Læsetid 6 min.

Børneteater leverer den opfindsomhed og poesi som voksenteatret kan mangle

Børneteatret er præget af en stor spændvidde lige nu – fra ytringsfrihedsteater til drømmepoesi og vredt teenageteater. Det viste Horsens Teaterfestivals årlige børneteatermesse
Skuespillerne Lisbeth Knopper og Morten Bo Koch tilføjer Palle-figuren en jordnær irritation over alle de ting, som Palles mor siger, at han skal, så forestillingen ’Palle alene i verden’ får dynamik og intensitet.

Skuespillerne Lisbeth Knopper og Morten Bo Koch tilføjer Palle-figuren en jordnær irritation over alle de ting, som Palles mor siger, at han skal, så forestillingen ’Palle alene i verden’ får dynamik og intensitet.

Søren Pagter
29. september 2017

Teater for børn og unge kryber let under radaren hos den voksne teatertilskuer. Hvis man ikke lige har et barn i børnehave eller i skole, kommer man ikke nødvendigvis i berøring med scenekunst for børn.

Men børneteatret har en opfindsomhed og en poesi, som voksenteatret let kan savne. Det har en finurlighed, som svarer til børnenes verdenssyn, der ikke nødvendigvis lader sig begrænse af logik og erfaring. Tværtimod. Og så er det ofte temmelig morsomt.

To gange om året har nysgerrige voksne chancen for at se børneteater: Om foråret ved den nationale Aprilfestival, der afholdes i en ny by hvert år. I år var det i Sønderborg med 169 forskellige forestillinger; næste år bliver det hos Syddjurs Kommune.

Om efteråret sker træffet ved den kuraterede Horsens Teaterfestival, som i år viste 34 forestillinger. Netop Horsens Teaterfestival er en mere overskuelig festival, ikke bare for børn med forældre og bedsteforældre, men også for de mange opkøbere og formidlere, lige fra skolelærere til teaterforeningsbestyrelser og bibliotekarer. Her kan man nemlig lettere nå at bevæge sig rundt mellem scenerne i byen.

Forestillingerne i Horsens er som regel ret sikre succeser, og der er ikke så mange urpremierer eller så mange satsninger og nye navne som under Aprilfestival.

Uldsokker og dødsforargt

I år bød Horsens Teaterfestival dog på et par urpremierer, der kunne noget særligt. Tre gamle mænd der ikke vil dø med Teater Møllen og Abstrax Teater var ikke mindst en forestilling, der var båret af lige dele dødsforagt og livsnaivitet.

Her står tre gamle mænd i gammeldags undertøj og uldne sokker og bævrer. De har fået et brev ind ad deres brevsprække, hvor de tror, at der står, at deres sidste dag er kommet. ’Er det her børneteater?’ tænker man måske. Men jo, det er det lige akkurat.

For denne forestilling i Ole Sørensens neddæmpede iscenesættelse gennemspiller alle børnehaveklassebørnenes forundrede forestillinger om døden, jordnært og anarkistisk.

»Det er så rædselsfuldt at dø!« »Det gør vanvittigt ondt!« »Kroppen er kun knogler,« lyder det skrækindjagende. Og disse tre gamle mænd – Bo Larsen, Klaus Andersen og Ole Sørensen selv – formår at spille både så naivt og brovtende og så enfoldigt, at børnene let kan gennemskue, at de er lidt mærkelige. Men samtidig spiller de så symbolsk og næsten absurd seriøst, at børnene føler sig taget alvorligt.

Takket være mændenes fælles frygt for snart at skulle dø udvikler deres skænderier sig til de fineste samtaler med det kærligste sammenhold. For de skal jo netop dø sammen, og så er det måske ikke så slemt?

Dermed bliver forestillingen også uventet en fortælling om kærlighed mellem mennesker. I et spartansk sceneunivers uden andre rekvisitter end tre dækstole og nogle klirrende tekopper – og den famøse brevsprække.

Fucking teenagere

Årets teenagehit er Fucking Åmål af Hils Din Mor og Teater Vestvolden. Det er Julie Maj Jakobsen, der står for den vellykkede dramatisering af den svenske kultfilm, og det er iscenesætteren Mia Lipschitz og scenografen Katrine Gjerding, der har sat liv i en lyserød karikatur af en Barbie-idyl, hvor lillebyens normer er fuldkommen uigennemtrængelige for teenagepigen, der føler sig anderledes.

Hun spilles af Christine Sønderris, der er så gennemført rasende og utilpasset, at hun næsten overgår virkelighedens teenagere. Og Mia Lerdam spiller hendes smukke idol, der shopper veninder hurtigere, end hun shopper tøj.

Karoline Lieberkind

Men det er René Benjamin Hansen, der vælter salen med sin ukuelige humor og beske evne til at forstørre alt det ulidelige ved de mange forskellige personer, han spiller.

Når han spiller den kiksede fyr på knallert, er han den vildeste bonderøv.

Når han spiller den overnysgerrige storesøster, der lige akkurat har scoret en kæreste, er han bedrevidende og nedladende som en gammel tante.

Og når han spiller handicappet pige, der sidder i kørestol, er det med et ansigt, der både kan blive ondt – og falde fuldstændig fra hinanden i krænkelse. Samtidig med at han er hylende morsom.

Ytringsfrihed for børn

En af de andre nyheder er forestillingen YTR for de mellemstore børn med Søren Zacho Ruby fra Det Kommende Teater sammen med Thy Teater. Ideen er original: at en mand forsøger at holde et foredrag om tidens problemer med ytringsfrihed. Men det skal foregå helt tavst som ren mime – uden at sige et ord. Søren Zacho Ruby er en sjov og underdreven performer og en fin mimer.

Men selvfølgelig bryder han tavsheden. Ordene vælter i hvert fald ud af ham i en hidsig dialog med ham selv, omtrent som en standupper. Men her er forestillingens overordnede fortælling løbet lidt løbsk; måske fordi forestillingen mangler en egentlig instruktør.

På festivalen var der også flere dramatiseringer af bøger. Randers Egnsteaters Palle alene i verden er iscenesat af Giacomo Ravicchio, der ellers er kunstnerisk leder af Meridiano Teatret. Palle-dukkerne er præget af Ravicchios tyste poesi og hans universelle filmunivers, og skuespillerne Lisbeth Knopper og Morten Bo Koch tilføjer samtidig Palle-figuren en jordnær irritation over alle de ting, som Palles mor siger, at han skal, så forestillingen får dynamik og intensitet – og så børnene virkelig identificerer sig med Palle.

Da Palle-dukken ligger i sin seng og drømmer om brandbiler og flyvemaskiner, vises hans drøm på filmstriben bag ham. Her kører han brandbil, som var han en stuntman. Træer flyver om ørerne på ham, men han er ligeglad. Her rykker skolebørnene tættere sammen. Det er spændende lige til grænsen, dette her. Og det er godt.

Daisy i smaragdgrønt

Årets gadeteaterhit er af Dansk Rakkerpak, nemlig Sherlock Holmes og dronningens kronjuveler. Denne hidsige historie om stortyven, der snyder sig ind på slottet for at stjæle dronningens diadem, rammer både børnepublikummet og de voksne i Alex Byrnes drevne iscenesættelse.

Børn og voksne stimlede sammen, da Dansk Rakkerpak opførte ’Sherlock Holmes og dronningens kronjuveler’ under Horsens Teaterfestival.

 

Søren Kløft

Både den kongelige gravhund og prins Henrik er aldeles opdaterede i denne muntre samtidsfortolkning fuld af overdrevne tryllenumre og grovkornet komik. Rakkerpak-makkerparret Niels Grønne og Niels Peter Kløft giver den fuld gas og demonstrerer deres særlige mimestil, som netop er så overtydelig, at den bliver præcis – og dermed komisk.

Og gæstespilleren Robert Parr skaber en skønt naturlig engelsk intro til Sherlock Holmes’ detektivvisit i Danmark, mens musikeren Karen Duelund Guastavino hopper rundt i smaragdgrønt som musikalsk Daisy. Både med og uden kronjuveler.

Der er et halvt år til Aprilfestival – og et helt år til næste Horsens Teaterfestival. Men forestillingerne er på turné rundt om i hele landet, både i børnehaver og på skoler og biblioteker – og på teatre, naturligvis. Det er bare om at komme af sted. For eksempel hvis man gerne vil opdage tre teenageres hemmeligheder – eller møde tre gamle mænd, der ikke vil dø.

Horsens Børneteaterfestival. Blandt andet:

’Tre gamle mænd der ikke vil dø’. Teater Møllen og Abstrax Teater. Iscenesættelse: Ole Sørensen. 45 minutter. Fra 6 år. Turné: 2018

’Fucking Åmål’. Hils Din Mor og Teater Vestvolden. Tekst: Julie Maj-Jakobsen efter Lukas Moodyssons filmmanuskript. Iscenesættelse: Mia Lipschitz. Scenografi: Katrine Gjerding. 60 minutter. Fra 11 år. Spilles på Teater Vestvolden i Hvidovre til 3. marts 2018.

’YTR’. Det kommende Teater og Thy Teater. Af og med Søren Zacho Ruby. 60 minutter. Fra 8 år. Turné i 2018.

’Palle alene i verden’. Randers Egnsteater. Baseret på Jens Sigsgaards børnebog. Iscenesættelse og scenografi: Giacomo Ravicchio. Musik: Jerome Baur. 45 minutter. 6-10 år. Turné i 2017 og 2018.

’Sherlock Holmes og dronningens kronjuveler’. Tekst: Niels Grønne. Iscenesættelse: Alex Byrne. Dansk Rakkerpak. 50 minutter. Fra 6 år. Turné 2017 og 2018

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu