Læsetid: 7 min.

Per Kirkeby-biografi fortæller om svigt, tvivl, misundelse, utroskab, orgasmer – og stor kunst

I kraft af adgang til hidtil ikke offentliggjorte dagbøger fra kunstneren har Erik Steffensen skrevet en fremragende biografi om Per Kirkeby og hans opvækst i Københavns Nordvestkvarter til en af de største internationale billedkunstnere
Per Kirkeby foran værket ’Weltuntergang’ under en udstilling i Tyskland. Maleriet er fra 2001, en periode i den berømte kunstners liv, hvor han blomstrede kunstnerisk, mens privatlivet var sværere. 

Per Kirkeby foran værket ’Weltuntergang’ under en udstilling i Tyskland. Maleriet er fra 2001, en periode i den berømte kunstners liv, hvor han blomstrede kunstnerisk, mens privatlivet var sværere. 

Federico Gambarini

21. juni 2017

Der er et meget rørende og sigende øjeblik i Erik Steffensens nye store biografi om Per Kirkeby, At trække en streg. Charlotte, Per Kirkebys ældste datter af et kortvarigt forhold i kunstnerens ungdom, har, før hun bliver voksen, aldrig mødt sin far.

Hun har i hele sin ungdom og tidlige voksenliv i jagten på den fraværende far gået omkring på hans udstillinger og fotograferet hans malerier for at lede efter sporene efter ham i værkerne.

Det erfarer Per Kirkeby, da hans daværende hustru Vibeke Windeløv tilfældigt møder Charlotte og derefter gør hende til en del af familien.

Per Kirkeby har ikke været der som far i hele Charlottes opvækst, han måtte netop hellige sig sine projekter og rejser, hellige sig kunsten. Men med Charlottes ankomst erfarer han, at hans malerier har en meget større betydning end blot at virke ved deres æstetik og indhold. Der ligger også en følelsesmæssig kapital gemt i billederne.

Per Kirkeby fotograferet i 2012 i sit hjem i Hellerup
Læs også

Det er netop den følelsesmæssige kapital, biografien har som omdrejningspunkt, dét at liv og kunst er vævet så tæt sammen. Netop den sammenvævning er så overbevisende demonstreret i Erik Steffensens biografi om den internationalt set største nulevende danske maler Per Kirkeby, født i 1938.

Produkt af sin tid

Sådan som Erik Steffensen går til stoffet, er det eksempelvis muligt at vise, hvordan kunstneren  opvækst har sat afgørende spor i hans værker fra udgangspunktet på Bispebjerg Torv lige ved Grundtvigskirken, der midt i et boligkvarter hæver sig sakralt over hele området med sin moderne murstenskomposition.

Det stramt arkitektoniske miljø i barndommen præger senere hele hans tilgang til kunst, ligesom området og kirken bliver en nøgle til forståelse af hans arbejde med murstensskulpturer. På samme måde bliver de første kunstneriske byggesten formet af legene på skrammellegepladsen i Emdrup og barndommens forbudte læsning af tegneserier som Skipper Skræk, Prins Valiant, Rip Kirby, der i drengenes forestillingsverden naturligvis blev til Rip Kirkeby.

De rumlige iagttagelser, kortlægninger, gennemstrukturerede undersøgelser og præcise optegnelser forlænger sig helt naturligt ind i Kirkebys geologistudie, Grønlandsekspeditioner og i de første kunstneriske værker og er til stede i de mange forvandlinger, Per Kirkeby kunstnerisk siden foretager. I 1960’erne er det Grønlands fjeldnatur, han møjsommeligt måler og trækker ind i sine værker.

I 1970’erne er det mayaernes land i Mexico. Som det hedder et sted i bogen, så er Per Kirkeby, selv når han er ude at rejse, i stand til at opføre sig som en landmand, hans arbejdsmark er blot flyttet nogle tusinde kilometer væk.

Kirkeby og kunsthandleren Børge Birch på Læssø, ca. 1983.

