Læsetid: 2 min.

En auteur gakker ud

Alvors-auteuren Bruno Dumont inviterer med ’Mysteriet ved Slack Bay’ til en unikt underlig omgang sommerfjol med kønsforvirring, kannibalisme og stort gestikulerende franske stjerner
Den franske alvorsmand Bruno Dumont skruer op for mimikken og de gakkede gangarter i den flyvske ’Mysteriet ved Slack Bay’. Foto: Another World Entertainment

Den franske alvorsmand Bruno Dumont skruer op for mimikken og de gakkede gangarter i den flyvske ’Mysteriet ved Slack Bay’. Foto: Another World Entertainment

6. juli 2017

Det er ikke længe siden, at sætningen ’en komedie af Bruno Dumont’ ville skurre i ørerne i stil med ’en ny folkekomedie af Nicholas Winding Refn’. Med titler som debutfilmen La vie de Jesús, Humanité og Flandres bag sig er Dumont kendt som en udfordrende alvors-auteur, som ikke viger tilbage for sex, vold og svære eksistenser.

Siden massemorderfarcen P’tit Quinquin fra 2014 har Dumont imidlertid leget med absurd komedie, og nu skruer han op for de gakkede gangarter og mimikken i en flyvsk fortælling om forsvindende turister fra Nordfrankrigs kyst i sommeren 1910.

Ma Loute præsenteres herhjemme som Mysteriet ved Slack Bay, men egentlig er Dumont ikke interesseret i forsvindingerne som sådan. Fra vi første gang ser den kuglerunde politimand (Didier Després) rulle ned af klitterne for at smide sig i sandet og nærstudere spor, fornemmer man den mere fjollede mysteriemark.

Dumont afslører da også hurtigt, at turisterne bliver fortæret af en lokal muslingesamlerfamilie, der også tjener en skilling på at fragte sarte turister over de mere sumpede dele af de smukt filmede landskaber tæt på Calais.

Læs også

Filmens titel refererer til familiens ældste søn Ma Loute (Brandon Lavieville), som falder for datteren i den velhavende Van Peteghems-familie. Det tror han i hvert fald. For filmen viser sig at være mest interesseret i mysteriet om, hvorvidt den androgyne Billie (Raph) er en dreng eller pige, mens hun skifter tøj og annoncerer, at hun er en pige, der klæder sig som en dreng.

Unik underlighed

De lokale fra Dumonts hjemegn spilles af nye navne, men han har fået stjerner til at gå i højeste spillegear som Van Peteghems. Fabrice Luchini er patriarken André, Valeria Bruni Tedeschi hans kone og Juliette Binoche gør operadiva-entre som svigerinden, der får lov at himle og besvime i bedste stumfilmsstil.

Det er sjovt at se Binoche på slap line, men det sker ofte i alt for lange scener, som når en steg skal først skæres og siden tygges ved det Van Peteghemske middagsbord.

Man savner følelsen af filmisk retning, indtil Dumont efter næsten to timer helt lader karaktererne miste jordforbindelsen til sidst. Og undervejs har han ikke kunnet dy sig for at skrue lidt op for volden, selv om de hvidklædte pyntepiger aldrig når at bøllebanke hinanden med kroketkøllerne og Ma Doutes skuffelse over kønsforvirringen med kæresten ender med at finde nåde i hans vejrbidte ansigt.

Mysteriet ved Slack Bay er en unikt underlig og ikke særligt vellykket fransk affære. Måske kan en flaske boblende rosé i blodet hjælpe én med at more sig lige så meget, som foley’en må have gjort det, da han omsider fik lov at lægge overdrevne lydeffekter på skridt og bevægelser. Uden sad jeg i hvert fald lettere paf tilbage.

Mysteriet ved Slack Bay. Instruktion og manuskript: Bruno Dumont. Fransk (Biografer i hele landet)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Novrup Redvall

Det er et rigtigt godt spørgsmål :-) Jeg tænkte i svenske baner, på 'hemtrakter', men på dansk skal det være hjemegn. Det må vi få ændret. Tak for det opmærksomme blik.