Læsetid: 6 min.

En ud af fem danskere er bekymret. Det er da ikke særlig mange?

P1’s fire nye videnskabsprogrammer virker mere optaget af at fodre de videbegærlige fornuftsvæsner, som P1-lytterne er, med nyttige oplysninger, end af at fascinere
Maja Hald er vært på P1-programmet ’Hypokonder’, der præsenterer sig som et ’sundhedsvidenskabeligt program, der tager danskernes bekymring for deres sundhed seriøst’.

Maja Hald er vært på P1-programmet ’Hypokonder’, der præsenterer sig som et ’sundhedsvidenskabeligt program, der tager danskernes bekymring for deres sundhed seriøst’.

Agnete Schlichtkrull

18. august 2017

Måske er det ikke helt rimeligt at vurdere P1’s fire nye videnskabsprogrammer efter kun at have hørt en eller to udsendelser. Men lad det gælde som et udtryk for iver og nysgerrighed efter at høre, hvad der er kommet ud af at rykke DR’s videnskabsredaktion til Aalborg, når jeg nu gør det alligevel.

Værterne for programmer som Videnskabens verden, Natursyn og Harddisken rykkede ikke med, og i Nordjylland har man nu udviklet fire nye videnskabsmagasiner, der sendes mandag til torsdag klokken 13.30, og som handler om sundhed, sex, teknologi og klima. Som i de tidligere programmer, P1’s nye videnskabsmagasiner erstatter, sidder der en vært eller et værtspar i et studie og behandler ugens emne med gemytig pingpong, interview og reportager.

Det er, så vidt jeg kan høre, den klare ambition, at alle kan være med. Den viden, der bliver formidlet, er nyttig og god at have, hvis man gerne vil leve et sundt, skønt og ansvarligt liv. Målet er ikke først og fremmest at fascinere, men at informere de videbegærlige fornuftsvæsner, som P1-lytterne er.

For eller imod bekymring

Når ambitionen er at ruste folk til at leve et fornuftigt liv præget af informerede valg, er det oplagt at diskutere, hvad man bør bekymre sig over. Det spørgsmål bliver grundigt behandlet i P1’s videnskabsmagasiner – ikke mindst i Hypokonder, der præsenterer sig som et »sundhedsvidenskabeligt program, der tager danskernes bekymring for deres sundhed seriøst«.

Her har værten Maja Hald i første udsendelse besøg af Lasse Lavrsen, der er forfatter til bogen Hypokonder i den kreative klasse. Det er for så vidt spændende at høre om en sund mands hypokondri, ligesom det er ganske relevant at invitere psykologen Lisbeth Frostholm, der forsker i helbredsangst, ind for at perspektivere Lavrsens personlige fortælling. Det er oplysende, indtil spørgsmålet om, hvilken rolle internettet spiller for danskernes helbredsbekymringer, bliver stillet. Herfra bliver diskussionen skeløjet.

Maja Hald er ret opsat på at gøre det til et problem, at nogle folk bekymrer sig over deres helbred. For det gør de: »I samarbejde med Epinion har DR lavet en undersøgelse, der viser, at hver femte dansker er bekymret.« Hun siger ikke, om det er helbredet, hver femte dansker er bekymret over, men det må man gå ud fra. Herefter taler hun med en forsker, hvis konklusion er klar: Medierne påvirker os.

Der bliver ikke skelnet, der hvor der skal skelnes: mellem forskellige typer af medier, mellem begrundede og ubegrundede bekymringer, mellem årsag og virkning og mellem budskab og sendebud.

Det er næppe mediernes skyld, at folk bliver bekymrede, når de læser om alt, hvad man kan dø eller få det dårligt af. Det skyldes, at folk er bange for at dø eller få det dårligt. Jeg tvivler på, det nogensinde har været anderledes.

Internetfrygt

Et historisk perspektiv havde været godt her. Både når de bekymrer sig over, at folk bekymrer sig over, om de er sunde og raske, og når der bliver nævnt, at kræft slår flere ihjel end nogensinde.

Hvad det første angår, kunne man sende en medfølende tanke til dengang, der var færre online ressourcer, men til gengæld mere elendighed og højere dødelighed. Hvad det andet angår, kunne man tale om, hvad det skyldes (er der ikke bare flere mennesker, som lever længere, og færre konkurrerende sygdomme?), og om, hvor mange der faktisk bliver helbredt.

»Hvis man begynder at søge på Google, er der virkelig ikke langt til en kræftdiagnose,« siger Lisbeth Frostholm og mener selvfølgelig en indbildt en af slagsen. »Nej, det er der virkelig ikke, jeg har selv prøvet det masser af gange,« svarer Maja Hald uden at nævne, om det så fik hende til at gå til lægen og blive tjekket. Det ville jo i så fald være glimrende. Lasse Lavrsen parerer de ledende spørgsmål. Det kan tage overhånd at læse om sundhedsskadelige og farlige ting på nettet, ja, men det er også praktisk, at man kan få nogle oplysninger.

Da de senere i programmet diskuterer lægeskræk, bliver jeg decideret forarget. Værten får sagt, at det jo er mænd fra de lavere socialklasser, der ikke kan overskue sig selv, der forsømmer at gå til lægen. Veluddannede folk som Lasse Lavrsen behøver i hvert fald ikke gå mere til lægen, end han allerede gør.

Her havde det været mere nyttigt, hvis P1 havde sendt en optagelse af DR Pigekoret, der sang »husk at gå til lægen« på en fængende melodi.

Pessimisten fører

Bekymringsdiskussionen er blevet formaliseret i et nyt klimamagasin med den galgenhumoristiske titel Sidste mand slukker lyset. Og dog – hverken Søren Bjørn-Hansen eller Rasmus Thirup Beck betvivler, at der er grund til bekymring. Programmet er bare bygget op omkring deres forskellige syn på situationen. Søren Bjørn-Hansen tilhører med egne ord den dystre skole, mens Rasmus Thirup Beck er optimistisk på menneskehedens vegne.

Det kræver noget af os, men vi kan godt. De skiftes til at præsentere et indslag, der underbygger deres opfattelse af situationen, og den andens opgave er så at levere saglige modargumenter til pessimismen eller optimismen. Til sidst diskuterer de – lidt poppet, men okay – om der er håb for kloden. Hvis ikke slukker de for den globus, de har i studiet.

De to første programmer har Søren Bjørn-Hansen dog fået lov at lægge ud. Måske er det nemmere for ham at finde historier. De handler om henholdsvis indlandsisen på Grønland og om en smeltende ishylde i Vestantarktis. Begge gange lærte jeg noget nyt, men ikke uden at anstrenge mig for at hænge på i ekspertinterviewene, som den naturvidenskabelige analfabet, jeg er.

Lidt mere fascination

Hvad er der så ellers at bekymre sig om? Mindst to ting: digitalisering og kropsidealer.

Det første står Chris Lehman og Esben Hardenberg for i magasinet Digitalt, hvis første udsendelse har den folkelige overskrift »Skal vi putte IT i alting?«. Forskellige eksperter diskuterer fordele og ulemper ved at digitalisere og koble ting til internettet.

Det forekommer mig at være et ret bredt emne at lægge ud med. Især fordi man godt kunne have brugt et helt program på digitale valgmaskiner. Professor ved IT Universitetet i København Carsten Schürmann viser, hvordan han uden de store anstrengelser har hacket en særlig usikker en af slagsen, og den type nedslag fungerer godt. Her går bekymringen også hånd i hånd med en sympatisk fascination af mulighederne.

P1’s magasin om sex, Tændt, er med sin kropspositive tilgang og ugentlige øvelser helt tydeligt opsat på at gøre en positiv forskel i lytternes sexliv, men det er klart det mindst bekymrede og mest fascinationsformidlende.

Værten Satie Espersen taler i de første to programmer om sexlyst og mandlige kropsidealer. Eksperterne er sexologer og forskere fra sundhedssektoren, som generelt taler om tingene på en afdramatiserende, klinisk måde.

De er ude efter myter og falske forestillinger om seksualitet, og det er public service, der bare manglede. Det går langt hen ad vejen godt, selv om den evolutionspsykologiske forklaring på mandeidealer virker lidt vel hurtig og forsimplet.

Satie Espersen nævner selv i slutningen af programmet, at det var lidt ensidigt at behandle emnet, som om det kun var kvinder, der begærede mænd. Meget af forskningen er orienteret omkring forplantning, siger hun og efterlyser lyttere, der vil fortælle om deres seksualitet og bidrage med flere perspektiver.

God idé. Interesserede kan skrive til taendt@dr.dk.

Sidste mand slukker lyset’ sendes på P1 kl. 13.30 om mandagen.

’Tændt’ sendes på P1 kl. 13.30 om tirsdagen.

’Digitalt’ sendes på P1 kl. 13.30 om torsdagen.

’Hypokonder’ sendes på P1 kl. 13.30 om fredagen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu