Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Naomi Kleins nye bog er en elendig analyse af Trump og en vidunderlig opfordring til venstrefløjen

Den canadiske journalist og forfatter Naomi Kleins bog om Trump er en dårlig analyse af højrefløjen og en banalisering af kapitalismen, men også en mobiliserende opfordring til social aktivisme
Analysen af fjenden i Naomi Kleins nye bog er elendig, men hendes anvisning til handling på venstrefløjen er eminent.

Analysen af fjenden i Naomi Kleins nye bog er elendig, men hendes anvisning til handling på venstrefløjen er eminent.

Sofie Amalie Klougart

Kultur
24. august 2017

Det lyder som det værste fra venstrefløjen: Den canadiske journalist og forfatter Naomi Klein fremstiller i sin nye bog Nej er ikke nok sin politiske modstander som ondskaben selv. Hun skriver om en moralsk skandaløs position, der hylder alt det, ordentlige humanister er imod og kæmper mod alt det, progressive kæmper for:

»At grådighed er godt. At markedet bestemmer. At penge er det, livet handler om. At den hvide mand er bedre end alle andre. At naturen er til for, at vi kan udplyndre den. At de sårbare fortjener deres skæbne, ligesom den ene procent fortjener deres gyldne tårne.«

Det ubehagelige er, at dette ikke er et fjendebillede opfundet af venstrefløjen, men derimod en ikke urimelig gengivelse af holdningerne hos den amerikanske præsident, Donald Trump.

Klein gør også opmærksom på Trumps praleri over sit syn og greb på kvinder og hans opfattelse af, at »vi er omgivet af farer og kun bør tænke på os selv«. Han er populist, nationalist, mandschauvist og fuldstændig uden forpligtelse på fakta og logik. Det er rystende, men det er ikke forkert, at han er en »pastiche på stort alle de værste tendenser i det sidste halve århundrede«.

Logo, chok og klima

Naomi Klein har skrevet særligt tre bøger, som har gjort hende til en verdensberømt venstrefløjsskribent. Hendes første bog No Logo var en analyse af mærkevarekapitalismen, hendes Chokdoktrinen var en systematisk kritik af nyliberalismen som global doktrin, og hendes seneste bog Intet bliver som før er en journalistisk beskrivelse af den globale opvarmning og introduktion til klimaaktivisme.

Donald Trump er en fællesnævner for det, som de tre bøger er skrevet imod: Trump er et globalt logo, han er militant chokkapitalist, og han har allerede gennemført et opgør med kampen mod global opvarmning.

Naomi Klein: Nej er ikke nok

Kleins tidligere bøger var baseret på omfattende research, som hun satte på spidsen i radikal systemkritik. I sin nye bog har hun ikke lavet ny research, men koncentreret indsigterne fra sine tidligere bøger i et langt angreb på Trump.

Hun indleder bogen med en analyse af Trump-imperiet som logo. Hendes konklusion er, at brandets »æstetik ligner en krydsning mellem Dollars og Ludvig 14.«. Trumps hoteller, tøj og produkter står ikke for en særlig smag eller stil, som man genkender. De er ikke eksklusive, men signalerer udelukkende overflod, velstand og penge.

Hun fortsætter med en læsning af Trumps økonomiske politik som en forlængelse af den globale kapitalisme, som krævede opgør med de institutioner, der kunne kultivere kapitalismen og åbne landene som for stærke økonomiske aktører.

Hun mener, at Trumps strategi er gennem chok at ødelægge staten og de demokratiske institutioner, så han kan slippe sine kapitalistiske tilbøjeligheder løs på det amerikanske samfund:

»Vi kommer højst sandsynligt ikke til at se denne regerings fulde barbari det første år. Det vil først komme frem lidt senere, når uundgåelige budgetkriser og markedschok har indfundet sig.«

Derefter redegør hun for, hvordan Trump har ødelagt de små, skrøbelige politiske fremskridt, som trods alt har fundet sted på klimaområdet.

Endelig slår hun fast, at de progressive må lytte til vreden i deres samfund og analysere årsagerne. Og erkende, at højrefløjen aktuelt både har grebet om magten og den magtfulde protest. Og at de progressive skal overtage protesten, hvis de skal have en chance:

»Med mindre de progressive lærer at komme i dialog med det legitime had til de groteske forskelsniveauer, der eksisterer lige nu, så vil højrefløjen blive ved med at vinde.«

Analyse og aktivisme

Naomi Klein er en god researcher, en dårlig analytiker og en stærk social aktivist. Styrken i hendes tidligere bøger var, at hun kunne undersøge skandaløse sammenhænge og mobilisere til kamp imod dem.

Svagheden er, at de  er skrevet på et tegneserieagtigt verdensbillede, hvor alle verdens gode græsrødder, arbejdere og minoriteter vil det samme og har de samme grundlæggende idealer, som aktivisme skal samle i en fælles frigørende front. Og over for dem står de onde kræfter, som holder sammen og handler efter en fælles strategi, som hun naturligvis afdækker.

Problemet med Nej er ikke nok er, at den ikke bygger på nye undersøgelser af det fænomen, hun kritiserer. Vi får ikke en researchet analyse af fænomenet Donald Trump, fordi Klein vælger at se Trump som »en logisk konklusion«, han er »kulminationen« på alle onde tendenser i verden.

Klein interesserer sig for eksempel ikke for konflikten mellem den progressive og liberale Silicon Valley-kapitalisme, som hylder ligestilling, mangfoldighed og minoriteters rettigheder i overklassen og Donald Trumps nationalistiske kapitalisme. Der er ikke plads til kamp mellem forskellige overklasser i hendes analyse.

Og for at få sin analyse af Trump som alle onde tendensers samlingspunkt til at gå op antager hun, at han har en strategi for, hvordan rigdommen skal udbredes, demokratiet nedbrydes og naturen ødelægges. Hun tror, han har en plan, og at han er i stand til at realisere den.

Klein ignorerer således det definerende træk ved Trump; at han er ude af stand til at følge en konsekvent logik og lægge en politisk linje. Hun tager ikke højde for hans tendens til ikke at adlyde andre love end sine skiftende indskydelser, kolossale behov for øjeblikkelig tilfredsstillelse og massernes hyldest.

Hendes analyse af Donald Trump kommer således alligevel til at repræsentere noget af det værste ved venstreorienterede analyser: Hun analyserer ikke sin modstander nysgerrigt og overbevisende, fordi hun ikke kan se ham for sine egne billeder af fjenden med den store onde strategi.

Man lærer ikke meget om Trump, højrefløjen og kapitalismen ved at læse Nej er ikke nok.

Men man kan til gengæld lære noget om venstrefløjen og betingelserne for social aktivisme.

Hendes opfordring til venstrefløjen om at opsøge hadet er interessant. Og hendes anvisninger til, hvordan venstreorienterede aktivister skal opgive konkurrencen mellem deres forskellige mærkesager og finde minimale fællesnævnere, er decideret progressiv tænkning i praksis.

Aktivisterne skal opgive deres tåbelige kampe om, hvis mærkesag der er vigtigst: De skal ikke lade klima konkurrere med krav om en ordentlig offentlig sektor, og de skal opgive rivaliseringen mellem identitetspolitik og klassekamp.

Klein fortæller, hvordan hun sammen med andre aktivister lavede det såkaldte LEAP-manifest, som var et opråb til politikere i Canada, der formulerede fælles sprog og fælles fronter for den grønne bevægelse, kapitalismekritikken, minoritetsaktivister og dem, der vil have en ordentlig offentlig sektor.

Nej er ikke nok viser, hvorfor Naomi Klein er noget særligt på den globale venstrefløj: Hendes analyse af fjenden er elendig, men hendes anvisning til handling på venstrefløjen er eminent. Det er det bedste og det værste på en måde, vi ikke er vant til at se det.

Naomi Klein: ’Nej er ikke nok’. Modstand mod Trump og højrepopulismens chokpolitik. 304 s., 299.95 kr. Klim. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Duus Nielsen

"Hun skriver om en moralsk skandaløs position, der hylder alt det, ordentlige humanister er imod og kæmper mod alt det, progressive kæmper for..."

Det er da en glimrende karakteristik af højrefløjen. Hvad er der galt med den? Vi skal vel ikke i tolerancens navn begynde at acceptere racisme som en stueren position? Eller godtage, at de fattiges underhold kan gøres mindre, så de rige kan blive rigere?

Højrefløjen hylder alligevel et tegneserieunivers, hvor såkaldte "pladderhumanister" betragtes som fjenden, og egoisme og profitmaxering regnes for en dyd uanset de menneskelige omkostninger. Det er jo ikke noget Trump har fundet på, han er blot personificeringen af højrefløjens inkonsistens.

Jeg tror vi skal se ham som det vink med en vognstang, der viser os europæere - der som sædvanligt er nogle år bagefter amerikanerne - hvilken slags politikere vi kan forvente at det højhellige demokrati vil stemme til magten også her.

Selvfølgelig, hvis man ønsker en forsoning med højrefløjen skal man selvfølgelig tale pænt til dem. Men taler de pænt til os? Forsoning går to veje, blot at rykke mod højre for husfredens skyld og tale pænt til folk, der bruger deres ytringsfrihed til at svine andre mennesker til, er sgu da tåbeligt.

Martin Madsen, Hanne Ribens, Randi Christiansen, Curt Sørensen, Anders Reinholdt, Jens Kofoed, Mikael Velschow-Rasmussen, Torben K L Jensen, Tino Rozzo, Eva Schwanenflügel, Kurt Svennevig Christensen, Dino Avdibegović, Torben Skov, Daniel Fruelund, Arne Albatros Olsen, ulla enevoldsen og Esben Maaløe anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Alt handler om perspektivet og den position man betragter det fra, og megen kommunikation idag overdriver en smule for at fremme forståelsen. Det gør sig gældende for både forfatteren her og anmelderen af bogen.

Kurt Svennevig Christensen

Alt er godt i Naomi Kleins nye bog, bortset fra hendes manglende analyse af Donald Trump som USA's præsident. Men hvis præsidenten ikke har nogen plan for sit præsidentskab, hvordan kan man så analysere dét? "Klein interesserer sig for eksempel ikke for konflikten mellem den progressive og liberale Silicon Valley-kapitalisme, som hylder ligestilling, mangfoldighed og minoriteters rettigheder i overklassen og Donald Trumps nationalistiske kapitalisme", jeg tror heller ikke at Donald Trump bruger ret meget tid og tankevirksomhed på den konflikt.

Han siger at alt det der hører medier og de liberale til er ondt og skadeligt for USA, mens der også findes gode folk der, af det onde, nu er blevet tvunget, nødt til, at demonstrere sammen med nazister og det der er være. Det er da lige ud af landevejen.

ulla enevoldsen

Man skal da være umådeligt naiv, hvis ikke man kan se, at Trump og hele trumpismen har en plan, og den plan er, som Klein tidligere har skrevet, at påføre chokdoktrinen på hhv. fremmede lande, men nu også i egen rede. Kleins analyse af højrefløjen er fuldstændig adækvat: ødelæg institutionerne, eroder demokratiet, gennemfør hovedløse, kaotiske 'love' eller omgå lovene uden konsekvenser, nedbryd retssikkerhed og sikkerhed, råb og skrig i alle retninger, netop med de ekstreme ytringer, som Kleins analyse gør rede for, at disse ytringer kendetegner højrefløjen. Trumpismen og neoliberalismen, ekstremkapitalismen, dark-money-logen (ukært barn har mange navne) og dens medløbere er netop identisk med den, ja dødsideologi, som Klein beskriver. Højrefløjen ER blevet til dette monster. Man ser endda et stort ekko herhjemme, hvor den nuværende regering (jeg freder ikke den forrige, den begyndte dette ridt eller satte det i fart) også hver dag underminerer vore institutioner: Skat, vaccinefabrik, sygehuse, skoler, universiteter, Mærsks kolonisering af befolkningens fælles rigdomme, nedskæringer, konsulent-varmluftballon-stillinger til vennerne, strukturopgaver til de andre venner, der er kendt for fejlslagne projekter (tog- og flyopkøb, katastrofale IT- projekter, skatte'genopretning's-projekter) samt had og hån overfor fattige, ledige, syge, kvinder og fremmede, hvor ingen ord er for grimme. Hvilken verden lever Lykkeberg i? Chockdoktrinen er i fuld gang, også herhjemme. Hvor lang tid skal der gå, før folk vågner op og forstår, at det ikke er en inkompetent regering/ ledende lag, men en chokdoktrin- , ressource- og magtomfordelende strategisk regering/ finanselite, hvis mål er at afvikle eller svække demokratiet og overtage magten med - ja, (verbal) vold og magt -samt omfordeling fra almindelig (ikke mindst fattig) befolkning til rig. Med andre ord: Naomi Kleins analyse er fuldstændig korrekt.

