Læsetid: 2 min.

Den kærlighedskomiske perle ’The Big Sick’ skinner skørt skægt

’The Big Sick’ er en utrolig vellykket kærlighedskomedie om at holde fast i den bøvlede kærlighed, selv om ens pakistanske mor vil arrangere ens ægteskab – og ens udkårne ligger i koma
’The Big Sick’ er en utrolig vellykket kærlighedskomedie om at holde fast i den bøvlede kærlighed, selv om ens pakistanske mor vil arrangere ens ægteskab – og ens udkårne ligger i koma

Scanbox

18. august 2017

»Jeg kæmper med 1.400 års kultur. Du var bare grim i high school.« Sådan forklarer Kumail Nanjiani forskellen på muslimske traditioners jerngreb og first world problems til sin udkårne, Emily.

Kumail Nanjiani – kendt fra tv-serien Silicon Valley – spiller sig selv i den fremragende amerikanske romantiske komedie The Big Sick. Så at sige. I hvert fald forelsker hovedpersonen, en standup-komiker af samme navn som Kumail Nanjiani, sig i hvide, amerikanske Emily. Det er virkelig upraktisk, fordi hans pakistanske mor forsøger at hooke ham op med én i en lang serie af pakistanske, gode muslimske kvinder, som hun præsenterer ham for. Igen og igen ringer det på døren. Igen og igen siger moderen: »Gad vide, hvem det kan være.«

Folk er excentriske i The Big Sick. Nanjianis far hacker et familiemedlems Facebook for at spionere på hans liv med en hvid kvinde. Emilys far fabler om at lege med kridt. Folk er også miserable, akkurat som de kan være ude i virkeligheden. Parforhold knager, folk er ensomme.

Og dialogerne slår gnister og giver konventionerne buksevand. Samtaler afspores på de mest fantastiske måder. Folk snubler over egne tankerækker. Samtalepartnere modarbejder nærmest hinanden. Som når Emilys far i kantinen siger »Så ... 9/11 ...« til Nanjiani. »Jeg har altid ville have en samtale om det med ...« – han kan ikke sige ordet muslim – «... folk om 9/11.« »Du har aldrig talt med folk om 9/11?,« spørger Nanjiani med falsk måben. Hvorefter han siger, at det var en tragedie, fordi »vi mistede 19 af vores bedste folk«. Det er en vits, der lander skidt.

Komedien i tragedien

Altså foregår der også en eksponering af racisme og islamofobi helt uden på tøjet i filmen. Der bliver både uddelt hug til Nanjianis pakistanske forældre, der opfører sig, som om de stadig lever i Pakistan. Og til den hverdagsislamofobi, der synes at have sneget sig ind under den almindelige amerikaners hjernebark.

Det sker urkomisk, uden nogen form for nåde, men med masser af kærlighed til karaktererne. Da Nanjiani og hans bror hidser sig op på en diner, så vinker de beroligende til en bekymret udseende, hvid amerikansk familie. »Det er okay. Vi er ikke terrorister.«

Det er en empatisk komedie båret af et kærligt, men ramsaltet manuskript. Og så får den letbenede komediestil ganske tidligt et gedigent spark over skinnebenet, da Emily bliver alvorligt syg og må lægges i en medicinsk koma. Og det er her, filmens mesterskab for alvor viser sig, fordi den så ubesværet formår at finde komedien i tragedien.

Nanjiani er en ekstremt veltimet komiker. Zoe Kazan er strående som den lidt goofy og helt knivskarpe Emily. Og Holly Hunter leverer en ætsende glansrolle, mens Ray Romano brillerer smølfet – tilsammen er de Emilys forældre.

To indvendinger: Slutningen trækkes unødigt i langdrag. Og vær sød at stoppe med det generisk søbende sentimentale guitar/klaver-soundtrack, der får filmen til at lyde som enhver anden romantisk komedie. For det er den ikke. The Big Sick er en kærlighedskomisk perle, der skinner skørt skægt.

’The Big Sick’. Instruktion: Michael Showalter. Manuskript: Emily V. Gordon og Kumail Nanjiani. Amerikansk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu