Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Der var gråd, og det var fantastisk, indtil antimobbekampagnen tog over

Hjertesorgerne bliver overskygget af velmenende budskaber om onlinemobning, fred og forsoning i syvende afsnit af 'Skam', mens muligheden for en slutning, der hverken er sørgelig eller søgt, synes mindre end nogensinde før
Syvende afsnit af denne fjerde og sidste sæson af Skam er frustrerende forudsigeligt i sin udfoldelse af Sanas dilemmaer.

Syvende afsnit af denne fjerde og sidste sæson af Skam er frustrerende forudsigeligt i sin udfoldelse af Sanas dilemmaer.

NRK

Kultur
3. juni 2017

Der er ingen, der har sagt, det skulle være nemt at være Sana (Iman Meskini). Splittelsen mellem hendes muslimske tro og gymnasiets festkultur, forelskelsens kontroltab, den vaklende tillid til, at hendes venner gider prøve at forstå hende og den slags.

Der er heller ingen, der har sagt, det skulle være svært at følge med i en ungdomsserie som Skam. Det er jo ikke Twin Peaks, det her.

Det er meningen, det skal være gribende og relaterbar følelsesmæssig turbulens for unge coole mennesker rørt op med opbyggelige budskaber om, at mennesker har brug for hinanden, og at det hjælper at tale om sine følelser.

Internetmobning er: dårligt

Men altså. Syvende afsnit af denne fjerde og sidste sæson af Skam er frustrerende forudsigelig i sin udfoldelse af Sanas dilemmaer. Det er moderat irriterende. Afsnittet er også frustrerende pædagogisk med sin demonstration af, at online-mobning er en dårlig idé. Det er sindssygt irriterende.

Sana har fotograferet sin læsemakker Isaks (Tarjei Sandvik Moe) private chat med hendes nemesis Sara, der holder hende udenfor. På en instagramprofil i Saras navn lægger Sana i al hemmelighed billeder op af alt det grimme, Sara har skrevet om sine såkaldte venner fra russebussen. Så kan alle lære, hvor falsk hun er.

I stedet lærer Sana, hvor hurtigt en hævnaktion kan give bagslag. Alle identificerer sig med den udhængte bagtaler, så sagen kommer hurtigt til at handle om at tilgive hinandens nederen og intrigante sider, og al fjendtlighed rettes mod personen bag instagramprofilen. Ikke så godt, når folk begynder at spekulere over, hvem det mon kan være, og mistanken rettes mod Sanas uskyldige venner.

Hvad skal det hele ende med?

Det startede ellers så hjerteskærende i ugens første klip, hvor Sana forsøgte at holde sig kølig over for Youssef (Cengiz Al), der har knust hendes hjerte ved at kysse hendes veninde Noora (Josefine Pettersen). Det gik sådan medium med den kølighed.

Hjertesorgerne toppede i klippet dagen efter, hvor Sana hører sin bror og hans venner tale om, at Youssef og Noora er »seriøse nu.« Der var stille gråd! Det var fantastisk! Indtil antimobbekampagnen altså kuppede afsnittet, hvis velmenende tendenser kulminerede med en venlig opsang fra Isak om, at de færreste er racister (med vilje), det er bare forskelligheden, der forvirrer dem.

Ja, ja. Jeg skal nok høre efter, når Skam prædiker, at der er plads til alle, hvis bare man forklarer sig. Men hvis sæsonen skal have en slutning, der hverken er sørgelig eller søgt, skal der overraskelser til fra nu af.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her