Læsetid: 3 min.

Et prisme for løgne

Et tre timer langt familieskænderi i realtid giver på subtil vis et tværsnit af en rumænsk familie og et rumænske samfund, hvor det konstant er til diskussion, hvad og hvem man kan stole på
Et tre timer langt familieskænderi i realtid giver på subtil vis et tværsnit af en rumænsk familie og et rumænske samfund, hvor det konstant er til diskussion, hvad og hvem man kan stole på

Foto fra filmen

16. juni 2017

Et tre timer langt familieselskab i en trang lejlighed i Bukarest, hvor 12-13 familiemedlemmer går i vejen for hinanden, mens det ene skænderi tager det andet, skildret i realtid. Det er i korte træk rumænske Cristi Puius dramakomedie Sieranevada.

Kameraet følger den sindige og let åndsfraværende læge Lary (Mimi Branescu). Fra første scene, hvor Lary parkerer sin bil midt på gaden foran bygningen, han bor i, spiller filmen sit yndlingskort: bare at lade tiden gå.

Det er effektivt nervepirrende at se den bil spærre for den øvrige trafik, ens utålmodighed vågner op til dåd og får nok at lave resten af filmen. Frustrationen over ting, der ikke bevæger sig ud af stedet, er nok den mindst dramatiske form for spænding, der findes.

Velkoreograferet anspændt situation

Lary og hans kone Sandra (Judith State) er på vej til en mindehøjtidelighed for Larys far, der har været død i fyrre dage. Hans mor (Dana Dogaru) lægger hus til et ritual, hvor en ortodoks præst først skal bede for den afdøde, velsigne et jakkesæt, der er lagt hen over en seng som en erstatning for den døde, og så synge for. Derefter skal familien dele almisser i form af fade med mad ud til andre beboere i opgangen. Til sidst skal en af den afdødes efterkommere tage jakkesættet på og fungere som den afdødes stedfortræder under en højtidelig middag.

Sandra gør, hvad hun kan for at slippe. Hun – der er lidenskabeligt optaget af indkøbsmuligheder – vil bare så gerne i supermarkedet. Det kan næsten ikke vente. Sandra får sin vilje og slipper således for at bruge knap tre timer i en proppet lejlighed, hvor alle hele tiden må møve sig forbi hinanden for at tilberede dagens mange retter, dække bord og blande sig i eller flygte fra de skænderier, der opstår.

Sandra slipper for at forholde sig til Larys moster Ofelia (Ana Cointea), der det meste af filmen sidder med ryggen til og hulker over sit ægteskab, at forholde sig til diskussionerne om religion, kommunisme og sandheden bag 11. september 2011, samt at tage stilling til, hvad de skal stille op med den døddrukne kroatiske udvekslingsstuderende, Larys kusine Cami (Ilona Brezoianu) har slæbt med.

Alting foregår i et langt, velkoreograferet flow, hvor mundhuggerier og bevægelsesmønstre i lejligheden sidder lige i skabet. Den kollektive tilstand af irritation over de andres dumhed og egoisme og den samtidige frustration over ikke at blive taget alvorligt er så realistisk skildret, at det næsten ikke er til at holde ud at se på.

Efter et stykke tid blev jeg alligevel lettere hypnotiseret af kameraets bevægelser rundt i den anspændte stemning. De højrystede dialoger er for det meste filmet på så meget afstand, der er plads til i lejligheden, typisk ude fra entreen og ind gennem døren. Følelsen af klaustrofobi går rimelig klart igennem. På den måde er Sieranevada en stærk film.

9/11-diskussionen er en lettelse

Cristi Puiu bruger ikke som Woody Allen det komiske til at lette på filmens stemning. De er alle sammen lidt latterlige at høre på, men ingen er forløsende i deres latterlighed. Det er til gengæld en lettelse, da Lary og hans fætter Sebi (Marin Grigore) genoptager deres diskussion om, hvad der i virkeligheden foregik 11. september 2001, efter en længere kavalkade af personlige bebrejdelser. Samtidig spejler diskussionen af, hvem der lyver og hvordan og hvorfor, den grundkonflikt, der udspiller sig i familien.

Det er egentlig også en lettelse, da filmen slutter. Og en lettelse, da det i de følgende dage viser sig, at den bliver i min bevidsthed og fungerer som et prisme til at se alle diskussioner om løgn igennem, og at det således ikke har været spild af tre timer.

’Sieranevada’. Manuskript og instruktion: Cristi Puiu. Rumænsk. Vises i udvalgte biografer i større byer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu