Læsetid: 4 min.

Sort-hvide krige er de bedste

Brad Pitt spiller en amerikansk general, der forsøger at redde Afghanistan fra sig selv i Netflix og David Michôds satiriske ’War Machine’, der er inspireret af virkelige begivenheder
General McMahon (Brad Pitt) mødes med Afghanistans præsident, Hamid Karzai (Ben Kingsley), i David Michôds krigssatire ’War Machine’. Foto: Netflix

General McMahon (Brad Pitt) mødes med Afghanistans præsident, Hamid Karzai (Ben Kingsley), i David Michôds krigssatire ’War Machine’. Foto: Netflix

Francois Duhamel

26. juni 2017

Hovmodige generaler med blikket stift rettet mod deres eftermæle og en manglende evne til at se realiteterne i øjnene. Det er en af de ting, der gik galt, da amerikanerne og deres allierede invaderede Afghanistan og siden forsøgte at indføre demokrati, tryghed og velstand i landet.

I hvert fald hvis man skal tro David Michôd og Netflix’ satiriske War Machine, en film, der er inspireret af – og tager sig forholdsvis store friheder med – en faktuel bog af journalisten Michael Hastings.

Filmen handler om en firestjernet general, Glen McMahon (Brad Pitt) – med tilnavnet 'The Glenimal' – som i 2009 bliver hentet til Afghanistan af præsident Obama for at rydde op i det rod, som amerikanerne har lavet dernede. Problemet er, at McMahon, som er en soldat af den gamle skole, ikke selv synes, at han skal rydde op, men at han skal generobre hele landet, så han kan få en plads i historiebøgerne.

Det er i portrættet af den socialt kejtede, men på slagmarken effektive general, at War Machine er bedst. Titlen både refererer til amerikanernes krigsmaskine og McMahon selv og den gruppe af håndgangne mænd, han omgiver sig med, og som elsker og vil gøre alt for ham.

Som en anden cowboy spankulerer McMahon rundt på sin base med hjulben og fingrene evigt krummet om den imaginære cigar, som han ikke vil ryge, fordi det er usundt.

Et stort teaterstykke

Posttraumatisk stresssyndrom eksisterer ikke i den praktisk anlagte og handlekraftige McMahons verden, og han forstår ikke at være diplomatisk eller at skjule sin foragt for bureaukrater og politikere, når han skal forsøge at overbevise dem om, at han skal have flere soldater for at kunne sikre og stabilisere Afghanistan. Han får nogle af soldaterne af Obama, men må så tage på charmetur til Frankrig og Tyskland for at finde resten hos koalitionspartnerne.

McMahons tanker om, hvad der skal til for at ’fikse’ Afghanistan, overbeviser dog ikke uden videre størstedelen af de europæiske politikere, som han møder, og da slet ikke den Rolling Stone-journalist, Sean Cullen (Scott McNairy), der er War Machines fortæller, og som i en stor, afslørende artikel ender med at trække tæppet væk under generalen.

McMahon er så overbevist om sine egne ideers fortræffeligheder, at han slet ikke kan se, at den form for modstand, som det folkelige oprør han møder i Afghanistan, om noget er affødt af amerikanernes invasion af landet.

De færreste blandt den civile befolkning er glade for amerikanernes ’hjælp’ og vil bare have, at de forlader landet igen. Det gælder i øvrigt også præsident Hamid Karzai (Ben Kingsley), en lidt latterlig, men ikke ubegavet skikkelse, der helst ikke vil blande sig, men som spiller med i McMahons store teaterstykke, den såkaldte oprydning i Afghanistan, fordi han ikke har noget andet valg.

Det er en lektie, som USA burde have lært takket være flere andre krige, ikke mindst Vietnam, siger Cullen på et tidspunkt. Men som regeringen, der sender en ny general, hver gang den forrige fejler, og forbenede militærmænd som general McMahon har endog meget svært ved at forstå. Han føler sig kun nyttig og værdsat, når han er i krig, og det skal helst være en sort-hvid en af slagsen.

Begyndelsen til enden

Det interessante er dog, at general McMahon ikke fremstilles som en skiderik i War Machine, men blot som en mand med tunnelsyn og et vist storhedsvanvid. Han bekymrer sig om sine soldater, hans intentioner er de bedste, og han vil freden uden at slå ihjel, i hvert fald ikke så meget.

Han tror fuldt og fast på, at han kan redde Afghanistan fra sig selv – og det begynder med Helmand-provinsen, der er endog meget svær at få hold på for koalitionsstyrkerne. Han bliver rådet til at opgive området og i stedet koncentrere sig om resten af landet. Men generalen insisterer på at begynde dér, og det er også begyndelsen til enden for ham.

War Machine er på flere måder en underholdende og skarp politisk satire, der handler om det absurde og naturstridige i at invadere og underlægge sig et andet land for at indføre frihed og demokrati. Filmen er også et næsten farceagtigt portræt af en militærmand, der slet ikke er i kontakt med den virkelige verden.

Scenerne mellem McMahon og hans kone, Jeannie (Meg Tilly), er f.eks. så akavede, at det næsten gør ondt, for han kan knap nok finde ud af at kramme hende. Pitt yder en meget morsom, men også noget karikeret præstation som McMahon, der ikke altid er helt så troværdig en figur, som han måske burde være.

Skarp satire

Instruktør David Michôd, der også har skrevet filmens manuskript, har svært ved at finde den helt rigtige balance mellem satire, farce og alvor, og det skyldes muligvis, at War Machine jo trods alt handler om virkelige og meget nærværende begivenheder, og at det ind imellem næsten virker forkert at lave sjov på så seriøs og tragisk en baggrund.

Men der er mange gyldne og morsomme øjeblikke i filmen, som f.eks. da generalen og hans mænd må køre fra Paris til Berlin i en lyserød partybus, og mændene undervejs drikker sig fra sans og samling.

Eller da McMahon forsøger at højne kampgejsten hos en desillusioneret flok soldater og gentagne gange udfordres af en opgivende marineinfanterist, som på slagmarken er forvirret over, hvem der er ven og fjende, og ikke helt forstår, hvordan man skaber fred med våben i hånd.

»Så må du hellere se at blive af-forvirret, sønnike,« er generalens eneste og noget utilfredsstillende og ubrugelige svar.

War Machine. Instruktion og manuskript: David Michôd. Amerikansk. Kan ses på Netflix

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu