Læsetid: 2 min.

Gudskelov for Smadremanden

Zirkus Nemo 2017 holder niveau. Og der er kommet en ny ro over Søren Østergaard, som gør ham endnu mere gudeskøn
Kan Zirkus Nemo klare sig uden Smadremanden? Nej, naturligvis ikke. Så heldigvis dukker han op til allersidst – og smadrer os alle sammen.

Kan Zirkus Nemo klare sig uden Smadremanden? Nej, naturligvis ikke. Så heldigvis dukker han op til allersidst – og smadrer os alle sammen.

Steen Brogaard

18. august 2017

Der er ingen i dansk showbiz, der kan piske en stemning op som Søren Østergaard. Når han står i sin manege i Zirkus Nemo, er intensiteten makzimal: Alt kan ske!

Folk småklukker, uden at manden gør noget som helst. Han står bare der i sit spotlight. Så sutter han på sine imponerende gebistænder og begynder sin beretning. Peger ondskabsfuldt ud i rummet og hamrer foden i jorden – og serverer så sin pointe i et rasende tonefald. Alt imens publikum tilbeder ham som en gud!

Absolut pagehår

Zirkus Nemo 2017 er en meget harmonisk forestilling. Det voldsomme veksler med det rolige – og det muskuløse med det eventyrlige. Selv har Søren Østergaard fundet en ny ro, der giver ham mulighed for at dvæle ved detaljer endnu længere og endnu mere gakket. Og roen får ham også til at accelerere endnu vildere, når han pludselig turboperformer direkte ind i galskaben.

Personligt kan jeg ikke stå for Målermanden med det omhyggelige pagehår. I år betroede han publikum endnu flere vigtige detaljer fra det voldsomme liv som barn af en grænsebom. Eller var det en bundgarnspæl? Dette uendelige målernummer er uforligneligt. Og målingerne inkluderede i år ekvilibristiske talprøver, hvor han som talartist jonglerede parallelt med publikum i lynhurtig pingpong.

Kald det zirkuskunst

Søren Østergaards nyeste glansnummer er ’Manden, der ikke kan fløjte’. Her giver han et musikalsk tilbageblik på en række popmelodier, som har præget hans tid, og som han ikke har fløjtet … Det lyder måske forrykt, og det er det også, men Søren Østergaard udfører sin ikkefløjtende version af »Kald det kærlighed« med den fuldkommen indlysende logik, som kendetegner virkeligt vanvid. Kald det zirkuskunst!

Årets særlige gæst er Michel Castenholt – både med og uden Vera-kostume. Han har tydeligvis en indre klovn, der klæder det sortrøde zirkus. Og han er både gravalvorlig og morsom, ikke mindst som siamesisk tvilling sammen med Søren Østergaard i det fjollede nummer ’Bo & Ib’ i Kirsten Brinks vanvittige dobbeltkostume. Flere af Castenholts egne numre mangler dog den sidste timing, der får dem til rigtig at swinge.

OL-balancer

Blandt de dygtige gæsteartister står mandetruppen Crazy Flight igen for eminent akrobatik. Gruppens fire ukrainske akrobater laver balancenumre med rå muskelkraft og avancerede saltoer i imponerende højde, og de udstråler ikke mindst en poesi og en grotesk humor, der matcher Søren Østergaards. Det ene øjeblik laver de OL-balancer – og det næste knikser de som tøsede stuepiger og laver ballade. De er vitterlig crazy.

I den lille orkesterloge trutter og jazzer og swinger Øyvind Ougaards orkester med gode grin under overskægget. De har det tilsyneladende lige så sjovt som alle os andre. Og det kan man godt forstå. I hvert fald indtil Smadremanden kommer og sviner dem til.

»I ligner lort, mand!« lyder det fra oraklet. Gudskelov. Alt er, som det skal være, i Zirkus Nemo.

Zirkus Nemo. Zirkusdirektør: Søren Østergaard. Kapelmester: Øyvind Ougaard. Kostumer: Kirsten Brink. Tænder: Thomas Foldberg. Dukker & fugle: Poul Arne Kring. Lys & lyd: Mikkel Magnus Olsen. Spiller ved Charlottenlund Fort til 2. september og i Odense 5-16. september 2017.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu