Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Ny dansk dokumentar portrætterer FIFA og den ædle sport at rage til sig

Korruptionskandalen i FIFA oprulles i en ny dokumentarfilm, hvis hovedfortæller - ekskæresten til en af de korruptionsdømte - ender med at stå for den mest foruroligende histore
Korruptionskandalen i FIFA oprulles i en ny dokumentarfilm, hvis hovedfortæller - ekskæresten til en af de korruptionsdømte - ender med at stå for den mest foruroligende histore

DR Presse

Kultur
9. juni 2017

I 2022 skal verdensmesterskabet i fodbold spilles i Qatar. Det var ikke noget indlysende valg, at placere så stor en sportsbegivenhed i det lille varme land med den sparsomme fodboldtradition, og det kom bag på de fleste, da FIFA i 2010 offentliggjorde beslutningen.

Det viste sig siden hen, at valget var blevet truffet af ganske håndgribelige grunde. Det kunne betale sig: Flertallet i den internationale fodboldorganisation FIFA’s eksekutivkomité bestod helt eller delvist af købte stemmer. Afsløringen gav anledning til den største korruptionsskandale nogensinde i sportsverdenen. Over halvdelen af eksekutivkomiteen fra 2010 er i dag suspenderet, sigtet eller under efterforskning, og valget af Qatar efterforskes stadig af politiet i USA, Schweiz og Frankrig. Også FIFA’s magtfulde præsident, schweizeren Sepp Blatter, måtte gå af.

Kapløbet om værtskabet for verdensmesterskabet, korruptionsskandalen og fodboldkongernes fald bliver belyst i en ny dansk produceret DR2-dokumentar. Titlen FIFA-familien – en kærlighedshistorie fortæller to ting. Dels antyder familiebetegnelsen en vis parallel til mere mafiøse organisationer, dels peger undertitlen på dokumentarens hovedfortæller: Mary Lynn Blanks, kæreste til det medlem af eksekutivkomiteen, der endte med at tage de andre med i faldet.

Fodboldkongernes fald

Når FIFA-skandalen er historisk, skyldes det selvfølgelig omfanget af den økonomi, der blev svindlet med, men det skyldes også, at den moderne kommercielle sportsindustris historie ikke er så forfærdelig lang. Den eksekutivkomité, der bliver portrætteret i FIFA-familien spillede en afgørende rolle i omdannelsen af FIFA til et kommercielt foretagende, hvor pengene flød omkring de højtstående medlemmer.

Chuck Blazer var en central figur i den omdannelse. Som det eneste medlem af eksekutivkomiteen uden baggrund i fodboldverdenen var hans bidrag til organisationen en usædvanligt god sans for regnskabsføring og udvikling af nye markeder. Han omtalte sig elv som tidligere træner, men havde kun trænet de lilleputhold, hans børn spillede på. For ham var fodbold en god forretning, han gerne ville gøre endnu bedre.

Dokumentaren handler ikke om sport – med mindre det at skrabe penge sammen kan betegnes som en sport. Der var i hvert fald en god holdånd i eksekutivkomiteen, der bevilgede sig selv generøse honorarer og diæter. FIFA-familien er lige så lidt en sportsdokumentar, som Chuck Blazer er en sportsudøver. Gennem arkivfotos og interview med Mary Lynn Blanks bliver han portrætteret som en fascinerende tvivlsom karakter – og en rædderlig kæreste.

Alt er forkert

Mary Lynn Blanks mødte Chuck Blazer første gang, da hun som ung prøvede at slå igenem som skuespiller og også arbejdede som badetøjsmodel. Han var på det tidspunkt gift, de havde en kortvarig affære, og 25 år senere kontaktede han hende for at fortælle, at han nu var blevet en vigtig mand. Chuck Blazer kunne fortælle om sin toppost i FIFA (som hun skulle have forklaret, hvad er) og at han var begyndt at omgås konger og dronninger. I øvrigt havde han altid elsket hende og derfor lavet et mixtape til hende med musicalballader.

Sådan var det, og de blev et par. FIFA-familien handler selvfølgelig først og fremmest om korruptionsskandalen og hvor forkert, det er, at man ikke kan stole på store sportsorganisationer, der sidder tungt på en verdensomspændende underholdningsimperium som den professionelle fodbold. Det er så forkert, at lande kan købe sig til værtskabet for et verdensmesterskab, og det er så forkert, at Chuck Blazer aldrig betalte skat.

Men den mest interessante historie i filmen er der bare som en antydning uden rigtig at blive udfoldet: Mary Lynn Blanks begejstring for tiden i FIFA’s inderkreds. Blanks er underligt ubitter. Hun lyser op, når hun fortæller om, hvordan Chuck Blazer kurtiserede hende. Hun smiler overbærende, når hun fortæller om den kæmpemæssige indendørs voliere med udsigt over Central Park, han fik lavet til sin papegøje i sin lejlighed i Trump Tower, og om hans daglige ture i parken med papegøjen på skulderen kørende på handicapscooter for nemhedens skyld. At han også købte en separat lejlighed til sine katte, fordi de ellers sked overalt, mindes hun også med et smil, ligesom Putins bemærkning om, at Blazer med sit fuldskæg ligner Karl Marx, tydeligvis er en skattet anekdote.

Dejligt så længe det varede

Mary Lynn Blanks nød det luksuriøse fodboldpamperliv, så længe det varede. Hun holdt også af de andre magtfulde mænd fra eksekutivkomiteen, som Chuck Blazer valgte at afsløre for selv at f en mindre straf. Hun holdt ikke af Chuck Blazers utroskab, den vold og voldsomme kontrol, han udsatte hende for, men det er med en mærkelig henkastet beklagelse, hun fortæller om den.

Det, han udsætter hende for, er tydeligvis forkert, men hun fortæller om det med en foruroligende loyalitet og lader nærmest til at være mere fordømmende over for hans valg om at forråde sine medsammensvorne. Det bliver rigtig mærkeligt, da hun fortæller om deres brud. Sandheden er på det tidspunkt kommet for en dag, hun ved, han er en svindler, og at festen er slut. Man ser billedet af en masse pakkede flyttekasser i en penthouselejlighed, og så lyder der nogle indfølte linjer fra Phantom of the Opera: »Think of me fondly/ when we say goodbye.«

FIFA-familien har også noget at byde på for folk, der interesserer sig mere for korruption i sportsverden end for voldelige kærlighedsforhold. I hvert giver filmen et godt overblik over forløbet og forhistorien. Det var ikke Qatar, der havde fundet på, at værtskabet skulle afgøres med bestikkelse, fortæller Phaedra Almajid, der arbejdede for deres kampagne. Det var allerede kutyme. Der er interview med journalister, der efterforskede sagen, med diverse tidligere FIFA-ansatte og endda med selveste den faldne fodboldkonge Sepp Blatter.

Det er alt sammen væsentligt, men ikke desto mindre er Mary Lynn Blanks vidnesbyrd om pamperlivet det, der står tydeligst. »Jeg fortryder ikke eventyrerne,« siger hun. »Det var en ære at have de øjeblikke, som jeg altid vil mindes. Jeg ville bare ønske, jeg havde været der med en bedre mand.«

’FIFA-familien – en kærlighedshistorie’. Instruktion: Niels Borchert Holm. Vises torsdag 8. juni på DR2 – og kan streames på dr.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Lone Nikolajsen

Sepp Blatter siger i interview'et, at han ikke fatter, at FBI kunne foretage aflytning i Schweiz og Storbritannien igennem Chuck Blazer, der var udstyret med mikrofon.

Jeg har altid været beskæmmet over, at det skulle være FBI, der skulle afsløre svindlen - fodbold er kun en marginal sport i USA - i stedet schweizisk politi, Europol eller en national europæisk politimyndighed; men de var for træge til at reagere, selvom der forelå en efterretningsrapport fra en intern FIFA undersøgelse udført af en jurist med stor erfaring fra udarbejdelse af anklageskrifter mod den amerikanske mafia - og stanken af korruption øvrigt var overvældende.