Du er en musikalsk, sensitiv ambassadør fra det ydre rum, der er kommet til Amerika for at observere. Her møder du menneskeracen, der er dybt afhængige af stoffer og maskiner, og som kommunikerer mere gennem deres pistoler end gennem deres sprog. Et sprog, der efterhånden kun kan bruges til at formidle falske nyheder.
Så du frastødes, din sensibilitet kan hverken begribe det, du ser, eller tilpasse sig, og du forlader skuffet planeten igen. Din tur har dog ikke været helt forgæves, for din historie står tilbage som et eksempel, som menneskeheden kan tage ved lære af. Et prisme, de kan se sig selv igennem. Hvis nogen da fortæller historien.
På Seattle-duoen Shabazz Palaces’ nye, ambitiøse dobbeltudspil, Quazarz vs. The Jealous Machines og Quazarz: Born on a Gangstar Star, der er udgivet simultant, fremfører de deres kritik af det amerikanske samfund ved at fortælle historien om rumvæsenet Quazarz, der kommer til Jorden fra en fremmed planet, og ved at lade os se det amerikanske samfund gennem hans udefrakommende blik.
Det fører hiphop-pionererne frem til en finurlig, fantasifuld position, hvor de kan iscenesætte selv de mere fortærskede kritikker og få dem til at stå i et nyt lys, fordi vi bliver kunstnerisk fremmedgjorte over for det, de fortæller om. Og så giver de det en retrofuturistisk indpakning, der blinker dragende og charmerende, som knapperne på kontrolpanelet i rumskibene i gamle sci-fi-film.
På Quazarz-pladerne leger Shabazz Palaces med det mest rudimentære i rappen. De arbejder med simple linjer og versstrukturer, men det bliver på intet tidspunkt banalt, for Shabazz Palaces kan med deres forfinede rapsensibilitet få selv de mest hakkende linjer til at dirre, og ved at presse deres hiphop ud i hidtil uafdækkede områder af (lyd)universet vækker de vores opmærksomhed, og gør os parate til at åbne op for en ny verden.
Spejlet fra en alternativ virkelighed
Shabazz Palaces, der har været aktive siden 2009, arbejder ofte med fantasiuniverser og rollespil, og forsanger Ishmael Butler – der også er kendt som Butterfly fra jazzrap-gruppen Digable Planets, som spillede på Roskilde i år – rapper i Shabazz Palaces under ’Palaceer Lazaro’. Det er således Palaceer Lazaro, der fortæller historien om Quazarz, og målet for historiefortællingen og rollespillet er at skabe alternative virkeligheder, der kan fungere som spejle for den ’virkelige’ virkelighed, og som kan skabe alternativer til status quo.
Hvilket giver deres musik en tilknytning til de afrofuturistiske strømninger i musikverdenen (med navne som Thundercat, Flying Lotus, Erykah Badu m.fl.), og især igennem musikken formår Shabazz Palaces at forestille sig alternative virkeligheder med en ny verdensorden og en ny følsomhed.
Quazarz-pladerne bliver således lyden af en følsom fremtid, som vi aldrig nåede frem til. En parallel fremtid, som jeg kun kan anbefale jer at forsøge at leve jer ind i.
Kritisk rap fra dansegulvet
Kultur- og samfundskritikken lever i mange forskellige afskygninger i rapmusikken, og på den californiske rapper Vince Staples’ nye, mesterlige plade Big Fish Theory undersøger han – med begge fødder plantet i Los Angeles’ cement – sin egen plads i verden som ung sort rapper fra de hårde kvarterer i L.A. og får i den forbindelse skærpet sin kritiske kant i forhold til raceproblematikker og ødelæggende kendiskultur i den vestlige verden.
Hans samfundskritik er på samme tid mindre fantasifuld og mindre direkte end Shabazz Palaces’, og den er drevet af hans egen personlige historie, der både er unik og almen (»Another story of a young black man / Tryna make it up out that jam, god damn,« som det hedder på nummeret »Big Fish«).
På bangeren »Yeah Right«, hvor han blandt andet har selveste Kendrick Lamar med som sidekick, udfordrer han dog meget direkte de mest stereotype mandlige rappersonaer (»Is your house big? Is your car nice? / Is your girl fine? Fuck her all night? / Is you well paid? Are your shows packed«). Hans teori om de store fisk i hiphoppen er, at de fremviser falske facader. Og det virker, som om han har et blik for det ødelæggende i deres påfuglespil, som når han på »Love Can Be …« nedvurderer det hurtige liv, som han efterhånden selv har fået midlerne til at leve: »Just crashed a sports car / So much for fast life.«
Der er da også en følsomhed i de fremragende produktioner og melodier på Big Fish Theory, der – som modvægt til den hårde og i rap-sammenhæng ret normaliserede opvækst, som mange af sangene beskriver, medfører, at Vince Staples finder sin helt egen plads i hiphoppen.
Shabazz Palaces: ’Quazarz vs. The Jealous Machines’ og ’Quazarz: Born on a Gangstar Star’ (Sub Pop Records)
Vince Staples: ’Big Fish Theory’ (Def Jam Recordings)
