Læsetid: 4 min.

Lone Aburas gider ikke længere tage hensyn til dem, der insisterer på at holde øjnene lukkede

Lone Aburas taler i klartekst i sin nye bog, der har form af et komprimeret vredesudbrud. Både politisk og litterært er den som et spark over skinnebenet
Lone Aburas siger i ny bog fra, især over for dem, der går rundt og tror, at Danmark er et postracistisk samfund.

Lone Aburas siger i ny bog fra, især over for dem, der går rundt og tror, at Danmark er et postracistisk samfund.

Katinka Hustad

17. juni 2017

Der findes et pragtfuldt amerikansk udtryk, to be out of fucks to give. Sådan har man det, hvis man ikke længere er villig til at tage sig af, hvad de andre mener og gør. Når man ikke længere gider zigzagge mellem andres ligtorne. Nu er man retfærdigt ligeglad. Vreden flyder over, nu taler man i klartekst.

Sådan er Lone Aburas i sin nye, lille bog – en form for enetale, reelt tyve små siders prosa – med den sære titel Det er et jeg der taler (Regnskabets time): hun gider ikke tage hensyn mere. I stedet lader hun en drævende galde flyde i sine sætninger. Hun siger fra, især over for dem, der går rundt og tror, at Danmark er et postracistisk samfund.

Hun siger fra over for dem, der mener, at sådan nogle som hende – Aburas har en ægyptisk far, og som forfatter bliver hun jævnligt udpeget som en af dem med anden etnisk baggrund – burde slappe af med alt det dér om etnicitet og diskrimination.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Troels Ken Pedersen
  • Steffen Gliese
  • Poul Solrart Sørensen
  • Jørn Vilvig
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Troels Ken Pedersen, Steffen Gliese, Poul Solrart Sørensen, Jørn Vilvig, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Solrart Sørensen

Der var en gang at kinesiske kvinder "gik" med tilsnørede fødder, hvis ikke nogen var holdt op med at kalde det kvindeligt og romantisk, så ville kinesiske kvinder måske stadig gå rundt på mishandlede fødder. - Der er brug for nogen der råber op...