Læsetid: 4 min.

Dehumaniseringen løber som en kold strøm gennem værtsfamiliernes forhold til deres au pairs

Som man råber i skoven, får man svar. Det viser TV 2’s nye dokumentarserie om au pairs, igen-igen. Men mellem spørgsmål og svar får man en hel del at vide
Selv om der bliver talt en hel del om kultur(udveksling) i ’Sandheden om vores au pair’, har værtsfamilierne det til fælles, at det var et ønske om at blive aflastet i husarbejdet, der fik dem til at ville have en au pair. Her er det familien Rachlin med deres au pair Shiela.

Selv om der bliver talt en hel del om kultur(udveksling) i ’Sandheden om vores au pair’, har værtsfamilierne det til fælles, at det var et ønske om at blive aflastet i husarbejdet, der fik dem til at ville have en au pair. Her er det familien Rachlin med deres au pair Shiela.

Lars Juul

31. juli 2017

Tre danske ægtepar har købt »et eller andet på nettet« i TV 2’s nye dokumentarserie Sandheden om vores au pair. Okay, der er ikke nogen af de tre par castet i rollen som ’værtsfamilier’, der siger, at de har købt et andet menneske, men en af ’værtsmødrene’ siger, mens hun spændt venter au pairens ankomst i lufthavnen:

»Det er ligesom, hvis du har købt et eller andet på nettet, ikk’, som du glæder dig helt vildt til at modtage, og så har du det jo først, når posten har været med det.«

Det er lidt strengt at hænge sig i den slags, for adspurgt ville denne ’værtsmor’ helt sikkert hverken sige eller mene, at den kvinde, der skal bo og arbejde i familiens hjem i to år, er noget, de har købt. Tværtimod må man formode, at de tre ægtepar selv mener, at deres holdninger til andre mennesker kan tåle at blive vist frem i bedste sendetid.

Ikke desto mindre må man i løbet af dokumentaren konstatere, at – parallelt med et tydeligvis oprigtigt ønske om at opbygge en værdig relation til en fremmed, man bestemmer over – så løber dehumaniseringen som en kold strøm gennem værtsfamiliernes forhold til de kvinder, de har hyret til at aflaste dem i hjemmet.

Selv om der bliver talt en hel del om kultur(udveksling), har værtsfamilierne nemlig det til fælles, at det var et ønske om at blive aflastet i husarbejdet, der fik dem til at ville have en au pair.

Som det f.eks. fremgår så præcist i en interviewsekvens med det ene ægtepar: De fortæller, at det var manden, der oprindeligt foreslog det med au pair, da deres første barn var ti måneder, men kvinden sagde nej. Hun fortæller videre:

»Men så fik vi Marcus. Og der kunne jeg godt mærke, at lige så snart vi var færdige med at arbejde, jamen så – det eneste, det gjaldt om, det var huslige pligter og madlavning.«

Åbenbart kommer det som en overraskelse for nogen, at en stor del af livet går med at opretholde det, især når man mener sig berettiget til reproduktion, så der er flere liv end ens eget at opretholde. Og åbenbart mener nogen, at dette er en – for dem – uacceptabel situation.

Det må andre ligesom tage sig af. Sådan at man bedre kan få ro til at sidde og nippe til lidt vin sammen med naboen og blive enige om, at man gør en virkelig god gerning ved at give dem i de varme lande mulighed for at komme »herop« og opleve, hvor godt arbejde kan føles, når blot man får lov at udføre det for de rigtige.

Det store spørgsmål

»Hvad er au pair-ordningen? Er det udnyttelse af fattige kvinder fra Filippinerne, eller er det faktisk til gavn for begge parter?« spørger speakerstemmen indledningsvist.

Det store spørgsmål, som dokumentarserien råber ud i skoven, er altså: Gør de danske familier noget godt eller noget slemt?

Før jeg kom til Danmark, var jeg hushjælp hos en velhavende familie i Hongkong, og når jeg fortæller danskere, at jeg faktisk ikke oplever den store forskel mellem at være i huset i Hongkong og være au pair i Danmark, ryster de fleste på hovedet
Læs også

Og – hvad vi skal se i næste afsnit – hvordan føles andres fattigdom? Her skal ’værtsmødrene’ nemlig »tættere« og dernæst »endnu tættere« (som speakerstemmen forsikrer om) på ’au pairen’ ved at besøge dennes familie i Filippinerne og prøve at udføre det arbejde, kvinderne udførte, før de kom til Danmark.

Uden at chokere eller spoile kan jeg vist godt afsløre, at ’værtsmødrene’ – dog med tvivlssprækker – bliver bestyrket i, hvor rigtigt det er at have au pair, for det, au pairen kommer fra, er bare meget værre, og nogen bruger endda de penge, de tjener i Danmark, på noget værtsparrene opfatter som fornuftigt.

Men måske er det store spørgsmål ikke, om de filippinske kvinder, der kommer til Danmark på au pair-visum, hellere vil arbejde for en mere eller mindre utålelig dansk familie end at lave det, de ’kom fra’.

Svaret på det behøver man ikke lave en dokumentarserie i tre afsnit for at finde, for det vil de sikkert, ellers havde de nok gjort noget andet, og det vil de sikkert ikke, men de prøver at bruge det til at udvide deres mulighedsrum.

Det store spørgsmål er snarere, hvorfor værtsfamilierne har så stærkt et behov for at føle, at de gør en god gerning.

Svaret på det er formentlig knyttet til en borgerlig kapitalistisk myte, som er særlig virkningsfuld i Skandinavien – mange andre steder i verden er folk nemlig ikke sentimentale omkring udbytning, der gør man det bare – og som ligger indlejret i selve det danske begreb arbejdsgiver. Denne nådige figur, som er så elskværdig og ædel at give arbejde til andre.

Familiens (u)trygge rammer

Det, som gør au pair-ordningen unik, er, at den kombinerer økonomisk udbytning med kernefamiliens autoritære følelsesregime. Vi er bare HELT TÆT på hinanden. På nogens præmisser og andres bekostning. Her kommer TV 2’s dokumentarserie virkelig til sin ret.

Gys, hvor giver ’værtsmødrene’ mange knus til ’deres au pair’, som ikke har en chance for at sige nej tak, og kameraet fanger det i al sin grænseoverskridende akavethed.

Serien gør også flere gange brug af et billigt, men effektfuldt trick, nemlig at klippe direkte fra et interview med en værtsmor, der udtaler sig om, hvordan hun mener, au pairen helt sikkert har det med noget bestemt, og til et interview med au pairen, som fortæller, at hun har det omtrent modsat.

Det er svært at sige, om det er meningen eller ej, men ved at gøre kameraføringen klæbrigt insisterende på en nærhed, der reelt er en afstand, og ved at bruge speaken til at skære virkeligheden op i mundrette meningsløsheder, bliver også selve dokumentaren en afspejling af magtudøvelsens enerverende idioti, som den tager sig ud i familiens (u)trygge rammer.

Hverken de udtalte spørgsmål eller de udtalte svar byder på nogen særlig indsigt, men det gør alt det unheimlich’e, der foregår derimellem.

Første afsnit i ’Sandheden om vores au pair’ blev sendt onsdag 26. juli, og afsnit 2 og 3 sendes de to følgende onsdage

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • René A. Christoffersen
  • Bo Stefan Nielsen
  • Espen Bøgh
  • Børge Hansen
  • Per Klüver
  • Eva Schwanenflügel
  • ingemaje lange
  • Peter Knap
René A. Christoffersen, Bo Stefan Nielsen, Espen Bøgh, Børge Hansen, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

De fattige, fillipinske piger er her såkaldt 'værdigt trængende', som man både udnytter arbejdsmæssigt og økonomisk, mens man samtidig også får pudset glorien som frelser.. Bvadr.

Nette Skov, Karsten Aaen, Mona Blenstrup, morten rosendahl larsen, Torben Burkal, Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen, Hanne Ribens, Tue Romanow, Gert Romme, Børge Hansen, Kim Houmøller og peter hansen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Begge mine søstre var på skift au pair hos den samme Engelske familie, i England.
Hvorfor er alle au pairs her i DK filippinske, eller i det mindste asiater?

Michael Kongstad Nielsen

Det er ufatteligt, at emnet au pair konstant fylder Informations spalter.
Kan det være særligt interessant for segmentet?

Toke Andersen

Jeg fatter ikke at det kan være ufatteligt - Det er da usædvanligt let at forstå!
Måske du har ligget i solen for længe MKN ?

Emnet er interessant da Au-pair, som ordningen primært består og bruges af danske familier idag, er det gustne produkt af en selvfed og doven over-klasse-logik, der skamløst forklæder systematisk løn-dumping, udbytning mv, under slavelignende forhold med forsvindende få rettigheder, som kulturel udveksling(Sic).
Alt i alt noget man skulle tro det ville være let at samle folketing og befolkning imod, men som altså alligevel består i dagens Danmark - derfor gentagelserne, der må forventes at fortsætte indtil ordningen er endegyldigt forbudt eller bragt op til moderne standart, altså med overenskomst og klare rettigheder for de arbejdstagende.

P.G. Olsen, Nette Skov, Karsten Aaen, Tue Romanow, Henny Paudel, Mona Blenstrup, Egon Stich, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Burkal, Dennis Jørgensen, Bo Stefan Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Rikke Nielsen, Steffen Gliese, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Også godt, at hele misforståelsen om hvem, der går hvad for hvem i et lønmodtagerforhold, bliver nævnt af journalisten.

Eva Schwanenflügel

Steffen Gliese, "hvem der går hvad for hvem i et lønmodtagerforhold" forstår jeg ikke rigtig hvad du mener med?

Bo Stefan Nielsen

'Au pair' er jo den vildeste anakronisme.

Ordet betyder 'på lige fod', altså på lige vilkår. Men ingen kan svare på hvem, au pairen er på lige vilkår med. Med værtsfamiliemedlemmerne? Hold op. Med andre servicearbejdere? Ja den var god – i så fald havde der været generalstrejke for længst. Au pairs arbejder 30 - 60 timer ugentligt og får 4100 kr. om måneden.

Fra 3F's hjemmeside: "Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i Danmark til en langt lavere løn og ringere arbejdsforhold end deres danske kollegaer. "

Godt så. Men hvad mener FOA, en rimelig løn ville være? FOA er dog den fagforening, der organiserer husassistenter og SOSU'er.

5.300 kr. om måneden (plus 'kost og logi'). Grin eller græd.

Her er apropos et portræt af en 'au pair' af lidt ældre dato:
http://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/kaempede-dansk-guldaldermaleri-...

Tak for en glimrende artikel, Nina Trige Andersen.

Karsten Aaen, Tue Romanow, Eva Schwanenflügel og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg har aldrig forstået hvorfor I røde er så sure på os kapitalister når I så tydeligt kan se hvordan pengene dehumaniserer os og gør os onde?

Jens Winther, Peter Frost og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

FOA og BUPL anbefaler nu såkaldt 'virksomhedspraktik' til deres medlemmer. Det har jeg fået at vide - af netop deres medlemmer, der har klaget. Mange tror virksomhedspraktik medfører arbejde bagefter. Det gør det ikke.
Det der hedder virksomhedspraktik er uden løn eller pension, man opsparer ikke ferie, og får ikke credit for det når praktikken er slut. Der er ingen opfølgning. Der er ingen koordination med behandling. Man er under hele forløbet sat under maximalt pres til at møde op, også selvom man er hospitalsindlagt.
Hvis man er hjemme med komplicerede helbredsmæssige tilstande, tvinges man til at møde op, liggende på en briks.
Er det værdigt for vort samfund? Jeg synes ikke!

Bo Stefan Nielsen, Ole Christiansen, Jens Thaarup Nyberg, Torben Ethelfeld og Nille Torsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

I øvrigt er der flere sager om mobning end nogensinde før. Det siger meget om den manglende kultur mellem danskerne.

Så første afsnit og væmmedes over moren som ventede på hendes "net-køb", imens de andre familier virkede mere sympatiske. Det er måske den ønskede opstilling - jeg ved det ikke, men jeg ved at der er to sider til problematikken med de asiatiske ( primært fillipinske ) au pairs. jeg kender selv til en familie der har haft en pige fra fillipinerne, og der var ingen tvivl om at pigen skulle forsørge nogen derhjemme. Hendes eneste mulighed ( eller letteste) var at komme til Danmark eller vesten som au pair. Vi kunne måske genoverveje hvad au pair beskrivelsen egentlig betyder. Hvis det er en hustjener man søger så kan man jo bare hyre sådan en, men hvis man vil have en au pair som også skal være en del af familien, så er det måske fint nok. Vi kommer uanset hvad til at acceptere at fattige piger søger disse jobs - for det er jo jobs!, for at kunne hjælpe deres familie i hjemlandet.

