Læsetid: 4 min.

Det kan med sindsro slås fast, at ’Til stranden’ forandrer verdensbilledet

Peter Højrup giver med ferieromanen ’Til stranden’ sin smukke, sansende skrift frit løb
2. september 2017

Prosafænomenet Peter Højrup (f. 1974, debut 2001, mest kendt for kunstner-, kærligheds- og parforholds-kriseromanen Island, 2014) har jeg længe haft lumskt mistænkt for at være temmelig ligeglad med, hvad han skriver om, men til gengæld uhjælpeligt besat af det vidunderlige faktum, at han skriver – og skriver flot. Hans prosastil er intet mindre end en mani, der uvilkårligt forplanter sig til enhver opmærksom læser.

Sådan var det med Island, og sådan er det heldigvis også med hans nye bog, som skildrer en lille gruppe af danskere på ferie på den lille ø Bozcaada i Ægæerhavet ud for Tyrkiets vestkyst. Holdet består dels af parret Hermann og Linn og deres tre børn, tvillingerne Hannibal og Wilma samt lillebroren Carlo, dels af kokken Ib (eller Ibrahim) og den nok noget yngre Betty, som bruger størstedelen af tiden på at længes efter og vente på sin kæreste, fotografen Ernst.

Endelig er der værtsfolkene Selim og Ada, samt en hund og en bil og en scooter og dejlig lokal vin og mad, og uden om det hele solen, øen, vinden og havet. Ikke uden grund spørger personerne med mellemrum sig selv: Er det lykke, jeg føler nu?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu