Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Fluen på væggen gør ikke nok for sin hovedperson

’At elske Pia’ sætter sig mellem dokumentarismens og fiktionens to stole og får hverken hovedpersonen eller historien til at stå skarpt
En 60-årig udviklingshæmmet kvinde, Pia (Pia Skovgaard), er hovedpersonen i Daniel Borgmans ’At elske Pia’, der blander fiktion og dokumentarisme. Foto: Angel Films

En 60-årig udviklingshæmmet kvinde, Pia (Pia Skovgaard), er hovedpersonen i Daniel Borgmans ’At elske Pia’, der blander fiktion og dokumentarisme. Foto: Angel Films

Kultur
6. juli 2017

Egentlig begynder At elske Pia perfekt mystificerende: Den 60-årige udviklingshæmmede kvinde Pia (Pia Skovgaard) fortæller om sin drøm, mens billedet viser det flade langelandske landskab, hun lever i.

Hendes drøm handler om at besøge en bestemt mand og rejse rundt med ham; om at lave pizza og hybensaft med ham og blive enige om, at det smager godt. Manden hedder José, forklarer Pia, han bor i Larzac i Frankrig, og så er han gift. Derfor må det blive ved drømmen.

I næste scene viser Pia kameraet en tv-optagelse af José på sin computer. Han viser sig at være den for mig ukendte franske landbrugsaktivist og tidligere europaparlamentariker José Bové. »Min mor og mig, vi gav ham hybensaft. Vi hjalp ham ud af fængslet,« forklarer Pia.

weird og så lovende. Den historie ville jeg gerne høre.

Underfortalt historie

Klip til fodpleje i køkkenet. Pias mor (Celine Skovgaard) ordner tålmodigt sin datters fødder, ligesom hun ordner så meget andet i deres fælles liv.

Pia og Celine Skovgaard, der spiller mor og datter, er også mor og datter i virkeligheden. At elske Pia er optaget i deres hjem på Langeland, og selvom handlingen er fiktiv, er den baseret på hovedrolleindehaverens egne tanker og følelser.

Efter et lovlig langt optræk, der skildrer de to ældre kvinders rolige hverdag med dyrepasning, beskyttet værksted og sildemadder, begynder filmen at fortælle historien om en kvinde, der vil finde sig en mand, så hun ikke skal være alene, når hendes mor dør.

En dag falder Pia i snak med en mand, der hedder Jens (Jens Jensen), som bakser med sin båd nede ved havnen. De taler om fladfisk og fiskeri, og nogle forsigtige varme følelser opstår mellem de to stille eksistenser. Pia begynder at besøge Jens. De ser på hans kanariefugle og hans akvariefisk, og de ser, hvor deres forhold bevæger sig henad.

Hvordan en fransk landbrugsaktivist er blevet den fjerne, uopnåelige genstand for Pias drøm om kærlighed, hører man ikke noget om. Ikke et ord mere om hybensaft eller om at få ham ud af fængslet. Så ærgerligt.

Cirka sig selv

Der er al mulig grund til at udforske blandingsformerne mellem dokumentarisme og fiktion. Ingen grund til at have vandtætte skotter her, så længe virkelighed og fiktion beriger hinanden. Men den måde, instruktøren Daniel Borgman gør det på i At elske Pia, får hverken det bedste med sig fra den ene eller den anden udtryksform.

Kameraet fungerer som en flue på væggen og dokumenterer en stilfærdig hverdag i et landligt miljø. For det meste uden synlig indblanding fra en vært eller voice-over, der ville tydeliggøre dokumentarismen. Men illusionen om at følge mennesker, der bevæger sig rundt uden et kamera i hælene, er alligevel bristet i filmens anden scene, hvor Pia sidder og fortæller kameraet om sin José.

Det er frustrerende, at Daniel Borgman ikke bare sætter alle sejl til for at hjælpe sin historie på vej. At han ikke stiller nogle flere spørgsmål, f.eks., og lader Pia svare for sig. En fortæller kunne også have bundet Pias fortællinger om landbrugsaktivister, hybensaft, hjerteproblemer og ferieture sammen, sådan at hendes fortid blev bedre udfoldet.

Samtidig er den iscenesatte historie om mødet med Jens så spinkel i sin udvikling og så simpel i hver en scene, at jeg på en gang længes efter mere iscenesættelse og mere dokumentarisme. Det er både ømt og interessant at se Pia i rollen som cirka sig selv gå rundt oppe på kajen i håbet om Jens’ opmærksomhed, men i det store og hele sætter filmen sig mellem to stole.

’At elske Pia’. Manuskript og instruktion: Daniel Borgman (Enkelte biografer i København og Århus)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her