Læsetid: 3 min.

Der er intet formildende over volden i den spanske thriller ’May God Save Us’

Den europæiske storby er en stegende hed eksplosionsdigel i spanske Rodrigo Sorogoyens svedige seriemorderjagt ’May God Save Us’
To meget forskellige politimænd jagter en seriemorder i et stegende hedt Madrid i thrilleren ’May God Save Us’. Foto: 41Shadows

To meget forskellige politimænd jagter en seriemorder i et stegende hedt Madrid i thrilleren ’May God Save Us’. Foto: 41Shadows

27. juli 2017

Krimifans verden over har gennem en årrække taget den kølige Nordic Noir til sig, ikke mindst fordi BBC4 har givet serier som Wallander og Forbrydelsen et godt udstillingsvindue blandt de britiske chattering classes. Andre europæiske lande melder sig imidlertid nu også markant på banen med ambitiøs krimifiktion, der har blod på tanden i forhold til at nå ud over landegrænserne.

BBC4 har i juli haft premiere på sin første spanske krimiserie, I Know Who You Are, og herhjemme fik Marshlands sumpede spænding for to somre siden manges øjne op for spansk film som andet end Almodóvars verdener.

Denne sensommer kan man nu få en tur til den visuelle varme med Rodrigo Sorogoyens May God Save Us om to politimænds jagt på en seriemorder i Madrid under byens smeltende varme i august 2011.

Storbyen koger

Filmen foregår i en by, der koger. Paven skal komme på besøg, og krisedemonstrationer og protester præger byen. Midt i det hele forsøger to politimænd at opklare en række mord på ældre kvinder, der viser sig at være forbundne. Det bliver i filmens første del skildret med hektisk håndholdt kamera, som tager os med ind og ud af gerningssteder, frokostbikse og hjem i byen.

Vi følges med politimændene Alfaro (Roberto Alamo, som var manden i tigerkostumet i Almodóvars Huden jeg bor i) og Velarde (Antonio de la Torre fra bl.a. Volver, Marshland og senest en mindre rolle i Susanne Biers The Night Manager).

De er umiddelbart et klassisk ’good cop/bad cop’-par og supplerer hinanden med den temperamentsfulde Alfaro som den, der relaterer til en morders voldelige sider, og den mere sky og stammende Velarde som den, der forsøger at forstå forbrydernes psyke.

Det pressede politi

Alfaro og Velarde er et umage par i et presset korps, som ærligt talt ikke skaber den store tillid til spansk politis arbejde. En del af deres udfordringer skyldes da også en generel mistillid til politiet, som filmen selv adresserer, når almindelige mennesker helst vil lukke døren for dem. Pressebevidst politik præger arbejdsgangene, og der er intens rivalisering mellem forskellige fraktioner på politistationen.

Samtidig har Alfaro og Velarde begge problemer i privatlivet og karaktertræk, som kan minde om den person, de jager. Karakterstudierne af dem er det mest interessante i filmens første del, hvor man ellers gang på gang forundres over de fuldstændigt intetsigende portrætter af historiens få kvindelige karakterer.

Det kan godt være, at Nordic Noir-bølgen er på retur, men der er helt sikkert stadig brug for en interesse for at skabe komplekse kvindelige roller i europæiske krimiuniverser.

Hvem redder os?

Filmens titel indikerer et religiøst tema, som historien aldrig rigtigt interesserer sig for, selv om den katolske kirke dukker op i plottet undervejs. Pavens besøg er også kun en kulisse, som historien med fordel kunne have brugt til mere.

Verden har bestemt brug for at blive reddet i Sorogoyens skildring af tingenes tilstand, men løsninger eller lyspunkter er der få af, og Gud virker ikke som det sikre kort.

Da filmens anden del inviterer os ind i morderens verden med roligere kamerature og et mere kontrolleret toneleje, får vi heller ikke de store sammenhænge på bordet, men der er thriller-spænding under jagten på ham indtil den lidt underlige udgang på det hele.

Madrids mennesker

Styrken i May God Save Us ligger ikke i plottet, men i detaljerne. Lyssætningen i lejlighederne, mødet med Madrid, de svære situationer med og mellem vores problematiske politimænd. Roberto Alamo og Antonio de la Torre er interessante at være i selskab med, selv om man fra start frygter stereotypiseringen som ’Machomanden’ og ’Stammeren’.

De punkterer formildende de steder, hvor filmen bliver for fikantet ved f.eks. at lade spildt gazpacho symbolisere blod på tæppet.

Volden er der til gengæld ikke noget formildende ved. Sorogoyen viser den som både udspekuleret og driftsstyret, spontan og beskidt. Det er absolut ikke rart, når vold går ud over søde, ældre damer, men Sorogoyens Spanien er heller ikke et rart sted. Lysere sensommernætter i biffen skal man lede efter andetsteds.

’May God Save Us’. Instruktion: Rodrigo Sorogoyen. Manuskript: Isabel Peña og Rodrigo Sorogoyen. Spansk (Grand Teatret, Vester Vov Vov og Empire i København samt flere andre biografer i landet)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
ulrik mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu