Læsetid: 2 min.

HAIM brillerer med lufttrommer, synkrondans og ekko på guitaren

Søstertrioen HAIM har lavet en plade, der formår at være sammenhængende og samtidig spækket med referencer til andre genrer og kunstnere. Det er gennemmusikalsk og dybt charmerende – men ikke interessant hele vejen igennem
8. juli 2017

Hendes sorte læderjakke er åben, og under den har hun en gul Black Sabbath-T-shirt stukket ned i et par blå jeans. I baggrunden er et vejskilt med teksten ’Ventura Boulevard’, mens et par palmer svajer med deres blade i vinden.

På lydsiden slår en akustisk guitar med ekko akkorderne an, mens hun går ud på den kunstigt øde gade. Hendes to søstre fletter ind på hver sin side af hende. Ingen af dem synger med på omkvædet, men da en tromme markerer et slag, drejer de alle tre hovedet mod højre. Synkront.

Der skal meget til, for at man ikke falder kunstnerisk igennem med en video, hvor bandmedlemmerne slentrer ned ad en boulevard et sted i Los Angeles, spiller lufttrommer, synger med på nogle af stemmerne og afslutter med lidt løst synkroniseret dans.

Ligesom det nok er de fleste, der vil falde rigtig hårdt igennem, hvis de forsøger at gøre nogle af de mere smagløse elementer fra det, man kalder blød rock, til en central del af deres oppe-på-beatet-popmusik.

Men det amerikanske popband HAIM beviser både med deres nye plade, Something To Tell You, og med musikvideoen til åbningsnummeret »Want You Back« – der, som beskrevet ovenfor, svælger charmerende i musikfilmiske klicheer – at de kan gøre, lige hvad de vil.

Ja, de kan endda tage deres medfødte titel som Valley-Girls, som piger fra San Fernando Valley (The Valley) – der i popkulturen bliver set som dybt overfladiske, hør for eksempel Frank Zappas »Valley Girl« – og få en til at glemme alt om den slags stereotyper.

At ryste nostalgisk røv

HAIM-søstrene, Este, Danielle og Alana Haim, spillede musik fra barnsben med deres forældre i familiebandet Rockinhaim. I 2007 dannede de så HAIM, og med udgivelsen af Days Are Gone i 2013 bed de sig fast som et helt særligt navn på den alternative popscene.

Deres lyd og udtryk trækker på et utal af referencer, som den amerikanske musikkritiker Ann Powers, der har skrevet for blandt andre New York Times og Los Angeles Times, bemærkede, da hun klassificerede HAIM’s første album i et tweet i 2013, hvor hun skrev, at de lød som de 100 højest rangerende single-udgivelser fra 1987 (på Billboard).

Det var på mange punkter en præcis karakterisering, og det gælder også et stykke hen ad vejen for Something To Tell You, der blandt meget andet trækker på tre plader fra 1987: Fleetwood Macs Tango in The Night, (hør blandt andet omkvædet på »Nothing’s Wrong«, der nikker elegant til Fleetwood Macs »Lies«), Michael Jacksons Bad (lidt ud over det hele) og U2’s Joshua Tree (især den corny guitar på »Want You Back«, der åbner pladen).

Men de medtager også en række nyere referencer til indiepop, soul og RnB, og noget af det mest imponerende ved pladen er, at der på trods af den eklektiske tilgang til genrer alligevel er en stilsikker sammenhængskraft på Something To Tell You.

Pladen holder ikke niveau hele vejen igennem, sangskrivningen går en smule i tomgang hen imod slutningen af pladen, men med Something To Tell You formår HAIM alligevel både at ryste nostalgisk røv og at være med på beatet.

HAIM: ’Something To Tell You’ (Polydor/Universal Music)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu