Læsetid: 3 min.

Fluen på væggen gør ikke nok for sin hovedperson

’At elske Pia’ sætter sig mellem dokumentarismens og fiktionens to stole og får hverken hovedpersonen eller historien til at stå skarpt
En 60-årig udviklingshæmmet kvinde, Pia (Pia Skovgaard), er hovedpersonen i Daniel Borgmans ’At elske Pia’, der blander fiktion og dokumentarisme. Foto: Angel Films

En 60-årig udviklingshæmmet kvinde, Pia (Pia Skovgaard), er hovedpersonen i Daniel Borgmans ’At elske Pia’, der blander fiktion og dokumentarisme. Foto: Angel Films

6. juli 2017

Egentlig begynder At elske Pia perfekt mystificerende: Den 60-årige udviklingshæmmede kvinde Pia (Pia Skovgaard) fortæller om sin drøm, mens billedet viser det flade langelandske landskab, hun lever i.

Hendes drøm handler om at besøge en bestemt mand og rejse rundt med ham; om at lave pizza og hybensaft med ham og blive enige om, at det smager godt. Manden hedder José, forklarer Pia, han bor i Larzac i Frankrig, og så er han gift. Derfor må det blive ved drømmen.

I næste scene viser Pia kameraet en tv-optagelse af José på sin computer. Han viser sig at være den for mig ukendte franske landbrugsaktivist og tidligere europaparlamentariker José Bové. »Min mor og mig, vi gav ham hybensaft. Vi hjalp ham ud af fængslet,« forklarer Pia.

weird og så lovende. Den historie ville jeg gerne høre.

Underfortalt historie

Klip til fodpleje i køkkenet. Pias mor (Celine Skovgaard) ordner tålmodigt sin datters fødder, ligesom hun ordner så meget andet i deres fælles liv.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu