Børneopdragelse som ekstremsport

De tre forældrepar i TV2-programmet Den perfekte opdragelse? har det til fælles, at de alle vil deres børn det bedste. De store forskelle ligger mere i midlerne, der tages i brug for at opnå målet.

Der er familien Norsgaard Jørgensen fra Silkeborg, der har valgt at opdrage deres to professionelle cykelrytter-teenagere meget individualistisk. Der er Magnus og Rose Maimonide fra Humlebæk, der ikke tror på opdragelse, men på bæredygtigt familieliv. Og så er der Bo og Lene Rikke Bresson fra Herning, der overfører erhvervslivets ledelsesmetoder til opdragelsen.

Umiddelbart synes kampen mellem præstation og spiritualitet at være fløjtet i gang. Men sådan går det ikke helt. I sidste afsnit viser hypnoterapeuten Magnus Maimonide sig også at være overraskende målorienteret, imens han sidder i sofaen og holder om sine kone Rose, der er ekspert i bæredygtigt familieliv.

»Det er virkelig vigtigt som familie, at man sætter sig ned engang imellem, en gang om året, eller en gang hvert halve år eller hvert fjerde år og lige sådan justerer kursen eller i hvert fald sådan har fokus på, hvor er vi henne, og hvor vi gerne vil hen som familie,« forklarer han, imens der krydsklippes til billeder af familien, der laver bål i haven.

»Hvordan kan jeg realisere mig selv som individ i familien, og hvordan kan vi realisere vores familie med alle de potentialer, der ligger i den?«

Selv om vi har set, hvordan Magnus tager sig tid til at lege dyre-qi gong med syvårige Mirjam og lader hende lege sig frem til at hjælpe med praktiske opgaver, er der ved hans mere langsigtede overvejelser om familielivet pludselig ikke langt til den meget skemafokuserede familien Bresson, hvor far Bo som en anden virksomhedsleder med ugentlige tavlemøder faciliterer udformningen af familiens strategier og visioner.

Der går hverdag i den

Børneopdragelse er hverdag. Vil man skildre børneopdragelse kræver det derfor ganske naturligt scener fra hverdagen. Den perfekte opdragelse? betjener sig af en række kameraer, som er blevet installeret i familiernes hjem, så vi kan se deres liv. Det er et greb, der siden Big Brother nærmest har været konventionelt. Det småekstreme findes altså ikke i overvågningen af familierne, men derimod i familiernes egne opdragelsesmetoder.

Programmets styrke er det spændingsfelt, der opstår mellem teori og praksis, når forældrenes særlige sprogbrug om børneopdragelse kombineres med hverdagssituationer. Når Rose taler om, hvordan hun kunne mærke, at der var plads til iPad i Mirjams boble i dag, og at hun havde en god energi omkring det.

Men når man efter et par udsendelser er kommet sig over de forskellige familiers opdragelsesmetoder og særlige vokabular, er det, som om formatet ikke helt kan bære så mange episoder.

Et af de største dramaer hos familien Bresson handler for eksempel om, hvorvidt sønnen skal have sig et fritidsjob. Anderledes naturligt dramatisk bygges der op til Norsgaard Jørgensen-teenagernes deltagelse i to cykelløb, der dog også fuser ud, da sønnen Emil punkterer, og datteren Emmas hold drejer forkert på ruten.

Den mindst anstrengte

At dømme ud fra de tre versioner af opdragelse, som TV 2 i programmet vælger at præsentere os for, og når der med det lille spørgsmålstegn i titlen opfordres til at tage stilling, må det siges at være egoistfamilien Norsgaard-Jørgensens stadig uperfekte bud på opdragelse, der fremstår som den mindst anstrengte.

Det er bemærkelsesværdigt, hvordan familien trods en uhæmmet brug af smartphones og tablets og en lovprisning af egoismen formår at virke oprigtigt interesserede i hinanden.

Her får vi ikke nogen fikse ideer om hverken management eller bæredygtigt familieliv forsøgt implementeret. Her får vi derimod fire stærke viljer, der ikke er bange for at sige hinanden imod.

'Den perfekte børneopdragelse?' kan ses på TV 2 mandag 20.50.