Læsetid: 2 min.

En nødvendig ildsjæl

Emmanuelle Bercot får med Sidse Babett Knudsen som ustoppelig læge et energisk og engagerende drama ud af virkelighedens franske skandale om slankepiller, der gav hjertestop
3. august 2017

Fransk film har fået sig en ny stjerne, efter at Sidse Babett Knudsen bestemte sig for at folde sit flydende franske ud sydpå frem for kun at vende blikket mod Hollywood med blockbusters som Inferno eller tv-serier som Westworld. Sidste år vandt hun en César for bedste kvindelige birolle med Hermelinen.

I Emmanuelle Bercots Kvinden fra Brest får hun nu en kompleks hovedrolle med mulighed for at folde hele registeret ud, selv om handlingen umiddelbart kan lyde som en tør og datadrevet omgang.

Filmen bygger nemlig på den franske læge Irène Frachons afsløring af, at en udbredt slankepille kunne forårsage hjertestop. Dramaet åbner med hendes mistanker og følger så den dedikerede kamp for først at få dem dokumenteret og siden at overbevise sundhedsmyndighederne om, at der skal handles.

Det viser sig at være en større medicinsk mundfuld, når man er ansat på et mindre universitetshospital og nedladende bliver omtalt som ’pigen fra Brest’ af lægemiddelschefer og eksperter.

Passioneret opgør

Bercots forrige film, La tête haute, havde Catherine Deneuve i front som en socialt indigneret dommer i det franske retsvæsen. Denne gang kommer vi ind i hospitalernes operationsstudier, konsultationsrum og forskningsgange med de svære forhold mellem læger, finansieringsforhold og medicinalindustrien, der hele tiden findes som en mastodont i alles bevidsthed.

Bercot og Séverine Bosschems manuskript skal formidle en del kompliceret information om alt fra arbejdsgange til bivirkninger. Der er visse lovligt spøjse indfald til at gøre det som en montage med endeløse talrækker bag vores hovedperson, men det glemmer man hurtigt på grund af Sidse Babett Knudsens charmerende energi i centrum for det hele.

Hun får temperamentsfuldt liv i scenerne med små detaljer og skaber troværdige, seværdige relationer, hvad enten det handler om det svære samarbejde med forskeren Le Bihan (Benoît Magimel) eller til mand (Patrick Ligardes) og børn på hjemmefronten. Det giver også kulør, når hun får lov at bande løs på dansk.

En egen stemme

Kvinden fra Brest bygger på Frachons bog om forløbet, som vi også følger udgivelsen af. Steven Soderberghs Erin Brockovich har været en inspirationskilde, og der er flere paralleller i underdog-fortællingen om en kvinde, som helt enkelt ikke vil give op.

Som instruktør har Bercot imidlertid sin egen stemme. Indimellem stritter den, som når eklektiske musikvalg – fra sækkepiber til synthesizerspænding – bliver distraherende, eller når mere poetiske passager med Frachon på dybt vand ved den nordfranske kyst virker ude af kontekst trods deres allegoriske kvalitet.

Men som helhed er Kvinden fra Brest et interessant og engagerende drama, der minder om behovet for ildsjæle og mennesker, som tør råbe op og gå imod autoriteterne. At det undervejs lykkes at gøre udarbejdelsen og publiceringen af en forskningsartikel til et fungerende spændingselement er også noget af en præstation.

’Kvinden fra Brest’/’La fille de Brest’. Instruktion: Emmanuelle Bercot. Manuskript: Emmanuelle Bercot og Séverine Bosschem, baseret på bog af Irène Frachon. Fransk. (Grand Teatret og Falkoner i København samt en række biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu