Læsetid: 8 min.

Der er festugelogik i det vilde vesten Holstebro

Holstebro Festuge er en sansefest. Med en unik blanding af professionelle kunstnere og borgere, der længes efter særlige øjeblikke. Fra flygtningesangerens runkne stemme til pizzaworkshoppens brændte skorper – og hestekvindens kys
Den moderne jakkesætsversion af ’Jeppe på Bjerget’ – alias Giuseppe Bonifati fra det ellers så ukuelige Kunstpartiet – taber i borgmestervalget til kvinden i citrongult i den muntre anarkiforestilling Wild Cards under Holstebro Festuge 2017.

Den moderne jakkesætsversion af ’Jeppe på Bjerget’ – alias Giuseppe Bonifati fra det ellers så ukuelige Kunstpartiet – taber i borgmestervalget til kvinden i citrongult i den muntre anarkiforestilling Wild Cards under Holstebro Festuge 2017.

Maurizio Agostinetto

23. juni 2017

Sommernattens lys sitrer mellem træstammerne her i udkanten af Holstebro. Fuglene synger aftensang. Vi vandrer stille ind mod en lysning i skoven. Her er der tændt et bål, og rundt om sidder folk på lange træstammer med kaffekopper i hænderne.

To græske mænd spiller på guitar og violin, mens tre kvindelige sangere stiller sig bag dem og synger på deres vilde, smukke sprog.

»Vi kommer fra det sted på Kreta, hvor man mener, at Europa blev skabt. Men i dag er Grækenland flygtningenes sted,« forklarer forsangeren fra Omma Studio Theater i Heraklion.

Så synger han sange, så man kan mærke indeni, hvor grufuldt det er at opleve, at flygtninge skyller i land på éns strand.

Skoven bliver stille. Og fortællerkunstneren Ingrid Hvass og skovfogeden Kent Byrialsen takker grækerne med både ord og hjemmeslynget honning.

For det er Holstebro Festuge – den tiende af slagsen. Også i år byder programmet på kunstnere fra hele verden, der blander sig med Holstebro-borgerne i nye møder. Mund-til-mund-metoden trives godt i Holstebro. Det gør gratisarrangementerne også. Der er masser af mennesker overalt.

Slagteri med tomat

Nede på Slagteriet – det nedlagte Danish Crown, tæt på Holstebro Station – vrimler det med mennesker. Mange står i en lang kø for at komme ind til aftenens forestilling. Wild Cards står der på en beskeden plakat ved indgangen. Men indenfor i den gamle industrihal er der sat lange bænke op langs den ene væg. Langs den anden væg er der bygget en sjov trævæg med døre – åbenbart nogle af kommunens aflagte stemmebokse, der her har fået maksimal teatralsk effekt.

På det aflange scenegulv hvirvler det med unge fra Vestjysk Gymnastikforening. Springgymnasterne spurter af sted hen over madrasserne, inden de sætter af og laver alverdens saltoer med skruer og stolte landinger. Som kæk opvarmning til de to kæmpende politiske partier i Holstebro: Kunstpartiet og Antikunstpartiet.

Den italienske skuespiller Guiseppe Bonifati stiller op til kampen om borgmesterposten i rollen som ’Jeppe’. Han er en slags nutidig ’Jeppe på Bjerget’ af Holberg, men iført Dario-jakkesæt og med solbriller. Han har kæmpet for Kunstpartiet som selvbestaltet ’Mayor in Residence’ i 18 måneder nu; rundt om i Danmark har man kunnet opleve ham og hans veloplagte førstedame Linda ved alle mulige kulturarrangementer.

Deres logo er et billede af en rød tomat. Antikunstpartiet, derimod, har en borgmesterkandidat, der er en ung pige i gul kjole – selvfølgelig med et logo som en sur citron. Så er scenen sat.

Heste er hot

Konferencieren til denne særlige Wild Card-boksekamp er en skøn, gammel bondekarl med hårtjavser. Han rider rundt på en krikke af en kæphest med slatten hale af tovværk, og rundt om ham indtager mærkelige skuespillere scenen iført firkantede hestehoveder. De viser sig at tilhøre den internationale teatergruppe Horseplay, anført af Deborah Hunt fra New Zealand. Heste er hot i Holstebro.

Så suger portåbningen alles blikke til sig. For her står pludselig en enorm, hvid hest. Oven på sidder en rytter i hvidt jakkesæt. Han rider ind i lokalet uden at røre hesten med hænderne overhovedet – for han læser avis!

Herfra udvikler forestillingen sig til den vildeste fabel – i en finurlig og uforudsigelig drejebog af Odin Teatrets instruktør og skuespiller Tage Larsen. Hvem havde for eksempel gættet, at teenagerne fra danselinjen fra Holstebro Balletskole ville dukke op med et særnummer af ’de fire små svaner’ fra Svanesøen, men her altså i en hesteversion med vrinskebevægelser og utålmodige spark af hestehove?

Hvem vidste, at selv spaniere, der ikke kan tale engelsk, kan udtale ordet ’Holstebro’? Og hvem kunne gætte, at forestillingens instruktør, Odin Teatrets skuespiller Donald Kitt, også havde heftig nok muskeloverkrop til at vinde prisen som mande-heste-fabeldyret ’Kentaur nr. 1’?

Jeppe med selfie

Det vælter også ind med ’vælgere’ til denne borgmestervalgaftensforestilling, nemlig skuespillere både fra teatret Atalaya-TNT fra Spanien og Teatr Brama fra Polen. De styrter ind og ud af deres stemmebokse med komiske lynbevægelser i sjove mimiske optrin, og imens spiller et orkester cirkusmusik på alverdens instrumenter fra klarinet til violin, så stemningen krudtes yderligere op.

Valget afgøres i en boksering: Jeppe mod Antikunstpartiet. Men Jeppe fjoller rundt og kan ikke klare sig mod den gule danserindes målrettede spark. Jeppe han må se sig slået. Jeppe citerer håbefuldt Holbergs Jeppe-replik fra baronens seng: »Drømmer jeg, eller er jeg vågen?«.

Men ak. Det passer ikke. Jeppe er ikke vågnet op i borgmesterens seng. Han har tabt valget og må nøjes med en selfie af sig selv sammen med vinderen, inden han løber væk ud i tusmørket.

Det er Odin Teatret – Nordisk Teaterlaboratorium, der har inviteret de mange udenlandske gæster under Holstebro Festuge. Odin Teatrets italienske instruktør Eugenio Barba kom til Holstebro sammen med sin lille gruppe skuespillere fra Norge tilbage i 1966, og Odin Teatret har boet i byen lige siden.

Lige som Alberto Giacomettis bronzeskulptur Maren å æ woun er Odin Teatret blevet et symbol på Holstebros kunstnysgerrighed.

Spørgsmålet er så, hvordan Holstebro Festuge har formået at blive ved med at involvere sine borgere i alverdens kulturelle udskejelser – i modsætning til f.eks. Aarhus Festuge, hvis aktiviteter i højere grad fremstår som arrangørernes projekter end som borgernes.

Det handler tilsyneladende om Holstebro-folkenes evne til at engagere borgerne og foreningerne.

Holstebro Festuge har til perioden 2015-19 modtaget en ekstra støtte fra EU, så festugen i alt har modtaget 7,5 mio. kr. – sammen med diverse andre fondsbidrag. Det har gjort det muligt for festugen at indlede et samarbejde gennem det såkaldte Caravan Next, der er et aktivt netværk af 13 teatre fra 11 europæiske lande.

Det er derfor, at festugen kan invitere de mange andre ensembler til Holstebro – ikke bare for at berige borgerne her, men også for at inspirere disse ensembler til at rejse tilbage til deres hjembyer og lave tilsvarende kulturbyaktiviteter. I år altså kunstnere fra byer i Grækenland, Polen, Spanien og Frankrig.

For Aarhus 2017 som officiel europæisk kulturby er Holstebro Festuge da også et højprofileret arrangement, der lyser godt op i regionens internationale program. Pointen er bare den, at Holstebro kan selv. Netop fordi blandingen mellem professionelle og borgere i forvejen er så selvfølgelig i Holstebro.

Kød og burlesque

I Holstebro kan meget ske. Inde i Kulturdivisionen Slagteriet kører nogle af baconproduktionens gamle transportbånd med nye varer – nu med plastikkasser fyldt med potteplanter og andre overraskende ting til kommende koncerter. Blodige effekter fra kunstnerduoen Jens & Morten ligger dog også i kasserne som makabre tegn på svineproduktionens yderst kødelige rester. En DJ står ved sin lydpult og venter på en burlesquegruppe fra Finland til Late Night Festuge Cabaret. Der er unge overalt.

I de gamle produktionslokaler har det internationale kunstnerkollektiv Ad Hoc Collective skabt en lydinstallation med titlen Koncertsal, hvor et ’robotorkester’ spiller alle instrumenterne; lydene kommer fra sære kasser, der er hængt op under loftet sammen med blæsemaskiner og blafrende vandspejlinger.

Og uden for Slagteriet sidder børnefamilierne og venter foran nogle olietønder. De er nemlig omdannet til pizzaovne, for alle er inviteret til at bage deres egen aftensmad i denne ’pizzaworkshop’. Med eller uden brændte skorper. Hvorfor ikke?