Niels Risager, Hanne Ribens, Randi Christiansen, Anders Reinholdt, Curt Sørensen, Karsten Aaen, Flemming Skovbjerg, Nis Jørgensen, Arne Albatros Olsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
ulla enevoldsen

(Måske skulle jeg tilføje, at jeg opfatter Trumpismen som en ideologi, hvor også Hillary Clinton og Co hører under, altså en ideologi, hvor penge i høj grad erstatter og underminerer demokrati - meget, meget kort sagt)

Randi Christiansen, Flemming Skovbjerg, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kurt Svennevig Christensen

Ulla Enevoldsen: Jeg forsvarer ikke Lykkebergs konklusioner, som er mangelfulde, ved at afvise din påstand om at Trump skulle være neoliberal og og trumpismen derfor neoliberalistisk i en Naomi Klein forstand. I min forstand er det neoliberale og for den sags skyld også det økonomisk liberale i dag, og Trump og alt hans væsen, to vidt forskellige størrelser, set i en kausal forstand. For jeg bilder mig ind at Trump er, et for alle, meget uventet (negativt og utilsigtet) bifangst i det neoliberale politiske projekt, der siden midten af 90'erne, har smadret vores verden som vi kendte den, og måske er Rune Lykkeberg også på den kurs. Jeg tror vi skal se mere indad end udad for at komme Trump og alt hans væsen til livs, og det skal Naomi Klein faktisk også, som jeg har forstået det pt.

Kurt Svennevig Christensen

Ulla Enevoldsen: Jeg fik ikke set den tilføjelse, men det ændrer ikke så meget. For som jeg ser det bruger Donald Trump sine og andres penge på politik, mens det mere liberale og neoliberale projekt bruger politik til at skaffe sig flere penge. Saxo bank er et godt eksempel.

Eva Schwanenflügel

Stærkt skrevet, ulla enevoldsen, jeg er helt enig i din analyse.

Torben K L Jensen

Ulla Enevoldsen har jo ret - regeringen har oprettet et disruption-råd med netop med den hensigt.
Forresten - Et godt indlæg,Ulla.

ulla enevoldsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Trump har ingen venner. Han slår omkring sig som en vred dreng i skolegården, der mærker, at alle er imod ham. Han har ikke engang de i USA ellers så vigtige rigmands støtter, for de var ikke nødvendige i valgkampen, da han havde penge selv. Trump er alene, og det er ikke sundt for en præsident at være.

Trump er en børste og en bølle, men kan sagtens gemme på et varmt hjerte inde bag ved. De færreste af os har været så tæt på ham og så længe, som Putin under G7. Og lidt efter Macron I Paris, Resultaterne af disse møder fejer alle af bordet. Mødet med Netanyahu om ny fremdrift i fredsforhandlingerne ligeså. Nej, tilbage til Russia Gate og nye prygl i medierne og Kongressen.

Det ser broget ud, for USA´s præsident. Men han lægger sig nok ikke ned lige med det samme.

Rune Lykkeberg, der ellers ofte har mistet kompasset i den senere tid, synes at have fundet det igen, og vurderer Naomi Klein på en ok måde, nemlig, at hun for nemt og for meget siger det, som alle de andre også siger.

Ole Arne Sejersen og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar