Det starter med en rask beslutning. Yeong-hye vil være vegetar. En morgen sætter hun sig på gulvet foran køleskab og fryser og propper både oksekød, svineslag, vakuumpakkede blæksprutter, ål og frosne dumplings i sorte skraldeposer.
»Er du blevet splitterravende vanvittig? Hvorfor i alverden smider du alt det ud?« udbryder hendes mand.
»Jeg havde en drøm,« lyder Yeong-hyes enkle forklaring.
Sådan starter sydkoreanske Han Kangs Vegetaren, der sidste år modtog den internationale Man Booker-pris.
Yeong-hyes nye livsstil starter en spiral af vold, begær og galskab, efterhånden som det går op for familie og venner, at hun mener det alvorligt. Yeong-hye nægter at spise kød, og ikke nok med det: Hun nægter også at have sex med sin mand, fordi han lugter af kød.
Første del af bogen fortælles fra mandens synsvinkel, anden del fra svogerens, en middelmådig videokunstner, der er erotisk besat af Yeong-hye, og tredje del fra hendes hårdtarbejdende søsters synsvinkel. Ingen fatter, hvad der ligger bag Yeong-hyes beslutning, og alle omkring hende reagerer voldsomt.
Han Kang: Vegetaren
Mere end menuen på spil
Som læser fatter man naturligt sympati for den stoiske Yeung-hye, der nægter at give efter for omgivelsernes pres, selv om hun både voldtages, tvangsfodres og indlægges. I hvert fald indledningsvis.
Efterhånden som kødleden udvikler sig til en regulær spisevægring, spørger man sig selv, om ikke hun alligevel er blevet, ja, splitterravende vanvittig, som manden siger.
I korte kursiverede passager røbes de tanker og drømme, der måske kan forklare Yeong-hyes beslutning. Hun er ved at blive kvalt i alt det kød, hun i tidens løb har spist, og hun har mareridt om både døde dyr, flænset kød, brutale slagterier og dryppende blod.
Et sted i barndommen gemmer der sig tilmed mindst én voldsom oplevelse, som nu har fået Yeong-hye til – bogstavelig talt – at flygte ind i det spirende planterige og stoppe med at fortære dyr.
Der er for så vidt langt mere end menuen på spil i Vegetaren. Det er selve rygraden i det kødglade, kvælende og mandsdominerede Sydkorea, Yeong-hye afviser, og som Han Kang (født 1970) stiller skarpt på i en gennemført litterær optik.
Julianne Wammen har oversat efter den engelske The Vegetarian, og den slags bliver jo indimellem diskuteret – hvorfor ikke originalen? – men det er der ingen grund til i dette tilfælde. Vegetaren er båret af en stilsikker og sanselig sprogtone, der sammen med et dybt originalt og overrumplende plot binder læseren fra første til sidste side.
Han Kang: Vegetaren. Oversat af Julianne Wammen. Gyldendal. Er udkommet.
Vorm, du skriver: "Julianne Wammen har oversat efter den engelske The Vegetarian, og den slags bliver jo indimellem diskuteret – hvorfor ikke originalen? – men det er der ingen grund til i dette tilfælde." Men det er altså ikke rigtigt, at der ikke er nogen grund til at diskutere Wammens oversættelse. For det er der, især fordi denne andengrads-oversættelse baseres på en version, som er blevet diskuteret for dens fejl i USA og i Korea, da oversætteren Deborah Smith har været ganske liberal i sin tilgang og tilladt sig at ændre på stilen.
Charse Yun skriver på Korea Exposé websiden:
"First, there are indeed quite a few errors, which is not surprising for a relatively new learner of the language. And yet, I would argue that these are mostly minor and do little, if anything, to derail the plot. Most English readers will simply glide over them unaware. Few will know, for example, that Smith confuses “arm” (pal) for “foot” (bal) or that she mistakes the Korean term for “a good appetite” as being “a more than competent cook.”
More troubling is that Smith occasionally confuses the subjects of sentences. In several scenes, she mistakenly attributes dialogue and actions to the wrong characters, as in one bizarre exchange where the brother-in-law ends up referring to himself in the third person."
https://koreaexpose.com/deborah-smith-translation-han-kang-novel-vegetar...