john misty roskilde festival orange scene

Jakob Dall

Kultur
30. juni 2017

Det har regnet hele dagen. Men da Father John Misty går på scenen, deler vandene sig. Gør plads til ham. Til en af de seneste års store croonere. Tilbage er bare en lille smule støvregn, som falder ned over os som naturens tryllestøv.

Han er iført sit boheme-jakkesæt og sorte solbriller. Hans skæg er stort og hans hår er strøget tilbage.

Udelukkende bakket op af klaveret, synger han titelmelodien til sin nye plade, »Pure Comedy«, der handler om den menneskelige komedie.

»The comedy of man starts like this / Our brains are way too big for our mothers' hips / And so Nature, she divines this alternative / We emerged half-formed and hope that whoever greets us on the other end / Is kind enough to fill us in.«

Hans stemme går så klart igennem, svæver på støvregnen. Han danser lidt. Den dans som kun han kan danse.

Efterhånden falder orkestret ind. Og orkestret er større end normalt. For Father John Misty er ikke bare flankeret af sit sindssygt tjekkede band. Med sig til denne koncert har han Sjællands Symfoniorkester. Det bliver stort, der er enorme løfter i spil, og det er tjekket.

Men det bliver ikke mere end det. Den persona, som Father John Misty har bygget op igennem de sidste år har ikke sin magi her på Orange scene. Indie-rockens religionskritiske Messias er ikke villig nok til at ofre sig for vores synder, så den store joke kommer aldrig sådan rigtigt op at køre. Selvom det er smukt, bevares.

Hvor skal vi hen?

Father John Misty, eller Joshua Tillman, som manden bag myten hedder, har været her før, på Roskilde festival altså. Han har været her som trommeslager for indie-folk-bandet Fleet Foxes i 2009, som han spillede med, indtil han fandt sin egen stemme som Father John Misty.

Han spillede her også i 2015, da han var aktuel med sin bedste plade til dato, den vildt fabulerende, bohemiske I Love You, Honeybear, hvor han er opfyldt af kærlighed, mens skibet går under, som han synger så smukt om på titelsangen:

»The future can't be real, I barely know how long a moment is / Unless we're naked, getting high on the mattress / While the global market crashes

Jakob Dall

På sin nyeste plade, Pure Comedy, er det den menneskelige komedie, som han sætter musik og satirisk lyrik til. Den menneskelige komedie, der starter med, at vi bliver født med for små hoveder, og som når sit klimaks med at vi – især Father John Mistys amerikanske medborgere – vælger Donald Trump som præsident.

Men der sker et afgørende skift fra den romantiske dyrkelse af den farverige kærlighed, som på I Love You, Honeybear, til det ekstremt ambitiøse projekt han sætter i søen med Pure Comedy.

Et skift, der handler om, at han går fra at være en ironisk outsider til at være en, der forsøger at lede flokken. Og det lykkedes ikke for ham på Orange scene. Ikke fordi han ikke var en dygtig nok leder, for han er så uendeligt dygtig. Men fordi han ikke havde den karisma, som han havde, da han turnerede som den poetiske romantiker.

For måske det bare ikke er Father John Misty, der skal tage vores civilisation et afgørende nyt sted hen. Måske han bare er bedre til at lade os flygte lidt fra virkeligheden, til der hvor den skæve kærlighed, den evigt berusede elskov med livet, kunne gøre enhver grå dag til et erotisk festfyrværkeri.

Kæler med kameraet

Et tilbagevendende element i Father John Mistys koncerter har været, at han tager en smartphone fra en af tilskuerne på forreste række og filmer sig selv, mens han synger. Som et stunt og en kommentar til den moderne koncertgænger, det moderne menneske, der ser alting medieret igennem en linse og en skærm.

Under koncerten på Orange scene er han langt væk fra publikum, på flere måder. Så i stedet for at gribe en telefon, kærtegner han et af de kameraer, der filmer ham til storskærmene, mens han synger »I love you, Honeybear«, og hans stunt bliver transmitteret direkte ud til publikum.

Så rejser han sig, svajer i hoften, med hånden i siden. Går så i knæ og synger om den perfekte uperfekte menneskelighed og kærlighed.

»I've brought my mother's depression / You've got your father's scorn and a wayward aunt's schizophrenia / But everything is fine / Don't give into despair / Cause I love you, honeybear.«

Han svinger mikrofonstativet, bagskærmen blinker, vi er helt oppe på de høje nagler. Og alligevel mangler noget, det sidste. Magien.

En ensom sæbeboble svæver ind over pitten, den virker mere presserende end musikken på en måde, mens bandet går ind i en rocket smadderafslutning, hvor Father John Misty stiller sig op på trommesættet og rocker ud med hele sin lange krop, inden bandet modulerer og Father John Misty synger koncertens sidste vers.

Father John Misty spillede på Orange scene fredag aften

Serie

Roskilde Festival 2017

Gennem røg, damp, skybrud og uoverskuelige mængder af musik og andre former for sansebombardementer strider Informations udsendte og udsatte medarbejdere sig gennem Roskilde Festivalen.

Mudderfarvede fordybelser i det vilde økosystem af ny musik. Kritisk og passioneret stillingtagen til stjernerne. Interviews med de skarpeste tunger. Reportager fra et utopisk anlagt orgie. Følg Informations dækning her.

Seneste artikler

  • Voldtægtsdebatten viser, at Roskilde Festival burde gøre mere for at oplyse om samtykke

    6. juli 2017
    Den næste måned tager hundredtusindvis af danskere på musikfestivaler rundt i landet. For langt de fleste vil lejrlivet blive et tiltrængt frirum fra hverdagen, men enkelte vil med statistisk sandsynlighed blive voldtaget.
  • Festivalen har også et ansvar for, at roskildesygen spreder sig

    5. juli 2017
    Roskildesyge er en smitsom viruslidelse, der kommer pludseligt med opkastninger, diarré og mavesmerter. I den forløbne uge har medierne været fyldt med historier, der giver de samme symptomer. Men medierne overser, at Roskilde Festival også har et ansvar for, at sygdommen spreder sig
  • De rigtige holdningers holdeplads

    2. juli 2017
    Åndeligt er Roskilde Festivalen en gedigen bjørnekrammer. Festen er i de bedste øjeblikke en hjemkomst. Men det er også en galvanisering af på forhånd vedtagne holdninger. Informations musikredaktør har indsigelser og kærlighed til overs efter fire udmattende dage
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her