Læsetid: 3 min.

Fra en krop til en anden

Fransk film om hjertetransplantation fordeler opmærksomheden ligeligt mellem donor og modtager. Det lykkes ikke at gøre dem lige interessante
’Hjertets vej’ holdes sammen af gruppeportrættet af det medicinske personale, der er involveret i transplantationsforløbet.

’Hjertets vej’ holdes sammen af gruppeportrættet af det medicinske personale, der er involveret i transplantationsforløbet.

Scanbox

23. juni 2017

Selv om franske Katell Quillévérés film om organdonation på dansk har fået titlen Hjertets vej, aner man originaltitlen Réparer les vivants (’Helbred de levende’) som en gennemgående opfordring filmen igennem.

Hjertets vej er en fejring af den medicinske bedrift, som en hjertetransplantation er. Som det sømmer sig for en fejring af noget, der forudsætter et pludseligt dødsfald, er filmens tempo roligt, dens toneleje sørgmodigt og dens fokus ligeligt fordelt mellem den unge mand (eller store dreng), der mister livet i et trafikuheld, og den midaldrende kvinde, der får hans hjerte transplanteret.

Første halvdel af Hjertets vej præsenterer Simon (Gabin Verdet). I den flydende, elegante indledningssekvens ser man ham i konstant bevægelse: Fra han aer sin sovende kærestes kind, til han springer ud af vinduet og hopper på sin cykel for at mødes med sine venner og køre ud til kysten i en kassevogn for at surfe i morgengryet.

Midtvejs i filmen bliver Claire (Anne Dorval) introduceret. Hun er enlig mor til to voksne sønner – den beskyttende Maxime (Finnegan Oldfield) og den flyvske Sam (Théo Cholbi), der bare vil beskytte hende fra den nyhed, at han er droppet ud af sit studie. Claires perspektiv overtager filmen, efterhånden som Simons forældre anerkender, at deres søn er død og beslutter sig for at donere hans organer.

Portrætterne af henholdsvis hjertedonoren og -modtageren handler meget tydeligt om at vise, at de begge levede aktive, meningsfulde liv med kærlighed og selvudfoldelse. Billederne af Simon, der surfer, minder stilmæssigt om reklamer for tyggegummi, mens historien om, hvordan han scorede sin kæreste, minder om en reklame for noget sødere.

Claire fremstår som en mere afrundet karakter med forskellige modsatrettede følelser angående hjertetransplantationen, forholdet til sønnerne og til sin ekskæreste Anne (Alice Taglioni), som hun har holdt sin hjertesygdom hemmelig for.

Hurra for lægevidenskaben

De to dele af filmen holdes sammen af gruppeportrættet af det medicinske personale, der er involveret i transplantationsforløbet. De tager imod Simons hårdt tilredte krop; fortæller hans forældre Marianne (Emmanuelle Seigner) og Vincent (Kool Shen), hvordan det forholder sig; giver Claire besked om, at hendes hjerte ikke kan meget længere; og flyver fra Simons til Claires by med hjertet i en køleboks.

Skildringen af sygehuspersonalet giver plads til lidt mere dagligdags interaktioner end samtaler om liv og død. Deres personligheder bliver lige akkurat etableret, men uden rigtigt at komme på prøve. Sygeplejersken Jeanne (Monia Chokri) går og dagdrømmer med et sugemærke på halsen. Den bryske, men samvittighedsfulde hjertekirurg dr. Révol (Bouli Lanners) stikker sin kollega et kikset, overavanceret fist bump, da han hører, at de efterladte har givet tilladelse til donation.

Kollegaen Thomas (Tahar Rahim), hvis job er at tale med de efterladte, er som taget ud af en romantisk dramakomedie. Ud over at han er køn og behandler alle med ydmyghed og respekt, fortæller han mere eller mindre spontant nogle sygeplejersker, hvor smukt han synes den nordafrikanske fugl stillidsen synger, og så kører han tænksom rundt på motorcykel med en flot udsigt i baggrunden. Det er ikke umiddelbart til at se, hvad hans komplette førsteelskerpersonlighed bidrager med i den overordnede fortælling.

Hjertets vej fortæller om et liv, der slutter for tidligt, og et liv, der får lov at fortsætte takket være en højtudviklet lægevidenskab og de pårørendes forståelse. Quillévéré tager tydeligvis sit emne alvorligt, og særligt operationsscenen er intens. Men i sin iver efter at vise, hvor værdifuldt Simons liv var i sig selv, forfalder hun til en flad, sukkersød iscenesættelse. 

’Hjertets vej’. Manuskript: Katell Quillévéré og Gilles Taurand. Instruktion Katell Quillévéré. Fransk (Udvalgte biografer)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu