Læsetid 3 min.

’Min mor har bagt kage’

’Forældremødet’ af Teatret st. tv er en grum og bizar fortælling om nutidsforældre med trang til at skubbe deres egne børn forrest i køen
’Forældremødet’ hos Teatret st.tv. er en syret teaterforestilling om 9.B’s forældre, der bryder alle aftaler og ordentlig opførsel for at beskytte deres egne unger.

’Forældremødet’ hos Teatret st.tv. er en syret teaterforestilling om 9.B’s forældre, der bryder alle aftaler og ordentlig opførsel for at beskytte deres egne unger.

Per Morten Abrahamsen
2. juni 2017

Teatret st. tv styrer lige lukt ind i tidens hotteste teenagedilemmaer.

Tidligere har teatret fokuseret på emner som sundhedsmani i anoreksiforestillingen SygtSund og præstationsangst i elitesvømmerforestillingen jeg mig fuck dig – og konkurrencetyranni i duellen 6, P LR K?.

Nu er tiden kommet til folkeskolens stærkeste magt: forældrene. Sådan virker det i hvert fald i forestillingen Forældremødet, som Teatret st. tv præsenterede ved Aprilfestival i Sønderborg.

Her er dansklæreren i 9.B reduceret til en nervøs voksen, der fortvivlet forsøger at holde sin dagsorden, mens talerrækkefølgen tromles af overskudsforældre, der godt liiiiige vil sige noget vigtigt om deres eget barn. Børnene er så sat til at underholde sig selv i mellemtiden.

Det er dramatikeren Line Mørkeby, der står for den levende og uhyggeligt realistiske tekst til Forældremødet.

Og sådan som Rolf Heim har iscenesat forestillingen som grotesk realisme i hyperenergisk spillestil, så bliver det svært at holde sine personlige gysererindringer fra tidens forældremøder tilbage.

Forældrene sidder anbragt rundt om et stort bord i klassen i Raphael Solholms fine og essentielle skolescenografi i en rund kampmanege.

Det vil sige: De højdynamiske tre skuespillere styrter rundt mellem stolene og skifter mellem de 10-15 roller undervejs, bare med et ændret tonefald eller en ny håndbevægelse.

Marianne Søndergaard er fremragende som skolelæreren, der er ved at dø af skræk over det årlige forældremøde. For hun ved jo, at forældrene aldrig bliver enige om ’punkt 2’ om brugen af telefoner …

Forbandet pligt

Betina Grove brillerer som den selvfede mor, der gør alt rigtigt i retfærdighedens diskriminerende navn. »Vi har vel en forbandet pligt til at lære dem at være en del af fællesskabet,« som hun siger på storsmilende norsk.

Og Kitt Maiken Mortensen brovter op i roller som både urimelige og generte forældre, der ikke aner, hvad de skal stille op med sig selv i sådan en skolesammenhæng. Som det pludselig lyder langt inde fra struben hos en langtidsvred far:

»Jeg skal huske at spørge, om der er nogen, der har set Sebastians røde dunjakke.«

Plot løber løbsk

Det interessante greb er, at de samme tre skuespillere også spiller børnene, altså eleverne i 9.B. Her er det pludselig Marianne Søndergaard i rollen som teenagepige, der udlever sin ondskabsfulde trang til at tryne klassens kloge fyr, hvis mor er på kontanthjælp.

Det er Betina Grove, der spiller den kloge fyr, som lige pludselig også har fået smadret sine briller … Og det er Kitt Maiken Mortensen, der kan se konsekvenserne, og som derfor prøver at formilde sine uenige kammerater.

Scenerne bindes sammen af sange, der nærmest virker, som de unges inderste tanker – flyttet over i et drømmeunivers af ørehængermusik komponeret af Sune Skuldbøl Vraa. Desværre løber plottet lidt løbsk.

Undervejs kan man spørge sig selv, om forestillingen egentlig er rettet mere mod forældrene end teenagerne. Når en mor med triumferende stemme siger: »Jeg har bagt kage!« forstår børnene godt ’så-fortjener-jeg-også-at-få-min-vilje’-pointen.

Men når forældrene ydmyger hinanden økonomisk ved at blære sig med, hvem der har råd til at sende sit barn på efterskole, så bliver det en meget voksen forestilling.

Desuden udvikler dobbeltfortællingerne med forældrene og børnene sig i yderst forskellige retninger. Men det kan selvfølgelig være, at slutningen udvikles videre undervejs på den kommende turné.

Mobning og tvivl

Det ændrer dog ikke noget ved, at Forældremødet er en skarp og tiltrængt satire over den danske folkeskole og generationen af skolebørnsforældre lige nu.

I en tid, hvor også børnene ser verdensherskeren Trump mase sig ind foran andre som klassens ulidelige elev, gør det godt med kunst, der reflekterer over fænomenet adfærd.

Her er Teatret st. tv eminent til at skildre mobberens anførerrolle og den bagvedliggende usikkerhed, som mange teenagere går rundt med – og den tvivl, som mange forældre tydeligvis er så dårlige til at få øje på hos deres egne børn.

Som det lyder i et tilsyneladende uskyldigt spørgsmål:

»Mor, hvis man slår en anden i ansigtet med knytnæve, er det så vold?«

’Forældremødet’. Tekst: Line Mørkeby. Iscenesættelse: Rolf Heim. Musik: Sune Skuldbøl Vraa. Scenografi og lys: Raphael Solholm. Teatret st. tv Spilles på turné i 2017/18, bl.a. på Svalegangen i marts 2018

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu