»Jeg havde det sjovt under holocaust,« siger den ene bror, Andrea.
»Det minder mig om lidelserne og usikkerheden,« siger den anden, Emmanuel.
Og den tredje, Bubi, ja, han var så lille, at han ikke rigtig kan huske noget fra dengang.
De tre Anati-brødre er hovedpersoner i den israelske instruktør – og barnebarn af den ene af brødrene – Tamar Tal Anatis nye dokumentarfilm, Shalom Italia, og de er et både bevægende og charmerende bekendtskab.
Brødrene, der i dag bor i Israel, er alle tre født og til dels opvokset i Firenze i Italien, hvor deres forældre drev et hotel. Men da Hitler og Mussolini begyndte at jage jøder, tog familien flugten. Først til forskellige små landsbyer i Toscana, siden ud i en ufremkommelig skov, hvor brødrenes far byggede et skjul, en hule, hvor de kunne gemme sig.
Hulen var grunden til, at brødrene overlevede Anden Verdenskrig og holocaust, og nu, hvor de er omkring de 80, vil den yngste, Bubi, gerne prøve at huske, hvad der skete dengang for 70 år siden. Han har et hus i Toscana, hvor han tilbringer en del af året, og han får installeret sine brødre – Emmanuel, der er en anerkendt professor i arkæologi og antropologi, og Andrea, der er fysiker og bjergbestiger – i huset, så de alle tre sammen kan tage på udflugter i området i et forsøg på at finde hulen.
Smertefulde minder
Emmanuel, der var 14 i 1945 og blev, som han selv siger, tvunget til at vokse op i en fart, er den modvillige del af trekløveret. Minderne er så smertefulde for ham, at han bestemt ikke har lyst til at opsøge dem, men efterhånden finder han ud af, at det måske slet ikke er så dårligt at blive konfronteret og siden forsonet med fortiden.
Andrea, der var 11 og kun husker de sjove ting, er en mere villig og energisk deltager, der fløjtende går forrest, når de lettere gangbesværede brødre vandrer rundt i den noget ufremkommelige skov.
Bubi er mere afventende, men samtidig også drivkraften, der sørger for, at de får handlet mad og drikke – de tre brødre er glade for italiensk mad og vin – og at de får ikke bare søgt efter hulen i skoven, men besøger også en familie, der hjalp dem under krigen, og det hotel i Firenze, som deres egen familie engang ejede.
Shalom Italia er en lille og tilbageholdende film, der i løbet af sine blot 70 minutter vokser sig stor og stærk. De mildt mundhuggende brødre er sjove at være i selskab med, og efterhånden som de står ansigt til ansigt med steder og mennesker, som har været med til at redde deres liv, og de selv begynder at kunne huske, er det umuligt ikke at blive berørt af deres historie og søgen.
Tamar Anati fortæller gennem brødrene om minder, hvordan mennesker bearbejder dem og ofte husker de samme ting vidt forskelligt, og om vigtigheden af at huske både det gode og det forfærdelige – både for at lære af det, og fordi det trods alt er en del af, hvem man er.
Som Emmanuel siger til sidst: »Nutiden består af minder, som er tusindvis af år gamle, og det sidste minde om holocaust og Anden Verdenskrig er en lille del af et meget større minde, som skaber vores identitet.«
Shalom Italia. Instruktion: Tamar Tal Anati. Israelsk-italiensk (Cinemateket i København)