Touhami Bennour

Jo der er "kultur udveksling"; filip troede bare at 200 år demokrati ville vise os noget different, men som mam kan se er det samme. Ingen sammenligning med Saudi Arabien, det er ikke demokratisk,,. Filippinerne arbejder bare der for at forsørge sig selv on familien. Underligt at kommentatorer tage ikke det politisk system med. Jeg kan ikke husker at det blev nævnt.

Ole Rasmussen

Til Henrik Brøndum
01. august, 2017 - 00:21

Au pair piger har ikke noget med rød eller blå at gøre. Det handler om ens menneskesyn, og det har forhåbentlig ændret sig siden vi var slavehandlere.

Hvis en radiovært har det svært med vasketøjet, så burde han engagere en hushjælp eller et godkendt rengøringsfirma.

Bo Stefan Nielsen, Tue Romanow, Eva Schwanenflügel, Henrik Brøndum, Mona Blenstrup og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Flokken af gammel beton marxister fører sig frem i spalterne. I lever i fortiden. Bor man ( som undertegnede) i NordSjælland er man per automatik stemplet som slavehandlere, hensynsløs kapitalist, udnyttere af fattige osv. Kom dog videre. Det er Jeres menneskyn der er forkert og ikke dem der har en au-pair pige tilknyttet familien i en periode.

Kender et hav af familier der har au-pair piger i en kortere ellere længere periode, og der er også au pair fra andre lande end asiater. Ingen af dem bliver udnyttet. De henter børn, laver mad, hygger sig med familien og deltager stort set allesammen i familiens aktiviteter som at tage med på ferie og udflugter.

Der er altid mennesker der udnytter andre mennesker, men jeg genkender ikke det negative billede der tegnes af aupair tilstanden ud fra miy sikkert snæversynede nordsjællandske udsyn.

Steffen Gliese

Eva Schwanenflügel, jeg ser først din kommentar - og min trykfejl - nu: der skal stå GØR i stedet for GÅR.

Toke Andersen

Henrik Brøndum,
Det er ikke fordi I er dehumaniseret og onde. Det er fordi I er dumme og det smitter ;)

Henrik Brøndum

@ole rasmussen

Jamen enig, man bør ikke have mulighed for at ansætte arbejdskraft til under mindsteløn. Heller ikke Au Pairs.

Min kommentar knyttede sig til analysen af hvordan Au Pair ansættelsen påvirker arbejdsgiveren/familien psykologisk/etisk. Konklusionen er at dette ødelægger moralen/livet hos den ansættende, og så forstår jeg ikke den vrede der rettes mod dem.

Er det ikke det samme som at være vred på en alkoholiker/narkoman fordi de vælger at ødelægge deres eget liv?

Henrik Brøndum

@Toke Andersen

Hvis du mener at de velstilledes dumhed udgør en smittefare, er du så også tilhænger af gated communities? Disse kan vel udgøre nogen beskyttelse, men jeg er nu imod dem. Jeg synes det er vigtigt at vi alle kan færdes frit mellem hinanden og se hinanden i øjnene.

Lars Frandsen

Som ungt menneske at få lov at se verden for en fornuftig skilling er det ikke ok? Min kone var selv au pair på Taiwan som 17 årig. En kæmpe oplevelse. På næsten hvilke andre måder kan man tilbringe et helt år under helt fremmede himmelstrøg i en ung alder uden at blive ruineret?

igen er man jo ikke tvunget til at rejse til Danmark for at arbejde som Au Pair. Man er udmærket bekendt med løn og så må man jo henvende sig til de respektive instanser såfremt man bliver misbrugt i forbindelse med sit Au Pair virke. Jeg er bestemt ikke naiv og mener naturligvis at Au Pairs skal beskyttes ordentligt og såfremt en familie misbruger dem som moderne slaver, så skal det have alvorlige konsekvenser for familierne.
Jeg kender mange som også selv har været ude i verden som Au Pairs og alle som en har haft gode oplevelser og enkelte har valgt at gifte / bosætte sig i de respektive lande. ordningen er overordnet set fin, men vi skal sikre at de unge mennesker ikke ender med at blive misbrugt.