Tusmørket lægger sig over Holstebro. Inde i midten af byen lyser Holstebro Kirke. Den italienske kunstner Stefano di Budio har skabt en ’mapping’ med titlen Lysets Tårn, hvor kirken oplyses udefra af de mærkeligste mønstre. En hvid fugl sendes gennem luften højt mod kirketårnet og himlen. Og så lukkes publikum ellers ind i kirken. Hver eneste plads på bænkene bliver fyldt op denne hverdagsaften; de sidste tilskuere må mase sig ind og sætte sig på kirkegangens gulv. Kun et enkelt stearinlys brænder.

Så begynder den store fortælling om Reformationen. Om Luther og hans nye måde at forstå kristendommen på. Videobilleder projiceres op på kirkens vægge. Billederne kryber op under loftets rundinger – og samler sig omkring alteret.

Først er det stjernehimlen. Så forvandler stjernerne sig til bogstaver. Og snart kommer vi ind i Luthers vilde tankeliv. Da der begynder at slikke flammer op ad væggene, føles det vitterlig, som om der sættes ild til den kristne kulturarv. Og alt bliver uhyggeligt, da alteret eksploderer.

Huskeklokke

Kirkeurets visere bevæger sig mod midnat. Folk vandrer over mod Holstebro Rådhus. Indenfor i rådhushallen er murstensgulvet dækket af en collage af ægte tæpper. Folk sætter sig forventningsfuldt rundt om på forhallens mange trappetrin. Koret fra det polske Teatr Brama stiller op og venter med deres klare stemmer og en natteklar harmonika.

Ind kommer en hvidklædt kvinde med langt hvidt fehår og en lillebitte klokke i hånden. Det er skuespilleren Julia Varley fra Odin Teatret. »Do you remember?« spørger hun, mens hun ringer varselsagtigt med klokken. Og så taler hun om de ting, det gør mest ondt for hende at huske.

Hun duver rundt på tæpperne, for alt foregår helt glidende her i uvirkelighedstimen efter midnat. Og iscenesættelsen viser Eugenio Barbas sikre sans for at indtage det offentlige rum med fusion af mange slags teater og dybe tanker. Akkurat til kanten af publikums tålmodighed.

Så kommer de endelig: De smukke dyr fra det franske hesteteater Théatre du Centaure. To sorte heste med hver sin sortklædte rytter, en kvinde og en mand. Kvinden og manden styrer hestene med inderlårene, mens de rækker hænderne ud mod hinanden. De får hestene til at gå i ring, tættere og tættere. Luften sitrer erotisk. Heste og ryttere går i ét, netop som om de var fabeldyr med menneskeoverkrop og hesteunderkrop – og ikke som mennesker og dyr.

Gunnar Overlund

Kvindens lange sorte hår fletter sig med hestens lange manke. De to ryttere gnider sig op ad hinanden. De får hestene til at knæle og til at lægge sig ned, uden at de står af hestene. Så lægger kvinden sig lokkende bagover. Manden læner sig ind hende. Ganske, ganske langsomt. Og han kysser hende på halsen i et fortættet øjeblik – længe, længe.

Så sætter de sig begge langsomt op igen, får umærkeligt hestene op på benene – og rider stille ud. Lige så smukke, som da de kom. Uden et ord.

Alle bliver stille. Mit tørklæde lugter af bål og flygtningesange. Oppe på hovedgaden råber nogle festugeoverrislede sjæle op i munterhed, mens de passerer lyset fra Giacomettis statue ved det gamle rådhus. Men Maren står trygt nede i sin kælderboks og sover.

Holstebro ville ikke være det samme uden Maren eller uden Odin Teatret. Eller uden festugen. Som der står på plakaten for Wild Cards:

»Det er det vilde vesten, som bor dybt i Holstebros sjæl.«

Holstebro Festuge 2017

Syng i skoven. Omma Studio Theater (Grækenland). Arrangør: Ingrid Hvass og Kent Byrialsen. Skoven ved Herningvej.

Wild Cards. Idé og tekst: Tage Larsen (Odin Teatret). Iscenesættelse: Donald Kitt (Odin Teatret). Kunstpartiet (Italien/Ungarn/Spanien), Horseplay (Puerto Rico/New Zealand), Teatro dell’Albero (Italien), Atalaya-TNT (Spanien) og Teatr Brama (Polen), Holstebro Balletskole og Vestjysk Gymnastikforening. Arrangør: Nordisk Teaterlaboratorium. Slagteriet.

Koncertsal. Installation af Ad Hoc Collective. Kulturdivisionen Slagteriet Holstebro. Fortsætter til 11. juli 2017.

Lysets Tårn. Mapping: Stefano di Budio. Aesop Studio (Italien) og Odin Teatret. Holstebro Kirke.

Nattens Kentaurer. Iscenesættelse: Eugenio Barba. Théatre du Centaure (Frankrig), Odin Teatret og Teatr Brama (Polen). Holstebro Rådhus.

Holstebro Festuge afholdes næste gang i 2020.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu