Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Det er sin sag at sætte musik til følelsen af, at verden er fucked

Musikken kan afspejle og behandle nogle af de sider af tilværelsen, som kan være svære at begribe med begreber. Grizzly Bear og Nine Inch Nails forholder sig til en verden, der smuldrer. Waxahatchee til en kærlighed, der går i forrådnelse
Katie Crutchfield, der laver musik under navnet Waxahatchee, trækker på en musikalsk æstetik, der sender tankerne tilbage til tv-serien ’Buffy – Vampyrernes Skræk’.

Katie Crutchfield, der laver musik under navnet Waxahatchee, trækker på en musikalsk æstetik, der sender tankerne tilbage til tv-serien ’Buffy – Vampyrernes Skræk’.

Jesse Riggins

Kultur
18. august 2017

Alle, der har fulgt med i Twin Peaks: The Return, ved, at mesterinstruktøren David Lynch og hans makker Mark Frost mener, at verden er af lave, og at den er det på så kompleks vis, at det indimellem kun er mystisk musik, der kan indfange følelsen af at være en del af vanviddet (når sjæleløse vagabonder fra en anden dimension og hovedpersonens ærkeonde dobbeltgænger ikke slår til, vel at mærke).

Med undtagelse af nogle få episoder har der på Twin Peaks-baren The Roadhouse således været optrædener fra en række bands, der alle dyrker en eller anden grad af mystik i deres musik – det mest heftige eksempel i det ambitiøse ottende afsnit, hvor det amerikanske industrielle rockband Nine Inch Nails leverer en fem minutter lang og nervepirrende udgave af deres dystre sang »She’s Gone Away« fra 2016.

Selv om det ikke på noget tidspunkt bliver helt så mørkt, er det en lignende indstilling til verden, der løber igennem de amerikanske indiesuperhelte Grizzly Bears nye vellykkede plade, Painted Ruins, deres første siden den mesterlige Shields fra 2012.

Hvilket bassist Chris Taylor også har lagt op til i et interview med det amerikanske musikmedie Pitchfork, hvor han fortæller om baggrunden for pladen: »We’re four guys in our mid-thirties, and the world is going into a really crazy ass direction

Ulmende uhygge

Hvor det er nemt nok at sige, at verden er »fucked«, er det en anden sag at sætte musik til og at indfange følelsen af, at verden bevæger sig i en »crazy ass retning« i sine kompositioner og sin lyrik. Grizzly Bear mestrer det især i forhold til de musikalske aspekter, men lader dog også det sungne ord tage del i legen.

På den smukke single »Mourning Sound«, der samtidig er mere direkte og hårdtslående, end Grizzly Bear er oftest, er det en dyster verden udenfor, der påvirker jeget:

»I woke to the sound of dogs/ To the sound of distant shots and passing trucks/ We woke with the mourning sound/ It’s the sound of distant shots and passing trucks.«

Og på det mørke, indiemilitante »Four Cypresses« begræder de ødelæggelsen af naturen, mens naturen er en truende kraft, der forbereder sig på at slå igen:

»Four cypresses torn from the roadside/ Great thundering noise from the hillside/ Some thousands of years built it up/ Some crumbling form to be torn down.«

Den simple håbløshed i forhold til at gribe verden trænger altså ud i lyrikken, men det er i kompositionerne, at den virkelige uhygge ligger og ulmer, det er i klangene, at det bliver subtilt og elegant, og det er her, man for alvor føler verden fare truende forbi. Altså ikke med den voldsomhed, som vi møder i det nye Twin Peaks, men med et dystert blik på nogle af de situationer, menneskeheden befinder sig i for tiden.

Kærlighedens mystiske vildveje

Ikke kun hele verden, men også kærligheden – den lille store verden imellem to personer – har det med at fremstå som et mysterium.

Det er derfor helt på sin plads, at den amerikanske indiemusiker Katie Crutchfield, der laver musik under navnet Waxahatchee, på sin nye break up-plade, Out in the Storm, trækker på en musikalsk æstetik, der sender tankerne tilbage til den hedengangne tv-serie Buffy – Vampyrernes Skræk, hvor vampyrer vrimlede frem og halvdødt inkarnerede det besværlige ved Buffys teenagetilværelse (som de samtidig gjorde en del mere besværlig).

Ikke mindst på den smukke 90’er-rockede åbner »Never Been Wrong«, hvor kærligheden er på vej til at crashe, mens guitarerne og trommerne ligger tungt på ét-slagene som var det Nirvanas »Smells Like Teen Spirit« blandet med en god del high school-rock:

»But the margin’s gigantic/ Am I happy or manic/ Does it make you feel good/ To blend in with the wall.«

Og på det shoegaze-rockede »Silver« er kærligheden godt i gang med en forrådnelsesproces: »The kiss on my lips/ Starts to feel unfamiliar/ A part of me rots/ My skin all turns silver.«

Når kærligheden mellem to personer stopper, kan det føles som om, at en lille verden går under, og den følelse skildrer Waxahatchee på fineste vis med sin ungdommelige, men dygtige Out in the Storm.

Op for angsten

Men lad os slutte, hvor vi startede, med den storladne verdensangst og med Nine Inch Nails. For ud over at være aktuelle med deres optræden i Twin Peaks er de det også med ep’en Add Violence. En ep, man kan slå sig på, på flere forskellige måder.

På åbningsnummeret »Less Than«, der blander synthwave med semihård rock, langer de ud efter de amerikanere, der satte deres kryds ved Donald Trump – i Nine Inch Nails’ fortolkning, fordi disse vælgere havde en følelse, måske af mindreværd, der skulle rettes op på:

»So what are you waiting for?/ You got what you asked for/ Did it fix what was wrong with you?/ Are you less than?«

Og fra denne åbning søger de ud i et industrielt og mørkt lydunivers, der kulminerer i det 11 minutter lange afslutningsnummer »The Background World«, hvor de dele af verden, der hidtil har været trængt i baggrunden, træder frem og tager over, vælter ud af skyggerne og indhyller alt i en ødelæggende lavine af mørke, der går lige i maven, som en knude af ubehag. Det er lydkunst, når det er allerbedst, og det afgiver – desværre – en stærk følelse af at være lydkunst til tiden.

Grizzly Bear: ’Painted Ruins’ (RCA Records).

Waxahatchee: ’Out in the Storm’ (Merge Records/Playground).

Nine Inch Nails: ’Add Violence’ (The Null Corporation)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her