Læsetid: 7 min.

Bernie Sanders har skrevet en stærk guide til, hvordan de unge amerikanere kan løse alle USA’s problemer

Den mest populære politiker i USA fortæller den næste generation, hvordan de mobiliserer civilsamfundet og tvinger det politiske system i USA til at leve op til de idealer, det er grundlagt på
75-årige Bernie Sanders har en særlig forbindelse til ungdommen: Som præsidentkandidat fik han ved primærvalgene langt flere stemmer end Clinton og Trump tilsammen blandt de 17 til 29-årige.

75-årige Bernie Sanders har en særlig forbindelse til ungdommen: Som præsidentkandidat fik han ved primærvalgene langt flere stemmer end Clinton og Trump tilsammen blandt de 17 til 29-årige.

Darron Cummings

5. september 2017

De unge revolutionære skrev for et halvt århundrede siden til hinanden på murene i storbyen:

»Vær realist – kræv det umulige.«

Men allerede et par år senere konstaterede John Lennon, at drømmen var forbi, og ungdomsoprøret var slut. De vestlige livsformer var dog alligevel forandret for altid.

Nu har USA en præsident, som realiserer det værste fra ungdomsoprøret, når han sætter sin egen selvrealisering som det højeste mål og lever med sit eget begær som åndelig leder. Donald Trump er utænkelig uden ungdomsoprøret. Men han realiserer også det værste fra nyliberalismen, når han gør sejr til den eneste dyd og reducerer alle mennesker til vindere eller tabere.

Politisk er de amerikanske tilstande fortvivlende. Trump giver med sine kampe med den grønne omstilling, de liberale institutioner, pressen, det moralske grundlag for det amerikanske samfund og den almindelige respekt for kendsgerninger alvorlig anledning til politisk resignation. Han er demokratisk valgt, men forekommer decideret demokratinedbrydende.

Den mest populære

Den politiske krise i USA kan dog ikke isoleres til Trump. Den amerikanske kongres er ude af stand til at reformere det amerikanske samfund, og det amerikanske politiske system synes grundlæggende ude af stand til at adressere fælles problemer og lave politiske løsninger på dem:

Ulighed, kontrol med finanssektoren, indvandringsreform, klima og sundhedssystemet.

Men der er én gammel ungdomsoprører, som forunderligt nok hverken er fortvivlet eller politisk resigneret. Det er Bernie Sanders, som førte an i studenterprotester og demonstrerede imod Vietnam. Man skulle tro, han var en færdig mand i amerikansk politik. Han kalder sig demokratisk socialist, og han hylder de skandinaviske velfærdsstater som politiske forbilleder – men han er ifølge en måling foretaget i august den mest populære politiker i USA.

Sanders har nu udgivet en bog til de kommende generationer om, hvordan de skal foretage en politisk revolution i USA, Guide to Political Revolution. Det er paradoksalt nok netop ikke en revolutionær bog, men derimod en bog, som anviser, hvordan man inden for det amerikanske politiske system kan løse de fælles problemer.

Appel til ungdommen

Det kunne være en komisk situation: Den snart 76-årige senator belærer de unge om, hvordan de skal forandre verden, og han tror på, at deres holdninger er de samme som hans egne. De unge skal realisere den gamle mands drømme.

Men Sanders har en særlig forbindelse til ungdommen: Som præsidentkandidat fik han ved primærvalgene langt flere stemmer end Hillary Clinton og Donald Trump tilsammen blandt de 17 til 29-årige. Han fik over to millioner stemmer, mens ingen af dem kom i nærheden af en million stemmer.

Hans nye bog er skrevet på den autoritet hos de unge, som de selv har tilskrevet ham. De tror på ham, og han tror på dem:

»Det er min iagttagelse, at den nuværende generation af unge er den mest intelligente, mest idealistiske og mindst fordomsfulde generation i det moderne USA’s historie,« skriver han i indledningen:

»Det er en generation, som er klar til at tænke stort og tage landet i en meget anden retning end den, vi har taget i årevis. Den er især klar til at forkaste det system af værdier, som Donald Trump og hans mest højreorienterede reaktionære støtter i Kongressen tilbyder.«

Sanders sætter scenen: De unge er engagerede, progressive og intelligente, og de er konfronteret med en modstander, som tvinger dem til at mobilisere sig for at skabe et andet USA. Tesen i hans bog er, at de unge har modet og viljen, og at de taler for flertallet af amerikanerne, som ifølge Sanders forkaster højrefløjens økonomiske politik.

Det eneste, de mangler, er at blive bevidste om problemerne og vejen til løsninger. Og det er netop det, Sanders vil gøre med sin nye bog: Han vil bevidstgøre de unge amerikanere.

Bernie Sanders ’Guide to Political Revolution’

8 sager, mobilisering og systemet

Sanders bog er virkelig en guide. Han præsenterer i kapitler, der er så korte og klare som præsentationer på plancher i en workshop, de otte vigtigste ting, som skal udrettes i USA.

Regeringen skal sætte ind med en radikal indsats imod global opvarmning, der er brug for en værdig minimumsløn, USA skal have en rigtig skattereform, finanssektoren skal reformeres, der skal være sundhedsforsikring til alle, universitetsuddannelse skal være tilgængelig som et offentligt gode, politiet og straffesystemet skal reformeres, og USA skal have lavet en ny immigrationspolitik.

Han indleder hvert kapitel med at med slå alarm: »Walmart hævder, at de ikke har råd til at betale deres arbejdere 15 dollar i timen, men i 2015 fik den administrerende direktør mere end 19,8 millioner dollar om året (det beløber sig til til mere end 9.500 dollar i timen for en 40 timers arbejdsuge).«

Eller han oplyser, at USA har placeret flere mennesker i fængsel end noget andet land i verden. Og at det koster 80 milliarder om året at spærre 2,3 millioner inde. Han giver den slags fakta, som overbeviser læseren om, at forholdene er frygtelige og kræver politisk handling.

Han moraliserer ikke over de fanatiske republikanere, de ondskabsfulde klimafornægtere eller de dæmoniske direktører på Wall Street. Han går i stedet over til sine egne forslag ud fra en argumentation om, at det ville være i alles interesse, hvis de blev vedtaget.

Han redegør for eksempel for, hvor godt det er gået i de stater, hvor minimumslønnen er blevet hævet, eller hvor meget mere entreprenante amerikanerne ville blive, hvis de ikke mistede deres sundhedsforsikring, når de mistede deres arbejde.

Han følger således sine beskrivelser af de skandaløse tilstande op med konkrete krav til politisk forandring. Uanset om det drejer sig om uoverskuelige systemudfordringer som finanssektorens magt eller den globale opvarmning afsluttes hvert kapitel med politiske krav, som man kan huske og tage videre. Først skriver ham om klima: »Global opvarmning er efter min opfattelse den største trussel mod vores planet. Den er en eksistentiel trussel for vores land og vores verden.«

Derefter foreslår han, at 50 procent af energiforbruget i USA skal komme fra vedvarende energi i 2030 og 100 procent i 2050. Og så appellerer han hver eneste gang til den amerikanske stolthed: »Som den mest magtfulde nation i verden skal vi føre an i den kamp.«

Til sidst opgiver han telefonnumre og hjemmesider på de organisationer, som er aktive på de forskellige områder. De første otte kapitler i bogen er skrevet over den samme pædagogik: Først skal man forstå et problem, så skal man finde et tal eller et eksempel, man kan bruge til at overbevise andre.

Dernæst skal man forstå, at løsningen på dette problem er i alles interesse, hvorefter Sanders formulerer krav, man kan stille til lovgivningen, inden han oplyser navnene på dem, som fører an i kampen. Indignationen over elendigheden bliver straks omsat til anvisning til handling og henvisninger til aktive organisationer. Man kan gå direkte fra læsning til politisk handling.

Tillidserklæring

Bernie Sanders’ guide til politisk revolution afsluttes med en ordbog over økonomiske termer og en introduktion til det amerikanske politiske system. Den store kamp går gennem økonomien, og hvis de unge skal kritisere kapitalismen, skal de forstå den, og de skal kende de ord, som finanskapitalisterne bruger om deres aktiviteter. Hans pædagogiske ordbog er et lynkursus i moderne kapitalisme, som alle kan læse på to minutter.

Hans introduktion til det politiske system redegør for, hvordan de forskellige institutioner virker hver for sig og sammen. Og så minder ham om de idealer, som er grundlaget for det amerikanske demokrati:

»Alt i alt er formålet med forfatningen og The Bill of Rights at sikre, at hver enkelt borgers stemme bliver hørt og talt med gennem valgprocessen og vores tredelte system af checks and balances. Det er op til os hver især at afgøre om dem, som er blevet valgt, hører vores stemme.«

Bernie Sanders skriver som en slags aktivistisk, amerikansk Jürgen Habermas: Han slår ned på de skandaløse forhold i landet, men henleder efter opmærksomheden på skønheden i de idealer, som er USA’s fundament.

Hans formel er ganske enkel: Oplysning om vilkårene i virkeligheden, konkrete krav til lovgivning, argumenter for, at det er i alles interesse og opråb til den maksimale mobilisering af civilsamfundet. Hvis det lykkes, er han overbevist om, at der inden for det etablerede politiske system i USA er muligheder for at reformere, forbedre og radikalt forandre USA. Hans bog er både en falliterklæring over de seneste årtiers politik og en tillidserklæring til det amerikanske demokrati.

Man kan synes, at det forekommer fuldstændig urealistisk. At finanskapitalismen har vist sig det politiske system overlegent, og at amerikanerne er alt for politisk uenige og deres offentlighed så fragmenteret og polariseret, at samlet oplyst politisk handling forekommer umulig. Og at alt for mange stærke amerikanere har en interesse i, at samfundet ikke bliver lavet om. Og det er heller ikke helt sikkert, at de fleste amerikanere egentlig ønsker, at landet politisk laves om til noget, der minder om Sverige. Man kan spørge, om bogen er revolutionær nok?

Men man kan også sige, at Bernie Sanders har forstået, at valget af Donald Trump viser, at det politiske mulighedsrum i USA er langt større, end vi havde regnet med. At det, der skulle være umuligt, måske alligevel kan lade sig gøre. At det politiske opbrud ikke behøver ende konservativt og ødelæggende. Han har i hvert fald givet ord, tal, eksempler og argumenter til næste generation i en bog, hvis motto kunne være:

»Vær idealist – og forstå, hvordan det er muligt.«

Bernie Sanders: ’Guide to Political Revolution’. 225 sider, 16,99 dollar.

Hør Rune Lykkeberg fortælle mere om Bernie Sanders' nye bog i Radio Information

Serie

Hvem er bejlerne til Det Hvide Hus i 2020?

Kandidaterne melder sig løbende på banen i kampen om at blive USA’s præsident. Op til 20 demokrater forventes at stille op. Vi introducerer dem gennem deres politiske selvbiografier.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Runa Lystlund
  • Henrik Leffers
  • Flemming Berger
  • Per Klüver
  • Kurt Nielsen
  • jørgen djørup
  • Curt Sørensen
  • Anders Graae
  • Torben K L Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Alvin Jensen
  • Thomas Tanghus
  • Michael Kongstad Nielsen
  • David Zennaro
  • lars søgaard-jensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Peter Knap
  • Trond Meiring
  • Eva Schwanenflügel
Runa Lystlund, Henrik Leffers, Flemming Berger, Per Klüver, Kurt Nielsen, jørgen djørup, Curt Sørensen, Anders Graae, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Michael Kongstad Nielsen, David Zennaro, lars søgaard-jensen, Niels-Simon Larsen, Peter Knap, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og Sanders har ikke fuldstændigt afvist muligheden for, at han stiller op i 2020:

• Sanders told the host of "Make It Plain with Mark Thompson" that while it's too early to make a definitive statement about whether he'll run, he is "not taking it off the table."

https://www.commondreams.org/news/2017/07/12/its-too-early-says-bernie-s...

Anina Weber, Steen K Petersen, Alvin Jensen, Niels-Simon Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Skønt at Bernie Sanders skriver en 'guide to American democracy', om man må kalde den så.
Det er sgu på tide at nogen gør det ! Iøvrigt taler han de unge op som individer med indflydelse, uden den sædvanlige admonisering om at 'det skal betale sig at arbejde', men at det snarere skal betale sig med sammenhold. THANK YOU BERNIE! Feel the Bern..

Berith Skovbo, Estermarie Mandelquist, Niels Duus Nielsen, Anina Weber, Jonna Jensen, Dennis Tomsen, Sarah Schein, Anne Eriksen, Steen K Petersen, Per Klüver, Allan Stampe Kristiansen, Curt Sørensen, Karsten Aaen, Nette Skov, Anders Graae, Bjarne Bisgaard Jensen, Ib Christensen, Torben K L Jensen, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, kjeld jensen, Niels-Simon Larsen, Egon Stich, Peter Knap og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

»Det er min iagttagelse, at den nuværende generation af unge er den mest intelligente, mest idealistiske og mindst fordomsfulde generation i det moderne USA’s historie,« skriver han i indledningen"

En sådan iagttagelse kan vi jo desværre ikke bryste os af i DK.

Torben Bruhn Andersen, Mogens Holme, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Vibeke Hansen, Ib Christensen, John S. Hansen, Benny Jensen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Velgørende læsning.

Niels Duus Nielsen, Anina Weber, Kurt Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Nette Skov, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Ganske pudsigt, at Sanders ser de skandinaviske lande som eksempler, der er værd at følge. Mon han er klar over, at der lokalt er ved at ske en afvikling af velfærdsstaten og demokratiet?
Og mon han er vidende om, at "ungdommen" på disse breddegrader - bortset fra mindre grupper -
ikke "tænker stort og (at) tage landet i en meget anden retning end den, vi har taget i årevis", Samt langtfra er "klar til at forkaste det system af værdier, som Donald Trump og hans mest højreorienterede reaktionære støtter i Kongressen tilbyder" (på dansk: de blå partier inkl. Soc.dem)
Ej heller kan vi her til lands prale af, at danske unge (stadig bortset fra randgrupper) er "engagerede, progressive og intelligente, og de er konfronteret med en modstander, som tvinger dem til at mobilisere sig for at skabe et andet USA. (læs: Danmark). Eller, at ret mange danske unge har "modet og viljen...til at forkaste højrefløjens økonomiske politik".

Hvor ved jeg det fra? Dels har jeg en flok børnebørn, og her er der ikke mange af dem, der lever op til Sanders' beskrivelser. Dels er jeg eksamensvagt på et par lokale gymnasier. Heller ikke ses ret mange antydninger af modstand, oprør, eller selvstændig tænkning.
Og endelig så viser gentagne meningsmålinger, at de partier, de unge foretrækker, er især Labil Alliance, Venstre og Soc.dem. Først derefter kommer Enhedslisten og Alternativet.
Så måske trænger vi her til lands til at få en Trump, for at "de unge" får fingeren ud?

Pia Kühnell, Mogens Holme, Ivan Breinholt Leth, Per Torbensen, Egon Stich, Allan Stampe Kristiansen, Estermarie Mandelquist, Peter Jessen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Lars Bo Jensen, Vibeke Hansen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar

Måske kan vi prøve at genudsende Glistrups bedste kager, med moderne remix og samplede stunt-satiriske tankevækkere, eller noget andet vildt. Det er da også for meget, bare med én Trump i verden...

Niels-Simon Larsen

Arne Lund: Jeg har de samme tanker som dig af og til. En gammel modstandsmand udtalte her i bladet: De unge har det for godt til at gøre oprør.
Det samme gælder os andre. Vi gider ikke. Vi har det jo meget godt, og hvad er det egentlig også, vi vil indføre, når det gamle falder. Vi roser os oven i købet af at være dygtige til at rage til os, eller som det retteligt bør hedde: Opbruge naturens ressourcer.
Jeg vil jo heller ikke ødelægge den gode stemning i familien ved at bringe virkeligheden på bane. Elefanten i stuen taler man ikke om. At en del af USA står under vand kan godt være, men hvad skal vi gøre ved det?
Det centrale problem ved at gå bort fra den ressourcekrævende livsform er som sagt, hvad vi så skal gå ud i. Straks vil anklagen komme, om vi skal tilbage til stenalderen (50'erne). At vi skal frem til en ny form for det enkle liv, kan ikke tages ind. Glæden ved at vi nu kan komme til at køre i mere luksusprægede biler, er for stor. Vi kan ikke lade være med at glæde os over overforbruget, der en dag gør det af med os. Derfor burde Sanders ikke fremhæve os, men det er altså det mest dristige, han kan komme igennem med.

Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Sarah Schein, Anne Eriksen, Leo Nygaard, Kurt Nielsen, Estermarie Mandelquist, Randi Christiansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

De danske unge efterstræber den livsform, de tror, de amerikanske unge har, når de er bedst. Men det er forlængst passé over there.
Jeg tror, Bernie Sanders har de amerikanske unge lige på kornet. De er ikke utopiske, som "kræv det umulige" var, de er idealistiske, som "forstå, hvordan det er muligt" er.
Guiden kunne måske have vovet at foreslå noget om organisering, Men nøjes med en 'krak' over eksisterende organiseringer.
USA har haft opgør mod Wall Street etc. Danmark har haft ingenting. Skulle Sanders sammenligne med Europa, skulle han se på Sydeuropa, hvis unge har fyldt gader og pladser i Madrid, Lisabon, Athen, og på forskellig vis arbejdet for den mulige forandring. Og lykkedes med det i Portugal og Grækenland.

Anina Weber, Dennis Tomsen, Per Klüver, jørgen djørup, Curt Sørensen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

"Den mest populære politiker i USA" - sådan starter artiklen sørm'e, og jeg har svært ved at begribe redaktøren, når han forfalder til den slags udsagn.

Efter min beskedne mening var Sanders årsagen til, at Donald blev præsident - fordi han ikke kunne nære sig. Da han opdagede, at temmelig mange unge var lette at "overtale". Man behøvede blot at være til ét møde med hans tilhængere for at forstå de illusioner, de nærede til at få studiegælden eftergivet ...

Jeg har ikke læst bogen, der her anmeldes - redaktørens indledende beskrivelse giver mig kolde gys. Nogle påstår, at han er socialdemokrat - min bare ... Han ville ikke have en chance i mit parti - prøv Enhedslisten, selvom jeg tvivler på, at at de kan bruge hans "teoremer" eller lyserød lattergas.

Michael Kongstad Nielsen

Hans Jørn Storgaard Andersen
Studerende på universiteter i USA skal enten selv kunne betale, være god til en idræts gren, eller have usædvanlige evner. Det regime prøver de unge at ændre, og Sanders bakker dem op.

Berith Skovbo, Anina Weber, Dennis Tomsen, Per Torbensen, Sarah Schein, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Hans Jørn Storgaard Andersen

Hvis du læste artiklen, ville du vide, at nye målinger netop viser, at Sanders er den mest populære politiker i USA - så det er altså ikke et 'udsagn,' redaktøren 'forfalder' til.

Du kan også læse det samme her:
http://www.independent.co.uk/news/world/americas/us-politics/bernie-sand...

Anina Weber, Ivan Breinholt Leth, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Nette Skov, Trond Meiring, Peter Knap og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Arne Lund. Der var også blandt teenagerne i min ungdom i 60erne en tilbøjelighed til konservative synspunkter om ikke for andet, så for festerne i ungdomsforeningerne.
De unge Sanders tænker på er dem i tyverne, først i trediverne, og hvordan de ser på politik er sikkert temmelig forskelligt fra teenagene.

Anina Weber, Eva Schwanenflügel og Nette Skov anbefalede denne kommentar

"Han ville ikke have en chance i mit parti"

Det er vel også længe siden, det danske socialdemokrati var socialdemokratisk af andet end navn....

Berith Skovbo, Anina Weber, Dennis Tomsen, Christian Mondrup, Harald Strømberg, Ivan Breinholt Leth, Per Torbensen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Randi Overgård, Per Klüver, Carsten Munk, Egon Stich, Niels Duus Nielsen, Kirsten Mogensen, Johnny Winther Ronnenberg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Det er nu ikke helt forkert at påstå, at redaktøren "forfalder" til et udsagn, når han (automatisk?) repeterer, at Bernie Sanders er USAs mest populære politiker.

Meningsmålingen, der kommer frem til dét resultat, bør, som i øvrigt alle meningsmålinger, studeres nærmere … og kritisk. Bernie Sanders bliver således målt i forhold til kun

Mike Pence
Hillary Clinton (ikke længere aktiv politiker)
Donald Trump
Elizabeth Warren
Paul Ryan
Nancy Pelosi
Rex Tillerson
Jeff Sessions
Chuck Schumer
Mitch McConnell og
Stephen Bannon (ikke politiker!)

som bliver bedømt som "Very Favorable/Favorable" – og altså ikke "popular" – i den nævnte rækkefølge. Altså bliver han sammenlignet med kun 11 andre personer. Hvor er Kamela Harris, Adam Schiff, Kirsten Gillibrand, Corey Booker, Al Franken … for ikke at nævne Barack Obama og Joe Biden? Og mon ikke også Republikanerne kan stille med mere populære politikere end de nævnte, som eksempelvis Susan Collins? Eller John McCain som nok vil kunne score højt ikke mindst nu i sympati med hans kræftdiagnose.

Så jo, det er lidt et "forfald" og noget af en tilsnigelse blot hovedløst at kalde Bernie Sanders USAs mest populære politiker.

Monthly Harvard-Harris Poll: August 2017. [PDF]

Nike Forsander Lorentsen, Anne Eriksen, Peter Knap og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Udmærket skrevet, Vibeke Rasmussen.
Især det med kommende politikere, som kun de færreste her kender.

Michael KN: Glemte du ikke de studerendes forældre?

Erik K: Glemte du ikke at nævne, at du næppe er socialdemokrat? Men du ved bedre?!

det kommer aldrig til at ske. det kom ikke til at ske i 60´erne og 70´erne og det sker heller ikke nu.
Dengang havde man meget politisk aktive unge mennesker - langt mere aktive end de er i dag. Dengang var der vitterlig oceaner af udfordringer at kæmpe imod, udfordringer som var direkte håndgribelige. I dag har de unge det for godt i forhold til tidligere, unge har ikke de samme politiske ambitioner, unge har magelighed som øverste mål.
Unge er, for en meget stor dels vedkommende, uengageret, selvcentreret og rent ud sagt paradise-hotel skadet i deres hoveder.

Egon Stich og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar

Sanders henviser til Danmark som et forbillede. Det må betyde, at han har en urealistisk forestilling om vores land.
Og :
"Sanders sætter scenen: De unge er engagerede, progressive og intelligente,"...Det har elitens unge vel altid været...." og de er konfronteret med en modstander, som tvinger dem til at mobilisere sig for at skabe et andet USA". Selvfølgelig skaber Trumpismen en reaktion. Det er det nye - ikke ungdommen.
Iøvrigt en super generallisering - de unge er......

"Erik K: Glemte du ikke at nævne, at du næppe er socialdemokrat?"

Jeg ville udskifte "næppe" med "ikke", men bortset fra det har jeg blot sammenlignet det nuværende Socialdemokratis politik med den politik, som Socialdemokratiet førte i det forgangne århundrede (selv om der også dér var en vis ud- eller afvikling, om man vil).
Man kan selvfølgelig hævde, at ethvert politisk parti har ret til at definere sin egen politik uanset partiets navn.
DNSAP hed jo også noget med "sozialistisch" uden - vel i de flestes øjne - at være det.

Anina Weber, Egon Stich, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Der er et element i denne artikel, der undgår typisk analyse. Forfatteren lykkedes at finde variationer over de populære temaer. Hvis man holder den ekstreme ulighed og fattigdom i USA op foran læseren, går tankerne over i en mere solidarisk retning, og men bevarer evnen til subtilt at ændre bevidstheden og til at åbne fantasien.

Den Skandinaviske model er et ideal for mange ude i verden, og vi har muligheden for at kæmpe for den, hvis vi aktivt deltager i de sociale processer. Det kommende kommunevalg er de lokale kræfters chance for at vende skuden. Samfundets sammenhængskraft forudsætter en politik for hele befolkningen.

Kampen imod uligheden kræver desuden at vi konstant svinger sværdet, ude på de sociale medier, for at kappe den Gordiske knude, når vi ser politikerne betale spindoktorer for at fordreje deres politik, kalder nedskæringer for reformer eller råderum for skattelettelser til de rige, eller når virksomhedsejerne betaler lobbyfirmaer for at publicere løgne om at nedskæringer er nødvendige - i bunden af samfundet.

Magten flyttes ud af befolkningens hænder og over i stadigt mere snævre cirkler, og demokratiet forsvinder hvis befolkningen ikke deltager i alle de demokratiske processer, i medierne osv. Det repræsentative demokrati betyder ikke at politikerne tager alle beslutninger. Mobiliserer lokalsamfundet deltag og stem, du kan gøre en forskel op til valget.

Anina Weber, Curt Sørensen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Hans Jørn Storgaard Andersen
05. september, 2017 - 23:45

Jo, det vil typisk være forældrene der betaler
Det forhold sætter jo en del forældre ud af spillet.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Erik Karlsen kom med en grov henvisning til DNSAP:
DNSAP hed jo også noget med "sozialistisch" uden - vel i de flestes øjne - at være det.

Det ligner jo den gode gamle eller gale tirade, at kommunister tror, at alle andre end dem selv er idioter.

Men det glæder mig, at du ikke er socialdemokrat, blot en, der mokker på os, som det er sket siden tidernes morgen.

Michael KN har accepteret et faktum - at man sparer op til sine børns uddannelse i USA. Det skyldes måske, at de har lavere skatter?

Min erfaring siger mig, at dygtige unge - uanset forældrenes indkomst - har gode chancer for at begå sig på universiteterne.

Michael Kongstad Nielsen

Erik Karlsen er efterhånden kendt for grove henvisninger. Dem må du godt holde igen med, Erik, hvis debatten skal være still going.

Hans Jørn: - problemet i USA er, at universiteterne ikke er offentligt ejede. Det vil sige, at elever skal kunne betale ved kassen. De elever, der ikke betale det hele selv, kan optage studielån, som kan blive så ekstraordinær stor, at der ingen fremtid er. Derfor går Sanders ind for at eftergive urimelig studiegæld.

"Erik Karlsen kom med en grov henvisning til DNSAP"
og
"Erik Karlsen er efterhånden kendt for grove henvisninger."

Jeg overvejede faktisk i mit indlæg at skrive, at jeg selvfølgelig aldrig ville sammenholde det danske Socialdemokrati med det tyske DNSAP, men valgte så at lade være, fordi jeg ville se, om min bemærkning blev misforstået.
Og det blev den jo i allerhøjeste grad!! Hvorfor kan folk ikke bare læse og tolke det, man skriver, i stedet for at tolke på det, som man IKKE skriver?

Michael,
debatten kan faktisk kun køre ordentligt, hvis man ikke skyder andre i skoene, hvad de ikke har sagt eller skrevet.

Hans Jørn,
du har ret i, at jeg ikke er socialdemokrat, men jeg har altid (og det står jeg gerne ved den dag i dag) sat Anker Jørgensen meget højt trods alt det, som han fejlagtigt er blevet beskyldt for.

Bernie Sanders har skrevet en oplysnings og værktøjsmanual til unge amerikanere og mennesker, der er unge i ånden.

Den burde Donald have læst som dreng.

Citat Bernie Sanders.
"Det er min iagttagelse, at den nuværende generation af unge er den mest intelligente, mest idealistiske og mindst fordomsfulde generation i det moderne USA’s historie,« skriver han i indledningen"

Citat Egon Stich.
"En sådan iagttagelse kan vi jo desværre ikke bryste os af i DK".

Egon Stich.
Jeg må sige, at jeg er enig med Bernie Sanders, efter at have tilbragt mange år som underviser på en lang videregående uddannelse og efter at have haft mange unge mennesker ansat. Jeg har selv børn omkring de 20 og møder et hav af unge glade og begavede unge mennesker.

At ungdommen er af lave, er de døde sjæles kommentarer.

Med venlig hilsen Runa Lystlund.