Arcade Fire var alting, lige nu, hele tiden

Et af de cirka ti mennesker på scenen, en multiinstrumentalist, der for en kort bemærkning ikke selv spiller på et instrument, løber rundt med et mikrofonstativ. Han skubber en af de andre med foden af stativet, langsomt, teatralsk, holder så mikrofonen hen i ansigtet på en anden, bassisten, der forsøger at synge ind i den, selvom den hele tiden flytter sig væk fra hans mund.

Der er noget komisk over scenariet, men det virker på ingen måde ironisk, det er mere et benspænd, der skal få nødvendigheden til at træde klarere frem. For der var absolut ingen distance, intet filter, da det canadiske indierock-band Arcade Fire gæstede Orange Scene lørdag aften.

De var omkring ti mennesker på scenen. Ti mennesker, der ikke stod stille på et eneste tidspunkt. Som konstant byttede pladser, instrumenter, roller. Og som hele vejen igennem, nu efter nu efter nu, gav os de helt store, allermest intense følelser.

Så selvom de ikke har nået at udgive albummet Everything Now, som er lige på trapperne, og selvom de derfor ikke kunne tage os afgørende nye steder hen musikalsk, så leverede de en massiv koncert, som fik selv de trætteste på pladsen foran Orange Scene til at live op i solnedgangen, der endelig var befriet for det tætte skydække, der havde ligget over festivalen i musikdagene.

Jakob Dall

Arcade ABBA

Arcade Fire har nået at udgive et par singler som optakt til deres nye album, blandt andet titelmelodien «Everything Now«, der med et instrumentalt tema, som vækker mindelser om ABBA, kommenterer på vores tids sanselige overstimulering, samtidig med at de musikalsk hylder nogle af popmusikkens største følelsesformidlere.

»Every inch of sky's got a star / Every inch of skin's got a scar / I guess that you've got everything now / Every inch of space in your head / Is filled up with the things that you read / I guess you've got everything now.«

Men selvom lyrikken til »Everything Now« virker som en ganske direkte samtidskritik, havde Arcade Fire altså valgt selv at give os alting hele tiden. De gav os de største indie-hits fra en diskografi, der strækker sig over mere end ti år. Fra Funeral fra 2004 frem til singlerne til Everything Now.

Der stod også »Everything Now« på deres tøj, på deres cowboyjakker, skjorter og shiny røde disco-sæt, og det credo gjaldt ikke mindst i forhold til følelserne. For Arcade Fire er et af de indiebands, der krænger deres følelser allermest intenst ud igennem deres musik. Ja, som indierockens barokke mastodonter, er de et af de få bands for hvem det gælder, at more is more.

Ansvar for kærligheden

Under et af koncertens smukkeste øjeblikke går Régine Chassagne, der er klædt i en rød læderdragt, frem til mikrofonen.

Hun synger »Sprawl II (Mountains Beyond Mountains)« og minder os dermed om en af de afgørende grunde til at vi er samlede på festivalen, for at komme ud af rutinerne, for at føle, fordi musikken findes:

»They heard me singing and they told me to stop / Quit these pretentious things and just punch the clock / These days, my life, I feel it has no purpose / But late at night the feelings swim to the surface / Cause on the surface the city lights shine.«

Jakob Dall

Med den sang understregede de også deres eget livsvalg, de er ikke Arcade Fire for at score den store mønt. Det er nødvendigheden, der driver værker, og i Arcade Fires følelsesformidling er der derfor heller ingen nemme løsninger.

Alt skal spilles, hvis der er et backtrack er det minimalt. Det meste af tiden er der to trommeslagere, som giver lyden en bredde, og som selvfølgelig er med til at give ekstra energi.

For følelserne og kærligheden er noget vi tager ansvar for, når vi er i selskab med Arcade Fire. Det er noget vi kæmper for. Vi kæmper med hvert et anslag på guitarerne, med hvert et drøjt slag i trommeskindene. Og hvis kærligheden er ved at forsvinde, både den romantiske kærlighed og den medmenneskelige kærlighed, så tager vi kampen op, selvom det virker umuligt, selvom vi risikerer at stivne som Orfeus, da han henter sin elskede Eurydike i dødsriget og kommer til at kigge sig tilbage:

»Can we just work it out? / We scream and shout till we work it out? / But you say, oh / When love is gone / Where does it go? / Oh, we know it's gone, but where did it go? / Oh, we know it's gone, but where did it go? / And where do we go?«

Arcade Fire kæmpede for at fastholde kærligheden på Orange Scene. De tog ansvaret på sig, og de leverede en af bedste oplevelser på Orange Scene i år.

Arcade Fire spillede på Orange Scene på Roskilde festival lørdag aften.