Foto fra bogen

Dette stædige fokus i biografien på Kirkebys strukturelle afsæt, kortlægning og materielle fokus reducerer på ingen måde det æstetiske i hans værker. Det viser derimod, at han også er et produkt af sin tid, at tiden virker i hans værker, men også hvordan han formår med en højst selvstændig fortolkning at skabe sit helt eget udtryk, der ikke ligner noget andet i hans meget eksperimenterende samtid

Ny standard

Steffensens bog er på overfladen bygget kronologisk op efter årtier. Kronologien bliver imidlertid aldrig en spændetrøje, men giver rigelig plads til at folde Kirkeby ud i kompleks figur og skaber en perfekt balance mellem liv og værk.

Man bliver som læser både klogere på Kirkeby og hans kunst, og der bliver med dette tætte blik på hans liv ikke taget noget fra ham kunstnerisk.

I det hele taget sætter biografien en ny standard for, hvordan man kan skrive om kunstnerliv uden at forfalde til kunstnermytologi eller sensationsmageri.

Det helt store scoop er, at Erik Steffensen har haft fuld adgang til Kirkebys dagbøger, som kunstneren har ført flittigt og detaljeret gennem næsten alle årene. Steffensen kan derfor væve fyldige dagbogscitater ind i sin biografitekst, hvilket gennem hele bogen skaber en stærk indre dialog eller tostemmighed.

Læseren bliver i kraft af dagbøgerne indviet i mange intime detaljer. Svigt, kunstnerisk tvivl, misundelse, utroskab hos ægtefællen, orgasmer, ulykkelig kærlighed, manglende potens, seksuel frustration, skilsmisse osv. er en vigtig del af kunstnerens tilblivelseshistorie.

Dér hvor dagbogen slipper op, fylder forfatteren ud baseret på sin store forhåndsviden om Kirkebys værk og de 50 samtaler, han har ført med kunstneren i forbindelse med tilblivelsen.

Erik Steffensen er notorisk en fræk fortæller med en forkærlighed for provokationer og lyst til at vise alle sider, også de beskidte, af et kunstnerliv. Alligevel formår han at holde den svære balance og ikke udstille private detaljer, uden at de på en eller anden måde har rod i den kunstneriske skabelsesproces. At forfatteren så også har en forkærlighed for netop kunstens rod i psykisk svære dilemmaer og i kærligheds- og driftslivet, er en anden sag.

Ikke fordi jeg tvivler på den vellykkede form, men jeg savner alligevel metodiske og etiske overvejelser over biografiens form og den fyldige brug af dagbøgerne. Jeg tænker ikke mindst på, hvad personer, der har været viklet tæt ind i Kirkebys liv, siger til at få udstillet deres privatliv i fuld offentlighed. Det gælder ikke mindst hustruen gennem 30 år, Vibeke Windeløv. Har hun for eksempel fået lov at læse bogen, inden udgivelsen? Det får vi ikke noget svar på.

Den store tradition

Per Kirkeby træder ind i dansk kunst med sin helt egen baggrund i de geologiske studier og feltrejser. Han bliver fra 1962 del af den eksperimenterende kunstskole, Eks-skolen, hvoraf den ideologisk hårde kerne udgøres af Peter Louis-Jensen og Poul Gernes med program om tilintetgørelse af alle traditionelle værdier.

En tidlig og lidt anderledes stil fra Per Kirkebys hånd: ’Brigitte Bardot’, 1967. 

Foto fra bogen

Kunsten er for Kirkeby på det tidspunkt stadig kun et sidespor, og han forbliver en afviger i sammenhængen med sin grundige virkelighedsresearch, åbning mod »ikke-maleriet« og udstillinger, der tager afsæt i etnografika og indsamlet materiale.

Som det hedder i bogen: »Han betragter verden indefra, det kunstneriske objekt er i høj grad noget, der opstår, som tektoniske skred eller biologisk vækst. Det er kunstnerens opgave at være medvirkende til at styre de automatiske processer i nye retninger, at kunne finde de hidtil usete billeder. Kunstneren skaber som naturen, han gengiver ikke blot.«

Per Kirkeby bevarer et livslangt venskab med Poul Gernes, selvom han på mange måder er den komplette modsætning til Per Kirkeby.

Gernes er traditionsfornægter, Kirkeby derimod trækker, ud over alt det indsamlede materiale fra sine feltrejser, også på en romantisk arv, der gradvist placerer ham i en tradition, der tæller danske Edvard Weie, norske Edvard Munch, engelske Turner og ikke mindst den store tyske romantiske maler Caspar David Friedrich.

Da Kirkeby begynder at vække international opmærksomhed, kommer han i stald hos den toneangivende tyske gallerist Michael Werner i Köln, der også repræsenterer alle de store tyske kunstnere som Baselitz, Penck, Lüpertz, Immendorff og Polke. Michael Werner hader Kirkebys murstensværker, de skygger ifølge Werner for maleriet.

Det er galleristen, der presser ham i en ny, mere kontinental retning, hen mod den store tradition og oliemalerierne, som de fleste i dag sikkert kender Kirkeby for. Her hos Werner får Kirkeby sit store internationale gennembrud. Den historie får vi også i biografien, og alle forhindringerne på vejen derhen; herunder ikke mindst den evige rivalisering med Georg Baselitz om, hvem af de to der er størst, hvem der skal være bange for hvem og frygte den andens succes. Det er mageløs læsning.

Per Kirkebys værket ’Weltunter-gang’ under en udstilling i Tyskland. Maleriet er fra 2001, en periode i den berømte kunstners liv, hvor han blomstrede kunstnerisk, mens privatlivet var sværere.

Foto fra bogen

Weltuntergang

Biografiens største bedrift er skildringen af de afgørende kunstneriske år fra slutningen af 1990’erne og hen over årtusindeskiftet. Her giver biografiens form og tætte sammenvævning af liv og kunst god mening.

Det er de bedste år i Kirkebys maleri, hans værker har opnået en virtuos lethed, men privat lider han og befinder sig i dyb livskrise. Det, der lykkes for ham i kunsten i de år, lykkes ikke i privaten – og netop, hvordan han arbejder med sig selv og gennemlever krisen i værkerne, foldes ud med stor intensitet i biografien.

I forlængelse heraf rammes Kirkeby af sin første hjerneblødning og bliver skilt fra Vibeke Windeløv, som han var gift med i 30 år og stiftede familie med. Alt det samles i det store mesterværk, Weltuntergang, et sandt undergangsbillede, der trækker på de samme referencer som Caspar David Friedrichs store øde, tomme landskaber. Herfra er det ikke slut, for her åbner sig et nyt ægteskab og et nyt kapitel for kunsten, som varer indtil for få år siden, hvor Kirkeby bliver ramt af en ny blodprop og mister så meget førlighed, at han må lægge maleriet på hylden.

I denne navigering mellem liv og kunst er At trække en streg en mesterlig og eksemplarisk biografi.

Efter endt læsning sidder man tilbage med den fornemmelse, at biografien også er en bog om Erik Steffensen selv, sådan som han spejler sig i Per Kirkeby. Kirkeby og Poul Gernes er de to store søjler i biografiforfatterens professionelle liv. Også Poul Gernes har han skrevet en stor monografi om.

Der er derfor også et element af han-dyrkelse i Kirkeby-biografien, hyldest af den store mandlige kunstner, der regerer med sit følsomme sind. Det hele bliver ikke mindre af den store ydre lighed mellem Erik Steffensen af i dag og Per Kirkeby for 25 år siden. Sådan løber verdenerne sammen i en ny kunstnermand.

Erik Steffensen. ’At trække en streg. Per Kirkeby – liv og værk’. Gyldendal, 450 sider. 349,95 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Carstensen
  • Ruth Gjesing
  • Hans Aagaard
  • Jørn Andersen
  • Niels Roed
Jens Carstensen, Ruth Gjesing, Hans Aagaard, Jørn Andersen og Niels Roed anbefalede denne artikel

Kommentarer