Læsetid: 4 min.

Turgenevs erotiske kvinde som heks

Russiske Ivan Turgenev var lysende eksempel og murbrækker for de danske gennembrudsfolk i slutningen af 1800-tallet. Nu genudgives en af hans bevægende og stilistisk raffinerede romaner – med et bigot portræt af den erotiske kvinde
Turgenevs kvindeportræt og fremstilling af det erotiske kan virke gammeldags, når man tænker på forfatteren som en af det moderne gennembruds murbrækkere.

Turgenevs kvindeportræt og fremstilling af det erotiske kan virke gammeldags, når man tænker på forfatteren som en af det moderne gennembruds murbrækkere.

Iberfoto/Polfoto

12. august 2017

At læse russiske Ivan Turgenev er som at læse J.P. Jacobsen og en lille smule som at læse Herman Bang. Ikke hele tiden, men i korte stræk, i øvrigt ikke de dårligste.

I sit forord til genudgivelsen af Turgenevs Forårsbølger forklarer Thomas Bredsdorff hvorfor.

Turgenev blev tidligt oversat til dansk af litteraten og tidsskriftredaktøren Vilhelm Møller, ikke fra russisk, men fra tysk. Én bog pr. år i tolv år blev det til fra begyndelsen af 1870’erne, nogle af dem kun med et enkelt års forsinkelse i forhold til den russiske original. Så var den russiske realist solidt anbragt i dansk litteratur.

Møller var ven med J.P. Jacobsen, i samme kreds kom senere Herman Bang, begge to spydspidser i det moderne gennembrud, ganske vist med meget forskellig motivkreds og litterær stil, men lige bevidste om begge dele.

Herman Bang holdt Turgenev frem som forbillede i sit litterære stridsskrift Realisme og Realister i 1879. Både han og i endnu højere grad J.P. Jacobsen lod sig inspirere af Turgenevs stil – i Møllers oversættelse.

En drøm fuld af laster

En kort passage fra Forårsbølger giver et godt indtryk både af det stilistiske raffinement og af den russisk-danske forbindelse. Romanens unge hovedperson sidder en sen eftermiddagstime (også han »ligesom dvaledrukken«) i stuen hos den unge kvinde, som han nærer hastigt voksende, men endnu ikke fuldt erkendte følelser for, og den unge kvindes mor, der er faldet lidt hen. Luften i den lille stue står stille, tankerne har frit løb:

»Dette halvmørke værelse, hvor hist og her yppige, friske roser funklede frem som gløder fra gammeldags grønne glas – den sovende gamle dame med de fromt foldede hænder og det milde, trætte, af den snehvide pude som af en ramme, indfattede ansigt – og så dette unge, kærligt vagtsomme, lyse, rene, usigeligt dejlige væsen med de sorte, dybe, mørkt overskyggede og dog så strålende øjne, … hvad var dog alt det? … En drøm? … Et eventyr?«

Ivan Turgenev: Forårsbølger

Adjektivopremsninger, forstærkende adverbier, sammenligninger, præpositionsforbindelsen »af den snehvide pude«, den korrigerende beskrivelse »mørkt overskyggede og dog så strålende«; et udstrakt øjeblik, en tone af melankoli, men mere af sanselighed, bevidsthedsslummer med maksimal modtagelighed for rosenduftens berusende strømme; morens fromt foldede hænder og eros’ gløder. En drøm? Afgjort en drøm fuld af laster.

Påvirkningen fra Turgenev har afdøde professor Johan Fjord Jensen indgående beskrevet i bogen Turgenev i dansk åndsliv fra 1961.

Erotisk tordenskrald

Kvinden og eros har meget mere at skulle have sagt i romanen. Og på en måde, som kan virke overraskende.

Var der noget bigot over Turgenev, som man ikke finder hos J.P. Jacobsen? Er den sidste den mest moderne, når det kommer til kvinder og sex?

Turgenevs roman handler om Ssanin, en ung russer på vej hjem fra Italien og en dannelsesrejse, som en mindre arv har finansieret, inden han hjemme igen skal krybe »i det officielle seletøj«. I Frankfurt gør han tilfældigvis en ung kvindes bekendtskab, en konditordatter af italiensk afstamning, sød som kagerne i butikken, rank som krystalpiedestaler.

Efter en kort belejring, mange kærlige ord og ikke mindst en modig pistolduel til hendes ære hæver hun forlovelsen med en kedelig og linealret førstekommis i en klæde- og silkevareforretning og forlover sig i stedet med den en smule mere lidenskabelige Ssanin.

Lidenskaben, det let antændelige, skal blive skæbnesvangert.

Under en sidste forretningsrejse inden bryllup og evigt samliv lader Ssanin sig forføre af en smuk og velhavende kvinde med et overlegent forhold til tidens seksualmoral. Hun lever i et ægteskab med en melbolle af en mand og tager efter fælles overenskomst og som del af et væddemål med rund hånd for sig af andre retter. Begærligt, drillesygt og med samme ondskabsfulde list som heksen i et eventyr.

Dæmonisk kvinde, veg mand

Hendes berusende kvindeskikkelse er halvt russisk, halvt sigøjneragtig, der er angiveligt noget »trolddom« over hende. Kun et indre billede af den skære konditorpige kan en tid jage fristelsen væk. Så går det endelig galt i en bjerghytte.

Med »hekseri« og »trylledrik« og en »dump, langtrukken buldren (…) over træernes toppe« er det slut med uskylden. Ssanin giver sig modstandsløst hen, senere bliver han troldkvindens lydige slave.

Der er noget bevægende over romanens sørgmodige afsked med ungdommens høje idealer og over forestillingen om det livslange kærlighedstab, der bliver konsekvensen af Ssanins blamage i bjerghytten.

Samtidig kan fremstillingen af det erotiske og ikke mindst kvindeportrættet virke gammeldags (dæmoniserende, misogynt, kussen som heks), når man tænker på Turgenev som en af det moderne gennembruds murbrækkere, og ikke mindst når man sammenligninger den russiske troldkvinde med det anderledes solidariske portræt af kvindelig drift i J.P. Jacobsens Marie Grubbe-roman fra 1876.

På den anden side. Måske er hun – troldkvinden – snarere Ssanins fantasi end romanens, og måske er det ikke hende, men ham – den vege unge mand, drømmeren, fantasten – der er Turgenevs særlige leverance (på motivsiden) til Jacobsen. Her genopstår han i hvert fald nogle år senere, i 1880, som den sært undersøiske romanhelt Niels Lyhne.

Udgivelsen af Vilhelm Møllers Turgenev-oversættelse er en del af forlaget Jensen & Dalgaards klassikerserie tilrettelagt i samarbejde med skiftende forordsskrivere. Forlaget oplyser, at flere følger.

Ivan Turgenev: Forårsbølger. Oversat fra tysk af Vilhelm Møller, udg. første gang i 1873. Forord ved Thomas Bredsdorff. 186 sider, 268 kr. Forlaget Jensen & Dalgaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu